Sir Lyngbjerg Plantage
INFO-SPOT 1.
Da isen begyndte at smelte for ca. 15.000 år siden, fossede smeltevandet ud af israndens gletcheporte og dannede kraftige smeltevandsfloder, der førte en mængde af især sand og grus med sig.
Disse aflejringer dannede en smeltevandsslette – også kaldet en hedeslette, for som navnet antyder, var smeltevandets aflejringer af en meget ringe jordkvalitet og gav derfor kun grobund for hedearealer.
Går vi tilbage til 1800-tallet, var en stor del af området her øst for vejen således dækket af lyng, men bøndernes flittige opdyrkning af jorden har ændret landskabet, så der i dag kan dyrkes forskellige afgrøder.
Det har været et hårdt og slidsomt arbejde. Landbrugsredskaberne dengang var meget primitive og jorden var ikke blot fyldt med grus og sand. Den var også vandlidende, så megen energi er brugt på at lede grundvandet bort.
Dengang gravede man ved håndkraft render og lagde drænrør af tegl ned i renderne, som efterfølgende blev dækket til igen. Vandet blev via drænrørene ledt ud til grøfter, og videre ud til bække, for til sidst at ende i Storåen
I dag foregår nedlægning af dræn ved hjælp af maskiner, som i samme arbejdsgang pløjer en rende, nedlægger drænledninger og efterfølgende tildækker.
Til højre for os i cykelretningen kan man se et langstrakt bakkedrag. Det er Linde Bakkeø, som er aflejringer fra den næstsidste istid.
Som nævnt medførte isens afsmeltning, at der blev dannet kraftige smeltevandsfloder, som udover at medbringe morænemateriale også udjævnede terrænet foran sig.
men det lykkedes ikke smeltevandet at borterodere alle tidligere aflejringer. Linde Bakkeø er således de rester, som blev tilbage fra næstsidste istid.
Bakkeøens jordbund er generelt betragtet ikke særlig frodig, men der er undtagelser. Bl.a. bakkeskråningerne her, hvor vi befinder os.
Under den sidste istid, var landskabet her ikke dækket af et tykt lag is, men jorden var bundfrossen bortset fra de øverste jordlag, som i de varmere perioder blev tøet op.
Jordlagene blev flydende og lerholdigt jord gled ned ad bakkeøens skråninger, så der her er tale om en meget frugtbar jodbund.