De fire indsatsområder
1. Cykling hos børn og unge
Vi oplever i disse år en kedelig udvikling med faldende cykling hos børn og unge. For eksempel viser tal fra DTU, cykling hos de 10-17-årige er faldet med ca. 25% over en tiårig periode (2009-2019). Tendensen fortsætter på ungdomsuddannelser, hvor nedsat aldersgrænse for kørekort, billigere mikrobiler og stigende antal biler pr. husstand får alt for mange unge til at vælge cyklen fra. Det er en tendens, som bl.a. vores 2022-samarbejde med Region Syd om unges cykling til gymnasiet bekræfter. Der er behov for en øget indsats og bevidstgørelse af cyklens fordele og muligheder blandt børn og unge.
Dette indsatsområde kan eksempelvis løftes i form af:
-
Afdelinger: Udforme eller deltage i arrangementer på skoler eller med elever og studerende, tænke i aktiviteter og kommunikationsformer, der appellerer til unge, opsøge samarbejde med ungdomsfællesskaber på cykelområdet mv.
-
Hovedbestyrelsen: Arbejde på at fastholde/rekruttere unge hovedbestyrelses-medlemmer og lade dem optræde som Cyklistforbundets repræsentanter i relevante sammenhænge for at tale i øjenhøjde med børn og unge.
-
Sekretariat: Styrke den faktuelle viden om børn og unges cykelvaner, kommunikere målrettet til børn og unge, undersøge muligheder for finansiering af projekter og aktiviteter målrettet børn og unge mv.
Fremkommelighed
Øget fremkommelighed er vigtigt for, at flere vælger cyklen i hverdagen, eksempelvis i form af grøn bølge, vigepligt for biler frem for cykler, velholdt og sammenhængende cykelinfrastruktur også på større broer og i forbindelse med byudvikling. Grundlaget for flere af de oplagte tiltag er bundet i Færdselsloven, som kalder på en cykelvenlig revision, som Cyklistforbundet vil arbejde for. Cyklistforbundet vil yderligere fokusere på fordelingen af den procentdel af rejsende, der vælger cyklen som transportmiddel og arbejde for nationale målsætninger for en øget cykling-andel og dermed øge fokus på bedre fremkommelighed som værktøj for mere cykling.
Dette indsatsområde kan eksempelvis løftes i form af:
-
Afdelinger: Pege på forbedringsmuligheder i områdets infrastruktur eller mulig-heder for kombinationstransport, samle lokal opbakning til forandring eksempel-vis via sociale medier eller events. Bakke op hvis lokale uden for medlemskred-sen italesætter problemer med bestemte strækninger. Afgive høringssvar ifm. kommunale infrastruktur/mobilitetsplaner mv.
-
Hovedbestyrelsen: Viderebearbejde forslag til cykelvenlig revision af Færdselsloven, bidrage med landsdækkende kommunikation om fremkommelighed, sikre videndeling på tværs af organisationen om ideer til events, høringssvar mv.
-
Sekretariat: Arbejde for yderligere statslige bevillinger til medfinansiering af kommunal cykelinfrastruktur og vidensprojekter, bistå med bearbejdelse og kommunikation af forslag til cykelvenlig revision af Færdselsloven, opretholde løbende dialog med Vejdirektoratet, DSB og andre relevante myndigheder om generelle problematikker.
3. Cykling som en del af den grønne omstilling
Cyklen er en vigtig del af løsningen, hvis Danmark skal nå sit klimamål om at reducere CO2 udledningen med 70% i 2030. Det gælder både i forhold til reduktion af udledningen fra persontransport, hvor mange af de daglige bilture kan erstattes af cyklen og elcyklen, og i forhold til udledning fra varetransport, hvor store dele af varelogistik og erhvervskørsel kan flyttes fra varebiler til elladcykler. Der er behov for fortsat at øge befolkningen og erhvervslivets viden om el(lad)cyklernes potentiale til at erstatte biltransport med cykling også til nye funktioner og over længere afstande end almindelige cykler. Udfasning af fossilbiler skal kombineres med andre tiltag, der kan iværksættes og implementeres hurtigt. Cyklistforbundet vil lægge endnu mere pres på myndigheder, politikere og meningsdannere for at sikre, at cyklings potentiale i den grønne omstilling kendes og udnyttes.
Dette indsatsområde kan eksempelvis løftes i form af:
-
Afdelinger: Indgå i samarbejde med andre lokale aktører om tiltag og aktiviteter, der sætter fokus på klima og bæredygtig transport, eksempelvis klimaarrange-menter, cykelparader mv., pege på muligheder i kommunen, hvor varetransport oplagt kan foregå på cykel.
-
Hovedbestyrelsen: Sikre videndeling på tværs af organisationen om klimarette-de tiltag og klimaarrangementer, bidrage til at budskabet om cyklen som middel til klimaforbedringer kommer bredt ud også uden for de gængse cykelkredse
-
Sekretariat: Styrke netværket med grønne organisationer, indgå i aktiv dialog med erhvervsliv og myndigheder om brug af el(lad)cykler, aktivt deltage i og opsøge muligheder for at fremhæve cykling som en del af løsningen på klima-udfordringerne, være proaktive i forhold til at sætte cyklen på klimadagsordenen i medierne og i politiske sammenhænge.
4. Økonomiske incitamenter til fremme af cykling
Det er en stor samfundsøkonomisk gevinst, hvis flere vælger cyklen til i hverdagen. Arbejdspladserne kan spille en unik rolle i at motivere medarbejdere til at skifte bilen ud med cyklen. Derfor er det positivt, at mange arbejdsgivere på både offentlige og private arbejdspladser gerne vil gøre det mere attraktivt at bruge cyklen. De kan etablere tryg cykelparkering, attraktive omklædnings- og badefaciliteter og deltage i cykelkampagner, men de kan ikke klare det alene.
Der er behov for at ændre skattereglerne i forhold til følgende temaer:
-
Pendlercykler via bruttolønsordning
-
Arbejdscykler skal kunne parkeres på hjemadressen uden beskatning
-
Pendlercykler til rådighed uden beskatning
-
Cykelbonus og cykelgodtgørelse i forbindelse med pendling
-
Særlig befordringsfradrag for cyklister
-
Befordringsfradrag i forbindelse med pendlercykel stillet til rådighed af arbejdsgiveren
-
Ligestilling af tjenestemæssig kørsel uanset om der benyttes egen cykel eller egen bil
Dette indsatsområde kan eksempelvis løftes i form af:
-
Afdelinger: Ved givne lejligheder informerer lokale virksomheder og læn-modtagerorganisationer om det arbejde, som Cyklistforbundet lægger i at få en mere cykelvenlig skattelovgivning.
-
Hovedbestyrelsen: På sociale medier og via andre kommunikationskanaler gør opmærksom på og bakker op om det arbejde, der pågår i Alliancen for cykelvenlig Skattelovgivning (DI, Dansk Erhverv, Danske Regioner, Gate 21, IDA, Kræftens Bekæmpelse, Rådet for Grøn Omstilling).
-
Sekretariat: Arbejder i regi af Alliancen for cykelvenlig Skattelovgivning på at påvirke Christiansborg til at justere skattelovgivningen i forhold til oplistede temaer.
