'Faaborg Miniby er en historisk repræsentation af Faaborg, som byen så ud i 1890.’ Det er også lidt af en håndværksmæssig pragtpræstation, og det er blevet en turistattraktion.
Der er parkeringspladser ved minibyen, men ingen cykelparkering. Det vil Cyklistforbundets afdeling i Faaborg gerne ændre, og derfor har Cyklistforbundet i Faaborg finansieret et cykelstativ, så også cyklende gæster kan føle sig velkomne. Cykelstativet forventes at være på plads, når Faaborg Miniby åbner den 18. maj.
Cyklistforbundet kæmper cyklisternes sag i hele landet. Cyklen er en fantastisk mulighed. Ikke blot sparer samfundet otte kroner pr. kørt kilometer, hver gang vi vælger cyklen fremfor bilen, den er også klimaneutral og fremmer miljø og sundhed. Med elcyklen er det desuden blevet let at tilbagelægge selv ganske lange strækninger.
Vil du også være med til at fremme cyklismen, kan du blive medlem af Cyklistforbundet via hjemmesiden cyklistforbundet.dk