Vejvrede: Færdselsregler i trafikken skal opleves relevante

Hastigheden er høj på cykelstier i større danske byer. Mange oplever en hård tone trafikanter imellem. Er cykelglæden ved at drukne i trængsel og vejvrede? Vi har spurgt en forsker i dannelse, en adfærdsrådgiver, en byplanlægger og en cykelpolitisk konsulent fra Holland, hvad der er los, og hvordan vi får mere cykelglæde på cykelstierne.

Den største trussel mod cykelglæden kommer, når der er for få cykelruter at vælge imellem, og når detaljerne i cykelinfrastrukturen halter. Sådan lyder det fra Herbert Tiemens, der er cykelpolitisk konsulent i den hollandske provins Utrecht, men har tilbragt efterårsmånederne i København.

- Det handler om den måde, I har indrettet infrastrukturen på. I er gode til at indrette jeres byer, så man nemt og hurtigt kan komme gennem dem på cykel. Men det er ikke så rart at cykle her – bl.a. på grund af trafikstøjen. I Holland er ruterne også mere behagelige, fordi de er grønnere.

Han undrer sig også over cykelprojekter, hvor vigtige detaljer spænder ben for den gode løsning. Et eksempel er cykelparkeringskælderen under den nye Carlsberg Station i København.

– Indgangen til parkeringskælderen ligger helt forkert. Cyklisterne opdager den enten ikke – eller undlader at bruge den, fordi det bliver for upraktisk. Vi ser jo heller aldrig løsninger til bilister, som kræver, at bilisten står ud og skubber bilen nogle meter. Omvendt kræver vi ofte af cyklister, at de trækker eller endda bærer på deres cykel, når de skal parkere, påpeger Herbert Tiemens.

Han peger på tre veje at gå for at gøre det mere attraktivt at være cyklist i større byer: Erstatte bilbaner på udvalgte store veje med grønne kiler, der afskærmer cyklister fra bilisterne. Udbygge netværket af grønne ruter. Koble dem sammen med nye alternative ruter langs de store veje.

Samtidig foreslår han flere ruter uden for de store byer, der kan koble oplandet bedre sammen med byerne.

Større cykelglæde med byplanlægning

Byplanlægger og associate hos Gehl Architects, Birgitte B. Svarre, kigger også mod Holland, når hun skal pege på løsninger til at gøre det rart for alle at færdes i byen – både dem, der gerne vil køre en fredelig tur og dem, der vil hurtigst muligt fra A til B.

Ifølge Birgitte B. Svarre kan cykelglæden planlægges frem:

- Hvis vi kun tænker, at cykling handler om at komme hurtigst muligt fra A til B på cykelmotorveje, misser vi en masse sidegevinster - fx muligheden for at stoppe op, når vi møder nogen eller ser noget spændende.

- Cyklister har lige som fodgængere behov for en by med variation - fx et skift i facade, en indgang, beplantning eller noget fjerde. Når vi bliver stimulerede, er vi villige til at bevæge os længere, og vi får også en mere venlig by, hvor børn og langsommere cyklister kan færdes trygt, siger Birgitte B. Svarre.

Regler skal opleves relevante

Lektor på DPU og forsker i dannelse, Lars Geer Hammershøj, forklarer de seneres års stigende problem med ’vejvrede’ med en generel individualisering i vores samfund, hvor vi ønsker at bestemme selv og ikke respekterer autoriteter.

- I trafikken betyder det, at vi ikke respekterer færdselsreglerne, men udvikler vores egne regler om, hvad der gælder, og hvordan man bør gebærde sig i trafikken. Og vi bliver vrede, når andre ikke opfører sig, som vi mener, at de burde.

Han anbefaler, at man sørge for at kommunikere de almene færdselsregler, så de føles relevante frem for at insistere på tidligere tiders måder at regulere på.

- Når vi fx taler om ’cyklister’, tænker ingen, at det angår dem – det må være nogle andre. Men ser man fx på bilistkampagnen ’Aarhus bremser for gult’, så er der faktisk en reel chance for, at aarhusianerne føler, at det vedrører dem – og træde på bremsen. Når vi oplever, at reglerne er relevante for os, vil vi faktisk gerne følge dem, siger Lars Geer Hammershøj

Brug det gode eksempel

Det bakkes op af adfærdsdesigner Thor Ridderhaugen fra Decision Design. Han mener, at det er muligt både at planlægge og ’nudge’ sig til en bedre adfærd.

- Det findes der allerede gode eksempler på. Man har fx flere steder i København dedikeret den ydre del af cykelstien til en bane for hurtige cyklister flere steder i København og markeret den med pile. Selvom designet kunne være tydeligere, er man på vej mod noget af det rigtige – man erkender, at der er forskellige typer cyklister med forskellige adfærdsmønstre, og det imødekommer man med designet.

Samtidig bør man i kampagner undgå løftede pegefingre og negativ kommunikation:

- Vi mennesker har en tendens til at følge hinandens adfærd. Hvis jeg er ny i byen, og jeg ser en masse cyklister dreje til højre for rødt lys, uden at det har nogen konsekvenser, så lærer jeg, at dette er normen, og der er risiko for, at jeg kopierer den dårlige adfærd. Vi skal hellere fortælle om den positive norm.

- I stedet for at skrive ‘Tag hensyn og sænk farten’ vil jeg hellere skrive ‘De fleste odenseanske cyklister sænker farten her ved Vestre Skole’. Så er det mere sandsynligt, at den gode adfærd vil brede sig, siger Thor Ridderhaugen.

Udstilling af enkeltgrupper

Cyklistforbundets direktør, Klaus Bondam, kalder det et problem, at vi over de sidste mange år har oplevet et skred i samfundet i forbindelse med den måde, som vi taler til hinanden på. Samtidig anbefaler han, at man kigger på hele den danske trafikkultur i stedet for at udstille enkelte grupper af trafikanter.

- Jeg oplever ikke, at danske cyklister er mere hensynsløse end andre trafikanter. Tænk på hvor meget information, som du får som bilist. Du får at vide, hvor hurtigt du må køre, om der er skoler, om du må dreje eller ej og meget mere. Som cyklist får du næsten ingenting at vide, selvom der er rigtigt mange cyklister i de store byer, siger Klaus Bondam.