Børnehavebørn leger sig cykelsikre i maj med cykelleg

Lige nu cykelleger rekordmange børnehavebørn over hele landet med vores børnehavekampagne Vi kan cykle! Cykelleg er også en sjov familieaktivitet, som forældre også kan lave for at krydre cykeltræningen med barnet derhjemme.

Mere end 22.000 børnehavebørn cykler i disse dage med i vores populære kampagne, Vi kan cykle!. Gennem sjove cykellege som ”Dragens hule” og ”Kanonkongen” leger børnene sig til at kunne alt det svære og alt det vigtige på en cykel: holde balancen, tilpasse farten, læse de andres bevægelser, reagere hurtigt og huske at bremse.

For når børn skal ud i trafikken og øve sig i at cykle, skal de være så vante med cyklen, at de ikke bruger al energi på at koncentrere sig om fx at holde balancen.

- Børn skal kunne kigge sig over skulderen for at orientere sig og turde slippe styret med den ene hånd for at signalere, at de vil dreje, før de er klar til at komme med ud i trafikken og øve sig. Det lærer børnene med cykelleg, siger børneprojektleder i Cyklistforbundet, Mai-Britt Aagaard Kristensen.

Cykelleg er en fantastisk måde at starte cykeltræningen på, og det styrker også barnets udvikling på en række andre vigtige områder. Så det er virkelig glædeligt, at så mange børn i år får mulighed for at mærke cykelglæden igennem Vi kan cykle!Lars Suhr Olsen, direktør i Østifterne

Populær kampagne

Cyklistforbundet gennemfører Vi kan cykle! i samarbejde med Østifterne, og her glæder man sig over, at deltagerantallet i år har slået sidste års deltagerantal på ”kun” 16.500 børn med flere længder. Direktør i Østifterne Lars Suhr Olsen siger:

- Cykelleg er en fantastisk måde at starte cykeltræningen på, og det styrker også barnets udvikling på en række andre vigtige områder. Så det er virkelig glædeligt, at så mange børn i år får mulighed for at mærke cykelglæden igennem Vi kan cykle! Vores håb er netop, at en god og tidlig start på cyklen bliver til en god vane, så børnene kan transportere sig selv sikkert på egen hånd senere hen, siger Lars Suhr Olsen.

Cykelleg er udviklet af Cyklistforbundet i samarbejde med erfarne bevægelsespædagoger, og alle tilmeldte børnehaver får med kampagnen både legekort, plakater, diplomer og andre sjove materialer tilsendt.

Prøv cykelleg derhjemme

Cykelleg kan også leges derhjemme. Derfor har vi også udviklet en række af cykellegene, så de i et snuptag kan bruges af forældre (eller bedsteforældre), til at gøre cykeltræningen derhjemme ekstra sjov og spændende. Prøv fx

  • Cykelprik:
    Legen går ud på, at du skal prikke dit barn på skulderen og sende barnet afsted mod en prikdestination i nærheden. Sig fx ”send prikket videre til lygtepælen”. Barnet skal nu cykle hen til lygtepælen og give den et prik, inden hun/han cykler tilbage til dig for at få en ny prikdestination. Det kan fx være grantræet, postkassen etc. I kan også skiftes til at være den, der prikker, og den der cykler.

Find flere sjove cykellege til dig og dit barn på cyklistforbundet.dk/cykellegtilforældre.

Kampagnen kort

  • Over 22.000 børnehavebørn deltager i Cyklistforbundets kampagne Vi kan cykle! 2023, som Cyklistforbundet gennemfører med støtte fra Østifterne 1.-31. maj 2023.

  • Med kampagnen får forældre og børnehaver hjælp til at komme godt i gang med cykelleg.

  • Læs mere på cyklistforbundet.dk/cykellegtilforældre.

Læs mere

Vinderen fundet: Stort tillykke til Sara på 7 år

Med det fine billede blev Sara den heldige vinder af en splinterny cykel og hjelm. Tak til de mange familier, der har sendt flotte billeder ind med masser af cykelglæde og skønne cykelstunder til vores Vi kan Cykle!-fotokonkurrence.

Læs mere

Til forældre

Du kan gøre meget for at hjælpe dit barn godt i gang med at cykle. Vi har samlet vores bedste råd til cykeltræning, guides og cykellege.

Gå til forældrehjørnet

Meld dig ind i Cyklistforbundet

Vælg mellem et almindeligt medlemskab, et digitalt medlemskab for unge, et hustandsmedlemskab, et seniormedlemskab, et gavemedlemskab og et firmamedlemskab.

Meld dig ind