Forsiden

Den anden tur
i 2022 var en cykeltur Store Cykeldag den 12. juni fra kl 10.
Seks morgenfriske cyklister var mødt op på Kokkedal Station da turen begyndte i fint forsommervejr.
Vi startede med at cykle ad små stier i Kokkedal inden vi krydsede Fredensborg Kongevej vest for Brønsholm landsby.
Efter krydsningen af Fredensborg Kongevej kørte vi gennem Stasevang og ud til Stumpedyssevej, forbi Donse Avlsgård og ad Løjeltevej til en velbevaret langdysse. Derefter kørte vi mod Kongedyssen, hvor vi holdt ’pitstop’.
Efter ´pitstoppet´ besøgte vi den gamle skovridderbolig Dæmpegård og den delvist udgravede ’Lereltesten’.
Turen gik videre mod Den Landfaste Holm ved Storedam, inden vi kørte tilbage mod Kokkedal ad Gunderødvej og Fredtoftevej.
Vejret havde været rigtig fint på turen, men da vi var ved at krydse Fredensborg Kongevej vest for Brønsholm landsby, kunne vi konstatere at det var ved at trække op til regnvejr, så vi besluttede at afslutte ture ved Fredensborg Kongevej.

Herunder nogle fotos fra den fine ture, der blev på godt 24 km, og hvor vores turleder, Gert Lusty, en række steder kunne fortælle interessante ting om de steder vi passerede.

Indkørslen til Donse Avlsgård

I gården til Donse Avlsgård

Udsigten fra vejen forbi avlsgården mod Lille Donsedam

Den velbevarede langdysse nord for Store Donsedam

Kongedyssen


Dæmpegård


Lereltestenen

Kort der viser hvor vi cyklede