Cyklistforbundets lokalafdeling i Gladsaxe inviterede i 2021 til et velbesøgt vælgermøde med emnet 'Bæredygtig mobilitet'.

Kommunalvalg 2025

Giv cykelsagen en stemme i valgkampen op til kommunal- og regionsvalget den 18. november. Her finder du drejebøger og materialer til to typer arrangementer, som kan laves lokalt: Et valgdebatmøde med partiernes kandidater og en cykeltur med kandidaterne. 

Vi skal inspirere kommunalpolitikere til at se de enorme sundhedsfordele ved, at flere cykler mere. Det er en vigtig forudsætning for, at man arbejder målrettet og ambitiøst med at skabe de bedst mulige forhold for cyklister.Jens Peter Hansen, landsformand for Cyklistforbundet

Vælgermøde / paneldebat

Hvordan arrangerer man et godt debatmøde, der bokser cykelsagen ind i valgkampen? Få inspiration i drejebogen og brug skabelonerne i materialesamlingen til at udfærdige invitationer og andet materiale, som passer til lige jeres arrangement.

Drejebogen

Planlæg:

  • Find dato, tidspunkt og træf aftale om lokale - måske på det lokale bibliotek

  • Vælg et cykelrelateret emne - fx grøn mobilitet, cyklen som løftestang til mere sundhed, mindre trængsel med mere cykling

  • Find samarbejdspartner - en lokal NGO eller klub med samme overordnede dagsorden som Cyklistforbundet

  • Tag stilling til forplejning og aftal opstilling af borde og stole

  • Find en moderator

  • Køb vin eller lign. til moderator

  • Søg om udgiftsdækning til forplejning etc. i lokalafdelingernes pulje

  • Rekvirer hos sekretariatet en pakke med CYKLISTER og 'støt Cyklistforbundet'-opfordring til at lægge ved døren / på stolene på debataftenen

Indbyd paneldeltagerne:

  • Send invitation til lederen af de partier og lister, som sidder i byrådet, de øvrige partier, som er opstillingsberettiget, samt lokallister og løsgængere i god tid - brug fx invitation skabelonen i materialesamlingen

  • Send mail til paneldeltagere med nærmere info om debatarrangementet 14 dage før – fx hvem sidder i panelet, hvem er moderator

  • Send efter mødet en 'tak for deltagelse-mail' til deltagerne inkl. videnspapir om cykelsagen 

Fortæl om arrangementet:

  • Send invitation ud til alle Cyklistforbundets medlemmer i kommunen - brug fx skabelonen i materialesamlingen

  • Sørg for, at samarbejdspartneren gør det samme i sit netværk

  • Send invitation til debatmøde til lokal-presse, lokale netværk, som opslag i lokale FB-gruppe og andre relevante steder - brug fx skabelonen til pressemeddelelse i materialesamlingen

  • Hæng plakat op på relevante offentlige steder - biblioteker, kulturhuse, biografer, sportscentreøvrige etc. - brug fx plakat-skabelonen i materialesamlingen - brug fx skabelonen til A3-plakat i materialesamlingen

Materialesamling: Invitationer, pressemeddelelse og plakat

Her kan I hente skabeloner, som I kan blive inspireret af og tilpasse til jeres behov, når I skal invitere deltagere og informere om arrangementet:

Til arrangementet: Læg støtteopfordring på stolene

[materiale følger]

Efter arrangementet: Takkemail til paneldeltagerne

Et kommunalvalg er en god anledning til at skabe og styrke relationerne med de valgte politikere.

Husk at sende en takkemail og vedhæft videnspapiret om cykelsagen med alle argumenterne for, hvorfor det er vigtigt at arbejde for, at flere cykler mere.

Husk evalueringen

[Link følger] Når I er færdig med arrangementet, beder vi jer udfylde det digitale evalueringsskema.

Det hjælper sekretariatet med at tilrettelægge så anvendelig hjælp og støtte som muligt til lokalafdelingerne

Når valget er overstået

Når valget er overstået, og de nye byråd og kommunalbestyrelser er konstitueret, sender Cyklistforbundets landsformand og direktør en fælles hilsen til de nyvalgte kommunalpolitikere, ønsker tillykke og opfordrer til at huske cyklen som løftestang til mere sundhed, mindre trængsel og grøn omstilling. 

Obs: Kontakt sekretariatet, hvis I ønsker at være medafsender af Cyklistforbundets hilsen til de nyvalgte i jeres kommune. 

Erfaringer fra Gladsaxe

Cyklistforbundets lokalafdeling i Gladsaxe afholdte i 2021 et velbesøgt vælgermøder. Medlem af lokalbestyrelsen, Inger Plum, har samlet erfaringerne op i dette oplæg.

De bedste møder med en ngo tager udgangspunkt i, at ngo'en kommer med noget, som vi politikere kan bruge. Vi er værdibårne ildsjæle. Vi har brug for noget at handle ud fra - noget, som vi kan omsætte til politisk handling Mette Reissmann, folketingspolitiker og kandidat i København til kommunalvalget

Cykeltur med de politiske kandidater

Hvordan arrangerer man en god cykeltur med de politiske kandidater, hvor man for eksempel kan vise de steder i kommunen, hvor der er brug for bedre cykelløsning - og roser de steder, der fungerer? Få inspiration i drejebogen og brug skabelonerne til materiale, som passer godt til lige jeres arrangement.

Drejebogen

Planlæg

  • Find dato og tidspunkt og overvej, om der skal sluttes af med fælles kaffe

  • Læg rute for en cykeltur, der både kommer forbi lokationer, der er gode eksempler, og lokationer, der udfordrer cyklister, og som bør forbedres

  • Rekvirer en pakke med CYKLISTER til deltagerne

Inviter

  • Send invitation til lederen af de partier og lister, som sidder i byrådet, de øvrige partier, som er opstillingsberettiget, samt lokallister og løsgængere i god tid - brug fx invitation skabelonen i materialesamlingen

  • Send mail til paneldeltagere med nærmere info om arrangementet 14 dage før – fx hvem deltager, hvem er turguide, hvor går ruten hen, sluttes der af med kaffe

  • Send efter turen en tak for turen-mail til deltagerne inkl. videnspapir om cykelsagen

Fortæl

  • Send pressemeddelelse til lokalpressen - brug fx skabelonen i materialesamlingen

  • Overvej, om der skal inviteres lokal presse med på selve turen

Materialesamling: Invitation til deltagere og pressemeddelelse

Her kan I hente skabeloner, som I kan blive inspireret af og tilpasse til jeres behov, når I skal invitere deltagerne og informere om initiativet i den lokale presse:

Efter arrangementet: Takkemail til deltagerne i cykelturen

Et kommunalvalg er en god anledning til at skabe og styrke relationerne med de valgte politikere.

Husk at sende en takkemail og vedhæft videnspapiret om cykelsagen med alle argumenterne for, hvorfor det er vigtigt at arbejde for, at flere cykler mere.

Husk evalueringen

[Link følger] Når I er færdig med arrangementet, beder vi jer udfylde det digitale evalueringsskema.

Det hjælper sekretariatet med at tilrettelægge så anvendelig hjælp og støtte som muligt til lokalafdelingerne

Erfaringer fra Aalborg

Cyklistforbundets lokalafdeling i Aalborg er blandt de afdelinger, som har erfaringer med cykelture med politikere. Lokalformand Mike White har samlet erfaringerne op.

Det duer ikke at være frelst, når man taler for cykelsagen. Tænk på, hvordan man indgår i dialog på - for eksempel på et borgermøde. Tænk over tonen, kom med gode argumenter for cyklisme og med gode eksempler fra andre kommuner. Claus Berendsen, radikal kandidat i Vejle Kommune og Cyklistforbundets lokalformand i Vejle

Valgkamp set fra en kandidats perspektiv

Det duer ikke at være frelst, når man taler for cykelsagen.

Sådan lød det, da Claus Berendsen, medlem af byrådet i Vejle og formand for Cyklistforbundets lokalafdeling i Vejle, i et interview på forårsseminar 2025 fortalte om den kommunale valgkamp set fra en politiker og kandidats perspektiv.

Hør i videoen, hvad han mener med det, og få hans øvrige råd og anbefalinger til at gøre cykelsagen synlig i den lokale valgkamp.

Se også

Frivilligportalen

Derfor er cykelsagen vigtig

Danmark har brug for flere cyklister, og cyklister har brug for bedre forhold. Men hvorfor er cykelsagen værd at kæmpe for? Få de vigtigste grunde her.

Læs mere

Det vil vi

Det mener Cyklistforbundet

Se, hvad vi mener om cykelhjelm, elcykler, cykelparkering, trafiksikkerhed for cyklister og andre aktuelle emner.

Se Cyklistforbundet mener

Det vil vi

Det arbejder vi for

Vi arbejder for at gøre cyklen til det oplagte og trygge valg i hverdagen for alle og for at skabe en sund og bæredygtig verden med cyklen som løftestang.

Læs Cyklistforbundets manifest