Den lokalhistoriske cykeltur den 14. maj 2023
Årets første cykeltur havde v planlagt i samarabejde med Karlebo Lokalhistoriske Forening, og havde foreningens formand, Niels Storgaard Simonsen, med som guide
Søndag en 14. maj kl. 10 mødtes otte morgenfriske cyklister i det flotteste forårsvejr ved havnaekontoret på Nivå Havn, hvor vores guide startede med at fortælle om havnens historie.
Fra havne fulgte vi Ny Strandvej til den gamle udskibningmole for Nivaagaard Teglværk og hørte bl.a. om galeihavnen, der iøvrigt aldrig ble lavet færdig.
Derfra gik turen gennem skoven mod vest til Nivaagard Teglværks Ringovn, hvor vi fik en fin orientering af Jørgen Berthelsen, formand for Den selvejende institution Nivaagaard Teglværks Ringovn.
Fra ringovnen gik turen ud til Gammel Strandvej, hvor vi først så den gamle klokkestabel.
Turen gik videre, og vi kom forbi Nivaagaard, hvor vi så én af de mange fiskestadesten man kan finde langs Øresundskysten. Stenen vi fandt, var lidt godt gemt inde i hækken ud for Nivaagaards Malerisamling - se foto herunder.
Ved Nivaagaards Malerisamling besøgte vi rhododendronparken og flik et glimt af Nivaagaards hovedbygning - se foto herunder.
Fra rhododendronparken cyklede vi videre mod syd forbi Lyngebækgård - se foto herunder
mod Kokkedal Slot der i øvrigt aldrig har været et slot.
Her endte årets historiske cykeltur, der godt nok ikke var så lang, men var fyldt af mange gode lokalhistoriske historier, godt fortalt af vores guide, Niels Storgaard Simonsen.
Heunder et kort, der viser vores tur.
Turen sluttede ved 10-tallet. Den røde streg til venstre for 10-tallet skyldes en teknisk fejl.