| Forsiden | Debat og presse | Høringssvar | Ture og billeder | Viden | Om os | Kontakt |

22-3-2019

I forbindelse med, at der blev lagt ny asfalt på Mariagervej, sendte formanden nedenstående mail til forvaltning med kopi til Miljø- og teknikudvalgets medlemmer.

Til forvaltning med cc til udvalget

Der er netop nu ved at blive lagt nyt asfalt på kanter af Mariagervej. Når arbejdet er færdigt, skal I have lavet nye kantstriber.

Benyt lejligheden til at flytte disse 10 cm brede kantstriber ca. 60 cm ind, så cyklister får en halv meter at cykle på.

Udover at give cyklisten en oplevelse af mere tryghed, vil det også nedsætte belastningen - og dermed vedligeholdes omkostninger - på vejkanten.

Ja - bilister har lov til at køre indenfor kantbanen, men det er der næppe mange der ved eller gør.

Og holder bilisten sig på venstre side af kantbanen vil cyklisten ikke blive ramt, selv om bilisten er travlt optaget af sin smartphone.

Just do it - striben koster det samme om den pålægges 10 cm eller 60 cm fra kanten.

Med venlig hilsen

Jens Peter Hansen
Formand for Cyklistforbundet Randers