| Forsiden | Debat og presse | Høringssvar | Ture og billeder | Viden | Om os | Kontakt |
Kommentarer til Mobilitets politikken 2019
Vi noterer med tilfredshed, at mobilitets politikken – ud over at sikre fremkommelighed - lægger op til en fokusering på de transportformer, som belaster miljøet mindst.
I den sammenhæng vil vi påpege, at aktiv mobilitet dvs. gang og cykling
- Ikke har nogen negativ påvirkning af miljø eller klima
- Direkte via øget fysisk aktivitet og indirekte via reduktion af støj og partikel emissioner bidrager til en markant forbedring af borgernes sundhed
- Sikrer skolebørnene en bedre indlæring
- Er en kosteffektiv vej til reduktion af trængsel
Vi efterlyser en klarere tilkendegivelse i mobilitets politikken af, hvordan man vil prioritere mellem de forskellige transportformer. Derfor foreslår vi, at figur 1 medtages i mobilitets politikken, idet det tilkendegives, at
- Gang og cykling har første prioritet, hvor typiske transportafstande forventes at være mellem 0 og 7,5 km
- Cykling, kollektiv transport og biler anses ved afstande på 7,5 til 15 km for ligeværdige transportformer.
- Ved afstande over 15 km prioriteres primært bilkørsel
Vi erindrer om, at stort set alle borgere uden problemer vil være i stand til at tilbagelægge op til 15 km ved brug af el-cykel.
Der er et ganske stort potentiale i – med afsæt i ovennævnte prioriteringer – at etablere forhold, så langt flere vælger aktiv transport på de korte og mellemlange afstande. Ifølge Danmarks Statistik har knap 25.000 borgere i Randers kommune under 15 km mellem hjem og arbejde, se figur 2.
Pt. bliver kun 16 % af alle ture i Randers Kommune under 5 km bliver foretaget på cykel.
Mobilitets Politikken bør klar tilkendegive en politisk vilje til at prioritere aktiv transport – også selv om tiltag på kort sigt vil reducere fremkommelighed for biler. På længere sigt vil bilister få fordele af mindre trængsel, hver gang en person flytter fra sæde til saddel.
Som eksempel på den manglende prioritering kan dette klip fra side 10
sammenholdes med dette klip fra side 12. Her forsøger politikken både at blæse og have mel i munden.
Cyklistforbundet i Randers er bakker op om, at der fortsat skal arbejdes på at fremkommeligheden og kapaciteten på vores veje opretholdes. En udbygning af vejnettet sikrer ikke dette, hvorfor ”udbygge vejnettet, så” bør fjernes. Såkaldt induceret trafik er et anerkendt fænomen: Når vejnettet udbygges for at øge fremkommeligheden, vil flere indrette sig på dette ’forbedrede vejnet’, hvorfor fremkommeligheden efter få år igen er reduceret.
Derfor anbefaler vi, at mobilitets politikken klart tilkendegiver, at fremkommeligheden på vejnettet sikres ved at skabe så gode forhold for cykling, at mange flere lader bilen stå og vælger cyklen. Samt naturligvis at den eksisterende kapacitet udnyttes smartere.
En sådan udvikling vil fremmes ved at etablere cykelruter med en høj grad af fremkommelighed ind og ud af Randers. F.eks. ved at
- Færdiggøre Gudenåstien, så denne via markvej over Hornbæk enge forbindes med en opgraderet Hvidemøllerute
- Etablere cykelsti på den nedlagte jernbane mellem Strømmen Station og Allingåbro
- Omdanne Romalt Boulevard til 2 minus 1 vej og koble denne direkte på ovennævnte cykelsti
- Etablere cykelrute langs E45, så Hornbæk og Paderup forbindes, uden at cyklisten skal ind omkring centrum
- Forbinde Værum med Randers via cykelsti langs Hammelvej og videre direkte til Bøsbrovej via underføring under E45 fra Solvangsvej. En ekstra bonus ved denne forbindelse er en let adgang til beskrevne rute fra samkørselsplads Randers afkørsel 41.
- Forbinde Ålum med cykelstien ved Tånum
- Etablering af cykelstier fra Råsted til Fårup og Asferg og fra Bjergbyparken langs Mariagervej til Gassum
- Få Vejdirektoratet til at etablere cykelsti langs Hadsundvej mellem Mejlby og Hadsund
Det vil kræve betydelige investeringer at realisere ovennævnte. Investeringerne vil dog være noget mindre, end hvad der kræves, såfremt man alternativt skulle udbygge vejnettet for at modvirke reduceret fremkommelighed jf. vedhæftede oversigt over investeringsbehov ifølge Infrastrukturplanen 2008.
Konkrete tiltag
I Mobilitets politikkens ”Vi vil” afsnit vil vi opfordre til at medtage følgende
KOLLEKTIV TRAFIK
- Sikre god plads til cykelmedtagning i de regionale busser
CYKEL- OG GANGTRAFIK
- Indtænke etablering af bad & omklædning ved nybyggeri af og omforandringer i eksisterende kommunale bygninger
- Øge fremkommeligheden ved langt flere ”højresving for rødt tilladt” eller shunts
- Belønne ihærdige cykelpendlere med prioritering i lyssignalanlæg
- Tilbyde sig som eksperimentarium for et projekt som Nordic Mobility Coin eller tilsvarende projekt, der arbejder med incitamentsmodeller for grøn mobilitet
- Etablere forsøg med brint-drevne landsbycykler målrettet transport mellem landsby og Randers (brintdrevne cykler udmærker sig ved en ”genopladningstid” på blot to minutter)
BILTRAFIK
- Kortlægge trafikken på Randersbro – hvor kommer de fra, og hvor skal de hen – men henblik på at kunne vurdere potentialet for at flytte bilister til andre transportformer
- Reducere parkeringsbehovet ved at udbrede kendskabet til platforme målrettet udlejning af private biler
SAMSPIL MELLEM TRAFIKARTER
- Etablere selvkørende bus mellem jernbanestationen og busstationen via eksisterende cykelstier og nyetablering af cykelsti over Gasværkgrunden samt sti i nedlagt jernbane tracé frem til Randersbro og videre til vendeplads mellem Kulholmsvej og Havnegade.
- Oprette trafiksikkerhedsudvalg med repræsentanter for de forskellige transportformer, erhvervsmæssige transportører, forvaltningen og politiet.
- Opmuntre til og være behjælpelig med etablering af blaffer stationer
- Samarbejde med og udbrede kendskabet til en veletableret samkørselsplatform som f.eks. GoMore med henblik på at undersøge, i hvilket omfang udbredt brug af en sådan mulighed giver en bedre service end de forskellige flex tilbud
Cyklistforbundet i Randers stiller sig gerne til rådighed for en uddybning af ovenstående høringssvar.