Beretning 2018 – Cyklistforbundet i Randers.
Aflagt af fmd. Jens Peter Hansen på generalforsamling 5-3-2019
Foreningens aktiviteter
- Bestyrelsesmøder: Aktiviteten har været lav – faktisk blot tre bestyrelsesmøder. Det skyldes ikke, at bestyrelsen har smidt sig i hængekøjen men derimod, at vi har mødtes ganske ofte i forbindelse med Cykel Turisten Ugen 2019 (CTU).
- Cykelture: Jørgen og Flemming har arrangeret de sædvanlige fire ture, der typisk samlede 20 - 40 deltagere eller derover.
- Julefrokost: Det nyttige blev forenet med det fornøjelige: Bestyrelsen samt deltagere i CTU-aktivitetsudvalget holdt en prøvespisning på Restaurant M (Golfbanen), der skal levere mad og festmiddag ifm. Med CTU.
- Cyklistforbundets landsmøde: Dette blev afholdt lørdag d. 27.-28. oktober i Vejle. Jørgen Vork Andersen og Flemming Nielsen deltog som repræsentanter (valgt på generalforsamling 2018) og Jens Peter Hansen deltog som medlem af Cyklistforbundets hovedbestyrelse. Jens Peter blev genvalgt til bestyrelsen, og der var nyvalgt til yngre kræfter i form af Julie Schack (København). John Schmidt (Aarhus) og Søren Pedersen (Næstved) ble valgt som suppleanter.
Som nyt tiltag skulle landsmødet prioritere fire ud af syv indsatsområder for kommende år -følgende områder fik størst tilslutning:- Cykling og bedre folkesundhed
- Cykling som bidrag til bedre klima
- Styrkelse af børnecykling
- Øget fremkommelighed
- Høringssvar: Cyklistforbundet har i det forgangne år afgivet høringssvar til Randers Kommune Sundhedspolitik 2018-21 og til Trafikale virkemidler for bedre byrum i Randers Midtby. Høringssvaret til sundhedspolitikken bidrog bl.a. til. at der kom større opmærksomhed på samarbejdet på tværs af den kommunale virksomhed. Selv om cykling ligger under Miljø og teknik, kan cykling jo i højeste grad bidrage til øget sundhed.
- Møde med forvaltningen: Bestyrelsen holdt i juni møde med forvaltningen ang. trafikale virkemidler og skiltning af cykelruter.
- Vi Cykler Til Arbejde: Forud for Vi Cykler Til Arbejde uddelte vi bananer til cyklister på henholdsvis Cykelbroen og Den Blå Bro. Alle bananer var påtrykt en label med opfordring til at deltage i VCTA. Vores erfaring var, at bananer er populære og lette at stikke i hånden på en travl cyklist
- Cykel Turist Ugen 2019. Vi har påtaget os at afholde cykelturistugen i 2019 i perioden 21.-27. juli, hvor basen er Randers City Camp, hvorfra der dagligt cykles korte, mellemlange og lange ture. Følg via Facebook gruppen Cykelturistugen
Udvikling af cykelinfrastruktur mm.
Det er svært at finde noget positivt at sige om udviklingen på cykelområdet i Randers kommune. Ved sidste generalforsamling roste vi kommunen for at for at have sikret sig 3,48 mio. fra statens cykelpulje til to projekter, der tilsammen koster 8,7 mio. samt – i tæt dialog med Cyklistforbundet - at støvsuge diverse vejprojekt midler (2.1 mio) for at bruge disse midler på en stribe småforbedringer.
Der sker bare for lidt. De besluttede småforbedringer omfatter
- 3 x brosten ved Regnskoven, etablering af stoplinje
- Sti mellem Piasmindevej og Kronjydevej (Romalt)
- Sti på Støberigade til Brotoften (Vorup)
- 2 minus 1" - veje på Lykkeshøjvej
- Tjærbyvej, Tjærbyvangsvej-Tjærby
- Bredgade i Langå mellem Randersvej og Væthvej
- Væthvej, fra Bredgade til Borgergade
3 x brosten ved Regnskoven dækker modsat hvad man kunne tro over, at cyklister skulle skånes for rysteturen over brosten og samtidig gives forkørselsret på denne hovedfærdselsåre, som cykelstien forbi Regnskoven er. Der er blot lavet en hvid stoplinje i lyskrydset mod Tørvebryggen og mere vil der ikke blive lavet.
Sti mellem Piasmindevej og Kronjydevej er helt droppet pga. problemer med sikring af adgang – hvorfor dog ikke lave den mere direkte forbindelse fra Odasmindevej til Kronjydevej – her har cyklister jo allerede lavet et spor
Sti på Støberigade til Brotoften er udsat med henvisning til arbejdskørsel til etablering af regnvandsbassiner på Storkeengen. Men der skal jo ikke laves nogen regnvandsbassiner på Storkeengen – det har Miljø- og Fødevareklagenævnet sagt nej til.
Væthvej droppes helt, Bredgade skulle komme i løbet af foråret og 2-1 på Lykkesholmvej og Tjærbyvej er lavet.
Det er besluttet, at forvaltningen skulle lave et skitseprojekt for cykelsti langs Hadsundvej, for således at klæde borgerne på i deres indsats for at få landspolitikerne til at bevilge penge til dette. Borgerne i Hald og Gjerlev har endnu ikke fået noget.
Tilsvarende venter borgerne i Fårup på, at der sker noget med stien langs Poppelvænget.
Etablering af de længe ventede cykelstier langs Vestervold vil ifølge forvaltningen finde sted i løbet af foråret 2019, og så vil der godt nok komme gang i cykleriet i Randers: Ifølge projektmaterialet antallet af cyklister på Vestervold stige fra 500 til 4.300 – gid at det går så vel.
Aarhus kommune har meldt ud, at de vil etablere et Trafiksikkerhedsudvalg for at udnytte den viden, der kan hentes fra en bred vifte af trafikanter. Miljø- og teknikudvalget bad 28-5-2018 forvaltningen om at undersøge økonomien i forslaget og komme med eksempler på kommissorier for trafiksikkerhedsudvalg. Den sag er endnu ikke kommet videre.
Ingen medvind fra Randers Byråd
Det forgange år har budt på en stribe skuffelser for de af os, der forventede, at Byrådet ville bestræbe sig på at understøtte Randers Cykelby og forsøge at efterstræbe egne målsætninger i mobilitetspolitikken:
- Byrådet sagde nej til at etablere cykelsti langs Tørvebryggen og hen over Randersbro, hvilket i høj grad ville have forbedret fremkommeligheden for cykling på tværs af Randers. Begrundelsen var, at en sådan forbindelse jo ville sinke bilisterne!
- Byrådet valgte at bruge 3.3 mio. kr. på etablering af lyskryds Kristrupvej/Clausholmsvej, til trods for, at der blot er sket to ”kun buler” uheld indenfor seneste fem år. Ifølge Trafik havarikommissionen bliver væsentlig flere cyklister påkørt i lyskryds end i Fuld Stop kryds som det nuværende.
- Der blev ikke gjort noget fra politisk hold for at fastholde forligspartierne bag aftalen om Bedre og Billigere Kollektiv Trafik (S, DF, EL, RV og SF) på udmeldingen om, at Randers havde fået tilskud fra cykelpuljen.
Af Mobilitetspolitikken fremgår bl.a. at
- Vi vil arbejde efter de resultatmål, der er vedtaget i cykel- og stipolitikken, f. eks at andelen af alle korte ture med cykel øges fra 18% i 2009 til 25% i 2016 og 30% i 2020.
- Vi vil supplere det kommunale cykelstinet (udbygget med 100 km i forhold til 2014) med 50 km cykelnet mellem landsbyerne.
Ifølge seneste opgørelse (2016) er andelen af korte ture på 17% - der skal godt noktil at ske noget for at nå målet på 30 % i 2020.
Synlighed
Vores primære ”udstillingsvindue” er Facebook gruppen Cyklister i Randers. Der har kun været ganske beskeden aktivitet på hjemmesiden http://www.cyklistforbundet.dk/Randers - dette pga. af tekniske udfordringer med systemet.
Formanden har skrevet flere læserbreve:
- Man kunne jo også bare lade kommunekassen betale
- Cykelby eller Randers -bilisternes by?
- Hvad kan man få for 3,3 millioner kroner?
- Hverdagens helte på landevejen
- Cykling til gavn og glæde for alle
samt deltaget i TV2 Østjylland indslag om el-løbehjul på cykelstien.
Resultater fra det af Trygfonden støttede projekt Hold Afstand Til Cyklisten blev præsenteret på Velo City 2018 i Rio de Janerio. Projektet foretager faktiske målinger af afstande mellem cyklister og passerende biler med henblik på at skabe debat om og fokus på en forbedret trafikkultur, hvor bilister i større udstrækning passerer cyklister med passende stor sikkerhedsafstand.
Cykelland.nu
Cyklistforbundet har på national plan igangsat kampagnen Cykelland.nu. Kampagnen har fire budskaber til politikerne:
1: Giv 25.000 danskere tilskud til at købe en elcykel
Bilister skal tilbydes et stærkt alternativ til de lidt længere cykelture. Købere af en elcykel skal via en særlig elcykelpulje på 100 mio. kr. have et tilskud på 20 % af prisen
2: Indfør flere 30 km/t-zoner i områder med mange gående og cyklister
Farten skal ned i byerne. Kommunerne skal langt nemmere end i dag kunne indføre 30 km/t-zoner på enkeltstrækninger i byområder og landsbyer, hvor der færdes mange bløde trafikanter fx ved skoler
3: Indfør en skattemæssig fordel for cykelpendlere
Det bæredygtige og sunde transportvalg i hverdagen skal belønnes. Det kan ske fx ved en cykelpræmie i form af et skattefradrag på 5.000 kr. årligt eller et særligt befordringsfradrag for cyklister med mere end 3 km til arbejde.
4: Støt kommunerne i at anlægge flere trygge og sikre cykelstier via en fast national cykelpulje
Cykelinfrastrukturen skal styrkes. Kommunerne skal via en fast statslig pulje på 200 mio. kr. årligt kunne søge statslig medfinansiering af cykelstier og andre cykelfremmende initiativer. Det svarer til, at der går 2 kr. til infrastruktur til cykler for hver 100 kr., der går til infrastruktur til biler.
Som en del af kampagnen kan alle danskere indberette steder, hvor de ikke er trygge ved at cykle. Randers området er desværre særdeles godt repræsenteret på kortet med utrygge steder.
Der er indberettet ca. 200 steder i Randers kommune!
Afslutning
Cyklen giver oplevelser, frihed og motion. Cyklen gør vores verden sundere, grønnere og mere bæredygtig. Cyklistforbundet arbejder for, at alle kan cykle sikkert og trygt. Uanset alder. Uanset om man bor på landet eller i byen. Vi er en demokratisk organisation, hvor alle, der ønsker et cykelvenligt Danmark, kan engagere sig. Vi er tilstede over hele Danmark og er en del af paraplyorganisation European Cyclists’ Federation.