Bliv medlem
Meld dig ind
Danmark har brug for flere cyklister, og danske cyklister har brug for bedre cykelforhold. Giv cykelsagen en stærkere stemme.
Cyklistforbundet uddeler hvert år prisen til et medlem eller en lokal afdeling af forbundet, som har gjort en særlig indsats for cykelsagen især i eget lokalområde. I år går prisen til Reni Hatting fra Esbjerg.
Prisen blev overrakt på forbundets landsmøde den 31. oktober med følgende begrundelse:
"Reni Hatting får prisen som Årets Cykeldynamo for sine lange og vedholdende indsats med at forbedre forholdene for cyklister i Esbjerg Kommune. Reni Hatting har som mangeårigt aktivt medlem af Cyklistforbundet været dybt engageret i samarbejdet med kommunen om alt fra fordeling af cykelpuljemidler til rådgivning om etablering af cykelstier. Samtidig er Reni Hatting kendt som en ukuelig fighter, der i særlig grad har kæmpet for sikre skoleveje til kommunens børn."
Reni Hatting, der er pensioneret lærer, var desuden med til at planlægge en række legendariske cyklistdemonstrationer i slut 80'erne, og hun stod også bag en demonstration for børn på trehjulede cykler gennem Kongensgade i Esbjerg.
Det var Cyklistforbundets netop afgået formand gennem syv år, Jette Gotsche, der overrakte prisen, som hun kalder meget velfortjent:
- Det er en imponerende indsats, som Reni har leveret til gavn og glæde for borgere i hele kommunen. Hvis vi skal skabe bedre forhold for cyklister, er det så vigtigt, at lokale borgere engagerer sig og kæmper for de gode løsninger. Jeg håber, at prisen kan inspirere andre til at engagere sig i cykelsagen, siger Jette Gotsche.
Reni Hatting har i flere omgange være valgt som formand for den lokale afdeling af Cyklistforbundet. Nu vil hun arbejde på at tiltrække flere unge til forbundets arbejde:
- Mange unge er optaget af klimaet i dag. Hvis man vil noget med klimaet, så er cykelsagen og Cyklistforbundet et godt sted at begynde, siger Reni Hatting.
Bliv medlem
Danmark har brug for flere cyklister, og danske cyklister har brug for bedre cykelforhold. Giv cykelsagen en stærkere stemme.
Det vil vi
Vi arbejder for at gøre cyklen til det oplagte og trygge valg i hverdagen for alle og for at skabe en sund og bæredygtig verden med cyklen som løftestang.
Alt om cykling
Gør din cykel forårs- og vinterklar. Tjekliste til køb af elcykel. Lær dit barn at cykle. Sæt hjelmen rigtigt. Og meget mere. Vi har guiden.