Decideret Cider bringer cider ud med ladcykel

Virksomheden Decideret Cider bringer en del af deres cider ud med ladcykel. Så slipper de for kø og parkeringsbøder. (Foto: Decideret Cider)

Cyklistforbundet skal rådgive virksomheder om at bruge cyklen mere

Grøn omstilling med cyklen som løftestang har fået et stort skulderklap. Over de næste fire år skal Cyklistforbundet opbygge et nyt rådgivningscenter, der skal få flere virksomheder til at skifte biler ud med cykler og få flere virksomheder til at bakke op med medarbejdernes hverdagscykling.

Cyklistforbundets direktør, Klaus Bondam, glæder sig over beslutningen:

Det er et meget stort rygstød til cyklistforbundets arbejde

– Det er et meget stort rygstød til Cyklistforbundets arbejde. At komme på finansloven giver os mulighed for en kontinuerlig indsats gennem en årrække på et område, hvor der er stort potentiale i at få flere til at vælge cyklen til. At få flere til at cykle i hverdagen, styrker sundheden, letter trængslen og begrænser CO2 udledningen, siger han.

I aftalen mellem politikerne står blandt andet:
”Cykling kombinerer mobilitet med motion og bidrager til at forbedre danskernes folkesundhed, samtidig med at det er en meget miljøvenlig transportform. Parterne er enige om, at der skal prioriteres midler til, at Cyklistforbundet etablerer et rådgivningscenter for cykelfremme for virksomheder. Centeret skal yde rådgivning til virksomheder om tiltag, de kan iværksætte, for at skubbe på medarbejdernes transportvalg til fordel for cyklen samt rådgivning om, hvordan el-ladcykler kan dække en del af behovet for virksomhedernes varetransport og anden kommerciel distribution,” står der i aftalen.

I Cyklistforbundet går ledelse og medarbejdere nu i gang med at planlægge og oprette det nye rådgivningscenter.

Cyklister i København

Danskerne skal i højere grad kunne leve uden bil

Politikerne bør skabe et bedre grundlag for et liv uden bil. Sådan lyder det fra Cyklistforbundet i to høringssvar til klimaloven og evaluering af planloven.

Læs mere

Bliv virksomhedsmedlem

Mere cykling i hverdagen giver færre sygedage, mindre trængsel på vejene, renere luft og en mere klimavenlig verden. Støt cykelsagen med et medlemskab og få alle fordelene.

Mere om virksomhedsmedlemskab