Pernille Dahl Schmidt og Helle Skorstengaard fra Aarhus kan snildt cykle ud på deres opgaver, hvis de får stillet en el-cykel til rådighed. Men de to sundhedsplejersker finder det urimeligt, at de skal beskattes af et arbejdsredskab.

Skat spænder ben for cykler på jobbet

Både offentlige og private arbejdsgivere har opgaver, som med fordel kan klares på cykel fremfor i bil. Men skatteregler får arbejdsgivere og medarbejdere til at vælge cyklen fra.

TEKST HENRIK STANEK / Magasinet CYKLISTER

Fordelene ved at lade medarbejdere køre ud til opgaver på fx el-cykel fremfor i bil står i kø: Det fører til mindre CO2-udledning, det reducerer trængslen på vejene, det øger medarbejdernes sundhed, og de vil kunne nå at løse flere opgaver. Alligevel spænder Skat ben for, at el-cyklen bliver brugt som et effektivt arbejdsredskab.

Aarhus Kommune har i to år haft planer om at købe el-cykler til kørende medarbejdere. Tanken er, at de skal kunne tage cyklen med hjem til fyraften, så de kan cykle direkte ud på opgave næste dag. Men som reglerne er i dag, vil medarbejderne blive beskattet af cyklen, fordi Skat anser en sådan ordning for arbejdsgiverbetalt pendling.

Beskatningen afhænger af, hvad det ville koste at leje en tilsvarende el-cykel. En ladcykel vil således være dyrere i skat end en almindelig el-cykel. Ifølge beregninger fra Moving People og Gate 21 vil beløbet ligge fra 300 til 700 kroner om måneden.

Det ærgrer man sig over i Aarhus. Kommunen har som mål at blive CO2-neutral i 2030 og vil gerne derfor købe et arsenal af el-cykler til medarbejderne. Til gengæld kan den reducere antallet af biler i hjemmeplejen med op til 50 procent.

”Vi ser gerne, at der bliver sendt et tydeligt signal om, at det er bedre for klimaet og sundere for helbredet at tage cyklen mellem bopælen og forskellige tjenestesteder. Men skattelovgivningen er kompleks og fordrer, at der laves en konkret vurdering for den enkelte medarbejder. Det er ikke særlig gunstigt i forhold til at vælge bilen fra og cyklen til,” siger Joan Ottesgaard Petersen, chef for personale og organisation i Aarhus Kommune.

Aarhus Kommune skal søge for den enkelte medarbejder, hvorefter Skat vil bedømme, om det giver mening, at medarbejderen får en el-cykel med hjem. Det vil selvsagt føre til en betydelig mængde administration hos både kommune og Skat.

En anden mulighed er, at medarbejderne henter cyklen på deres arbejdsplads. Det kan betyde, at de alligevel bliver nødt til at tage bilen på arbejde og dermed belaster både klima og vejnet. Et grotesk eksempel er hjemmehjælperen, som bor i sit distrikt. Først kører hun ind efter en el-cykel i bil. Derefter bruger hun arbejdstid på at cykle tilbage, hvor hun kunne cykle direkte ud til den første borger på sin rute, hvis hun havde cyklen derhjemme. Hun ville altså kunne nå at besøge et par borgere mere hver dag, da hun heller ikke skulle bruge arbejdstid på at aflevere cyklen.

”At skulle køre fra eget hjem til arbejdspladsen for at hente en cykel for måske at køre lige forbi sit eget hjem og ud til første borgerbesøg for at undgå beskatning giver en del ineffektiv tid, både for medarbejderen og for Aarhus Kommune, hvilke i sidste ende ikke kommer borgerne til gode,” lyder Joan Ottesgaard Petersens sammenfatning af konsekvenserne.

Over 2.000 ansatte kan cykle

Den østjyske storkommune har 5.700 hjemmehjælpere, sundhedsplejersker, socialrådgivere, ergo- og fysioterapeuter og medarbejdere fra teknisk service, som flere gange om ugen løser opgaver hos borgere, institutioner og virksomheder.

Mange af dem kører højst 20 kilometer om dagen, og kommunen vurderer på baggrund af en undersøgelse, at mellem 20 og 40 procent vil erstatte bilen med en el-cykel, hvis den står ved eller meget tæt på hjemmet. I reelle tal vil et sted mellem 1.150 og 2.300 medarbejdere primært cykle, hvis lovgivningen ændres.

”Hvis vi kan stille el-cykler til rådighed, som ikke bliver beskattet, vil medarbejderne være mere tilbøjelige til at vælge cyklen. Det kan få nogle familier til at vælge bil nummer to fra,” forudser Joan Ottesgaard Petersen.

Medarbejdere undgår at blive beskattet, hvis de selv køber en el-cykel, men selv om de kan få 57 øre pr. kilometer i kørselsgodtgørelse af kommunen, er det ikke en model, der for alvor vil flytte medarbejdere fra bil til cykel, vurderer chefen for personale og organisation.

”En el-cykel er en relativ stor investering for den enkelte, og for at kunne transportere udstyr på længere ture skal der en rimelig god kvalitet til. Omstillingen fra bil til el-cykel er i forvejen en udfordring for mange. Det kræver tilvænning og masser af goodwill, så som arbejdsplads skal vi gøre, hvad vi kan for at reducere barriererne,” siger hun.
Samtidig skal medarbejderen køre rigtig mange kilometer for, at godtgørelsen på 57 øre kan stå mål med udgiften på mindst 10-15.000 kroner til en el-cykel.

”Vi vil låne cykler ud til medarbejdere på forsøgsbasis, så de kan blive fortrolige med el-cyklen og måske ende med at købe én selv. Men vi er udfordret af de nuværende skatteregler - både i forhold til dokumentation og beskatning,” siger Joan Ottesgaard Petersen.

Også et problem andre steder

Aarhus Kommune er ikke ene om at se et potentiale i at løse opgaver fra cyklen. Cykelvæksthuset, som rådgiver virksomheder om cykelfremme, har undersøgt transportvaner i Ærø Kommune. Her har halvdelen af medarbejderne et transportbehov, som i dag overvejende gennemføres i bil.

”Hele 50 procent af dem ønsker at bruge cyklen til ture i arbejdstiden, hvis der stilles el-cykler til rådighed,” fortæller Trine Stig Mikkelsen, som er leder af Cyklistforbundets rådgivningscenter.

Skattelovgivningen er ikke kun et kommunalt problem. Skat accepterer, at håndværkere tager en arbejdsbil på gule plader med hjem, men læsser de værktøjskassen over på en ladcykel og cykler hjem på den efter endt arbejdsdag, skal de beskattes.

”Vi hører fra virksomhederne, at skattereglerne er en enorm barriere for at flytte ture fra bil til cykel. Det er ekstremt ærgerligt at konstatere, at potentialet og viljen er der hos virksomheder og medarbejdere, men at skattelovgivningen spænder ben. Vi drømmer om, at man ikke ser på cyklen som et medarbejdergode på linje med en firmabil, men som et centralt redskab i arbejdet for at få sundere medarbejdere og i at nå vores fælles klimamål,” siger Trine Stig Mikkelsen.

Vil rejse sagen politisk

Aarhus Kommune arbejder sammen med Kommunernes Landsforening og Cyklistforbundet om at få Folketinget til at se problemet. Kommunen taler også med andre kommuner for at blive klogere på, om de kan gøre noget i fællesskab for at påvirke beskatningsreglerne.

”Vi undersøger også, om vi inden for de nuværende regler kan tilbyde nogle få medarbejdere at tage cyklen med hjem i et pilotprojekt, så de kan begynde arbejdsdagen med at køre direkte ud til borgerbesøg. Men vores store ønske er, at vi kan erstatte pilotprojektet med en varig ordning,” siger Joan Ottesgaard Petersen fra personale og organisation i Aarhus Kommune.