Den nye direktør satte sig i stolen 1. november, og er ikke inde i alle krinkelkroge i Cyklistforbundet endnu, men han har allerede konstateret, at udgangspunktet er godt.
”Det er en virkelig en rigtig sund og ordentlig platform at sætte af fra. Det er ikke sådan, at Cyklistforbundet - sådan har jeg i hvert fald oplevet det - er misligholdt eller det roder, og der er ret dygtige folk i sekretariatet, som har styr på det meste. Det har gjort mig rigtig glad at opleve, og så er hele organisationen jo gennemsyret af et meget stort engagement hos både medlemmer, frivillige og medarbejdere.”
Så platformen for det videre arbejde er der, men der skal på sigt sættes nogle flere penge ind på bankkontoen: En af de øverste ting på to-do-listen er Cyklistforbundets økonomi.
”Jeg er meget optaget af at finde nogle andre kanaler og måder at skabe økonomisk indtjening på og samtidig styrke dem, vi har i dag. Så vi får ro på økonomien, og så vi forhåbentlig også kan få lidt mere luft i økonomien til at igangsætte nogle af de aktiviteter, som vi selv synes er vigtige.”
Fokus på børnecykling
Og en bestemt gruppe cyklister skal have mere opmærksomhed. Færre og færre børn i Danmark cykler. Det er en såkaldt ’brændende platform’, som kræver ekstra opmærksomhed.
”Jeg synes, at det er forstemmende at se, at børn cykler mindre og mindre. Det er jo den helt forkerte udvikling. Det er jo ikke vores ansvar, det er forældrenes ansvar og samfundets ansvar, men jeg synes, at vi har en vigtig rolle i at inspirere og motivere og vise en vej til, hvordan den udvikling forhåbentlig kan bremses og meget gerne vendes, for vi skal have nogle flere børn og unge til at cykle noget mere.”
Det emne kan nemt blive fast pensum i den del af jobbet, som handler om varetagelse af Cyklisternes interesser overfor politikere og organisationer. Det politiske lobbyarbejde, som Kenneth Øhrberg Krag også ser som en uomgængelig og vigtig del af hans job.
En anden brændende platform er selve den, som Cyklistforbundet hviler på: Foreningsstrukturen. Nutidens unge og også lidt ældre er ikke nær så trofaste mod organisationer og ideer, som tidligere tiders. De støtter noget i et stykke tid og skifter så til noget andet.
”Vi er nødt til at indse, at hvis man skulle etablere Cyklistforbundet i dag, ville man bygge det op på en anden måde. Så vi skal have værdierne i det gamle med os, men vi skal også turde kigge på det på en anden måde, så vi er attraktive for den ’sommerfugle-frivillige’, som hopper lidt fra blomst til blomst. Den model, vi har, er udfordret, det viser alle tal. Og den samfundsudvikling kan vi ikke vende eller lave om på. Men vi skal finde ud af, hvad vi så gør: Hvordan bliver vi relevante, og hvordan får vi en struktur fremadrettet, som sikrer, at vi er attraktive, og at folk engagerer sig i sagen og vores arbejde.”
Endelig skal der tydelig retning på, hvor Cyklistforbundet skal cykle hen i fremtiden. Der skal tegnes et billede af, hvor Cyklistforbundet skal være om 5 år.
”Vi skal have en fælles retning og et meget tydeligt billede af, hvad vi arbejder for, og hvor vi gerne vil hen med vores organisation. Og så skal vi søge tilslutning til det her fælles billede. Så kan der være nogle nuancer og forskellige prioriteringer eller vægtninger i det fælles billede, men hvis vi har et tydeligt fælles billede af, hvad vi gerne vil, så bliver det nemmere at samle kræfterne og sammen gå i den retning.”