Ugentlige cykelture giver værestedets brugere energi til at håndtere livet

Mødepligt er ikke det mest håndterbare for de sårbare brugere af Borgercaféen i Haderslev. Alligevel tropper en voksende gruppe troligt op til værestedets ugentlige to timers tur i Cyklende Fællesskaber. Blandt andet sammen med Cyklistforbundets frivillige.

(Artiklen er fra magasinet CYKLISTER #4 2024.
Tekst: Henrik Stanek. Foto: Jens Hasse)

Baggården runger af højt humør. 11 af Borgercaféens brugere gør klar til den ugentlige cykeltur ud af Haderslev sammen med to frivillige guider fra Cyklistforbundet og tre ansatte. Forude venter 13 kilometer til Sillerup Mølle nordøst for den sønderjyske by. På en sti kører de forreste et par gange rundt om et bordbænkesæt. Fællesskabet vægter højt, og den lille omvej hjælper bagtroppen til at nå op.

Borgercaéen i Haderslev er et værested for mennesker i udsatte positioner. Sammen med fem andre væresteder er cafeen med i projektet Cyklende Fællesskaber fra Cyklistforbundet og Foreningen af Væresteder, som stiller cykler og guider til rådighed, så brugerne kan cykle tur en gang om ugen. Otte af deltagerne har været med siden april, mens resten er kommet til hen ad vejen. En af dem er 54-årige Betina Herbst. Hun er med for anden gang og må slide i pedalerne for at hænge på.

”Mine tanker kører 24/7, og derfor har jeg ikke turdet cykle: ’Nu falder jeg af. Nu styrter jeg.’ Men jeg var misundelig på cykelholdet, for jeg ville gerne være med,” fortæller Betina Herbst, som spurgte den ene guide, om hun ville gøre hende tryg ved at cykle.

”Vi cyklede små ture, op og ned ad bakke og hen ad gaden, bare hende og mig. Det gør mig glad at cykle, for jeg får både motion og ro på mine tanker,” fortæller Betina Herbst. Det går hende ikke på, at hun ligger bagerst. Hun cykler da heller ikke alene. Holdets anden guide følges med hende.

”Der er ikke noget så ensomt som at blive efterladt alene bagude,” siger Hans Jørgen Lind, der er en af de lokalkendte frivillige fra Cyklistforbundet, som cykler med.

En af cyklisterne fortæller lystigt om sit barndoms land, som dagens tur går igennem. Hans Jørgen Lind kan se tydelig forskel på brugerne fra april og til nu. ”De snakker og pjatter, også dem der var svære at komme i kontakt med i begyndelsen. Det er spændende at gøre noget, som er givende for andre. Jeg er pensionist og har tid nok, så det lå lige for at blive guide. Jeg går op i, at vi holder en kaffepause, så vi har noget at se frem til. Nok snakker folk, når de cykler, men det giver noget andet at sidde om et bord og drille hinanden lidt,” siger Hans Jørgen Lind. 55-årige Kim Petersen har sin gang i Borgercaféen og kan tydeligt mærke, at cykelturene gør ham godt. ”Det var hårdt de første gange, men nu går det lettere. Min kondi er blevet bedre, jeg spiser mere og falder også hurtigere i søvn,” uddyber han.

Landsforeningen af Væresteder og Cyklistforbundet stiller cykler til rådighed. Samtidig skal brugerne forpligte sig til at cykle med hver gang. ”Jeg arbejder i caféen som frivillig tre dage om ugen, så jeg har nemt ved at komme med på turene, men det ville have været svært, hvis jeg ikke kunne låne en cykel. Vi er alle i samme båd. Vi har ikke cyklet i mange år, men jeg kan godt lide at cykle ud i naturen, imens vi snakker om alt muligt,” siger Kim Petersen.

To af brugerne fungerer som cykelkaptajner og tager hånd om turene sammen med de to guider. ”Jeg fortæller, hvor fedt det er at cykle med på turene, og at vi venter på hinanden. Vi har kaffe og kage med, og når vi kommer hjem, har alle følelsen af, at de har udrettet noget. Der er ikke så mange af os, som udretter ret meget, men her yder vi en indsats sammen. Derfor har vi et stort fremmøde,” siger 53-årige Anne Plejdrup.

Hun skriver ned, hvor lang dagens tur var, og hvor lang tid det tog at cykle den. ”Hvis vi fortsætter til næste år, vil jeg også notere, hvor mange der kører med. Folk vil gerne høre den slags statistik. Vi havde en tur til Hejlsminde Strand, og da vi nåede frem, fortalte jeg, at vi havde rundet 200 kilometer i alt. Det var meget motiverende.”

Per Guldbrandt vil også gerne give andre lyst til at tage med. ”Jeg giver feedback på turene: ’Du gør det godt’ og ’vi har det godt, når vi kommer tilbage’, så de får lyst til at komme igen. Vi holder hinanden op på, at vi skal motionere,” siger den 59-årige kaptajn og pointerer, at mødepligten gør, at man kan regne med, at de andre kommer. ”Jeg cyklede for lidt, inden jeg kom med i Cyklende Fællesskaber, men nu har jeg investeret i en mountainbike. I går kørte jeg en tur på ti kilometer,” fortæller han.

Anne Plejdrup har tidligere været fysisk aktiv, men en personlig nedtur satte hende ud af spillet. ”Jeg boede nærmest i min sofa i et år, men jeg er kommet ud af mit misbrug, op af sofaen og ud i verden. Cykelholdet var et incitament til at komme i gang med at dyrke motion igen. Jeg elsker at cykle,” siger Anne Plejdrup, som er i praktik i Borgercaféen for at blive afprøvet til et flexjob.

Borgercafeen tilbyder petanque, billard og andre aktiviteter, men der manglede noget til lidt yngre brugere, som gerne, som vil være fysisk aktive. Derfor kom Cyklende Fællesskaber som en gave, som daglig leder Karen Thymann straks bød ind på. Alligevel var hun en smule skeptisk over, at deltagerne skulle forpligte sig til at cykle 16 ture a to timer. ”Det kan være en stor mundfuld, som kan skræmme på forhånd, men det går over al forventning,” siger hun.

Anne Plejdrup og Karen Thymann minder med en sms nogle af deltagerne om cykelturen, men ellers klarer fællesskabet at trække folk til. ”Vi har et overraskende stort fremmøde. Nogle kører på deres egen cykel, men at vi har fået otte cykler til projektet gør, at man kan være med, selv om man ikke selv har en cykel,” siger Karen Thymann.

Hun oplever, at deltagerne lærer hinanden at kende på turene. ”I caféen er det tit de samme, som snakker, og de samme, som tier stille, men cyklen forærer dem noget at tale om: ’Kan du huske sidste gang…?’ Der er også nogle, som cykler op på siden af mig og åbner for tanker om at have betydning for andre og at kunne være med, som den man er. Flere af deltagerne har fået mere lys i øjnene, og det giver energi til at håndtere andre sider af livet,” siger Karen Thymann.

Brugerne er klar til at fortsætte

Det er endnu uvist, om cykelturene i Haderslev fortsætter, når projektet udløber i september. Men Borgercaféen beholder de otte cykler, så det kan lade sig gøre, hvis de selv vil køre videre. ”Jeg vil gøre meget for det, men vi skal have frivillige med. Kaptajnerne er gode til at bidrage, men det kræver noget at planlægge ruterne,” siger Karen Thymann.

Brugerne er klar, vurderer Hans Jørgen Lind. ”De dukker også op, selv om det regner, så de vil af sted. Det er ikke et spørgsmål om at komme først, men om at komme frem og at få alle med,” siger guiden.

(Læs mere om projektet under billedet)