En verdensmester med meget i bagagen

Til gengæld har VM-titlen været et positivt vendepunkt i hendes liv:

”Det er det vildeste, jeg har ople­vet nogensinde,” siger hun med lys i øjnene, mens hun stolt viser sit stri­bede armbåndsur frem.

”Jeg ved ikke, hvor meget du ken­der til elitesport, men det her er ver­densmester-striber,” siger hun med et stort smil.

"Sejren har betydet rigtig meget for mig. Blandt andet, at jeg har fået mere selvtillid. Jeg har mange gan­ge manglet noget selvtillid inden for noget, jeg har gjort. Men her er noget, jeg selv har gjort, som jeg kan være stolt af. Det er faktisk det vigtigste. Og selvtillid er jo altid fucking nice, når man fx skal søge et arbejde,” lyder det fra verdensmesteren.

Ikke en del af familien

Meget ville måske være anderledes – på godt og ondt – hvis Emma Lund var vokset op i en anden familie end sin egen. Både hendes tre søsken­de og forældrene er nemlig dygti­ge sportsudøvere og har tilsammen gennemført flere ironmans og mara­tonløb. De har altid haft et stærkt sammenhold omkring det at træne og dyrke sport. Emma Lund har ind­imellem oplevet det som et pres, at hun var nødt til at træne for at føle sig som en del af ’kliken’:

"Det betød, at jeg ikke altid følte mig som en del af min familie, for jeg kunne jo ikke være med på deres niveau. Om vinteren kunne jeg godt nok spinne sammen med dem, fordi det var indendørs, men om somme­ren var det svært, når de fx tog på cykelture. Så jeg følte, at der var en barriere mellem os, og det var noget, jeg var nødt til at håndtere,” siger Emma Lund, der ofte valgte at blive hjemme, fordi hun ikke brød sig om at være til besvær og være den, der forsinkede de andre.

Også selv om hun blev inviteret med på tandem med sin far. ”Men det er altså heller ikke det samme at se min fars ryg, der bli­ver mere og mere svedig, som at se ud over landskabet, selv om det da er det næstbedste,” siger hun med et stille grin. Så genfinder hun alvoren og siger:

”Min familie vidste godt, at jeg var frustreret over det, men jeg tror ikke, de vidste, hvor ondt det faktisk gjor­de. Det var ikke noget, der blev talt så meget om. Jeg tror, jeg gemte det ret meget.”

Afbrød sit studie

Sidste år valgte hun at gå all in på cykelsporten, da hun fik et sponso­rat af Team Danmark. Det var ikke en specielt svær beslutning, selvom den betød, at hun måtte afbryde det sygeplejestudie, hun var i gang med, fortæller hun. For hun ville allige­vel nok have fået svært ved at arbej­de som sygeplejerske, fordi det er et krævende job – også fysisk.

I dag er Emma Lund et helt andet sted. Forholdet til tvillingesøste­ren er der blevet arbejdet på, så det i dag er rigtig godt, og hun har fået en kæreste, som hun bor sammen med i egen lejlighed på Østerbro. Når hun ser tilbage, kan hun godt se fordelene ved, at forældrene indimellem pres­sede hende. Hun forklarer:

”Jeg er i hvert fald taknemmelig over, at jeg har været på den rejse, som har gjort mig til et menneske, der er en del stærkere end andre i min situation. For jeg kan godt se, at nogle af mine venner, som også har et handicap, men hvis forældre har pakket dem meget mere ind i vat, har væsentlig sværere ved at komme ud i samfundet, end jeg har. Så selvom det har været hårdt, kan jeg se nu, at det også har været godt for mig.”

Til januar skal Emma Lund cyk­le World Cup i Australien, og så er hun udtaget til de paralympiske lege i Paris til sommer. Det glæder hun sig til. Men hun er også klar til nye udfordringer, når den tid kommer:

”Jeg vil gerne udfordres intellek­tuelt. Det her er meget fysisk. Og så mangler jeg også lidt det sociale, når jeg hverken studerer eller arbejder. Det er ensomt at være elitesportsud­øver,” siger hun.