Jan Friis Jørgensen, 66 år, Rødovre
Kan du fortælle lidt om dig selv?
Jeg er direktør i en virksomhed, som udvikler avancerede billedbehandlingsprogrammer til nano- og molekylærniveau. Jeg bruger meget tid på at cykle, både alene og sammen med familie og venner, og på rejser prøver min hustru og jeg at finde steder med gode muligheder for at cykle. Formandsposten i Dansk Håndcykelklub kræver også en del tid. Jeg kan også lide at spille whist og skak.
Dybest set gider jeg ikke køre i kørestol. Det er dødens pølse, specielt når jeg skal over brosten og op og ned ad kantsten. Alle de problemer har jeg ikke, når jeg cykler.Jan Jørgensen
Kan du beskrive dit handicap, og hvad det betyder for dine muligheder for at cykle?
Jeg brækkede ryggen som tiårig. Det lykkedes mig at blive så god, at jeg kunne bruge en almindelig cykel, men i 2006 og 2008 havde jeg to fejloperationer, som gjorde, at jeg blev kørestolsbruger. Derfor håndcykler jeg.
Hvilken cykel kører du på?
Først anskaffede jeg en påspændingscykel. Den kan nemt spændes foran min kørestol og udvider min aktionsradius væsentligt. Men da jeg gerne ville køre hurtigere og længere, fandt jeg ud af, at man kan få håndcykler, hvor man ligger ned. Dem har jeg to af. Jeg nyder den ekstra fart.
Hvad er de vigtigste positive effekter ved at cykle?
Dybest set gider jeg ikke køre i kørestol. Det er dødens pølse, specielt når jeg skal over brosten og op og ned ad kantsten. Alle de problemer har jeg ikke, når jeg cykler. Som kørestolsbruger kan det også være en udfordring at få pulsen op og blive rigtigt forpustet, men det kan jeg i en håndcykel. Det betyder meget for mit selvværd, at jeg cykler. Det er både mentalt og fysisk, at jeg øger min sundhed. Jeg cykler med min hund to gange om dagen. Det er en tur på tre kilometer. Derudover cykler jeg ofte over 100 km om ugen i racercyklen, og jeg deltager i motionsløb og konkurrencer.
Hvad eller hvem har været afgørende for, at du cykler?
Jeg søgte på nettet efter en alternativ løsning, da jeg i 2008 indså, at jeg ikke længere kunne cykle med benene. Jeg valgte påspændecyklen, for så kan jeg blive i kørestolen, når jeg er ude at handle. Jeg søgte om tilskud og argumenterede med, at jeg ville cykle med familien, men fik at vide, at når jeg havde kørestol og bil, var det tilstrækkeligt. Jeg orkede ikke at anke, men det burde jeg nok have gjort.
Hvad er de vigtigste udfordringer, du oplever i forhold til cykling?
I Københavnsområdet er vi privilegerede af fantastiske cykelstier og nu også brede supercykelstier. De værste forhindringer er cykelbåse, hvor man skal ind fra siden, og hvor det er svært at snørkle sig rundt. Og så er der kantsten. Nogle gange skal jeg tænke mig om, hvis jeg skal skifte retning – hvor kan jeg lettest komme over?
Hvad skulle blive bedre, hvis flere med handicap skal op på cyklen?
Der skal mere information om forskellige cykler til. Ikke kun til handicappede, men også til deres omgangskreds, så de kan sige ’Er det ikke noget for dig?’ Hvis nogle skulle få lyst til at håndcykle, kan de altid kontakte håndcykelklubben. Vi kan give råd og vejledning og sandsynligvis også stille en cykel til rådighed.
Når Susanne Sørensen sidder på cyklen, mærker hun ikke, at hun har et handicap. På cyklen føler hun sig lige med alle andre.
For Hans Helsner har det altid føltes nemmere at cykle. Han har ADHD og autisme, og derfor er det ofte forbundet med stress at tage bus, tog og bil.
Agnes var meget utryg ved at cykle i begyndelsen. Men i dag cykler hun selv både til skole og hjem til vennerne - og hendes far behøver ikke længere at køre hende.
