Cyklisters trafikale adfærd

En undersøgelse fra Cyklistforbundet viser, at alle trafikantgrupper oplever uhensigtsmæssig adfærd fra visse cyklister som et stort problem.

12. maj 2015

Cyklistforbundet har med støtte fra den nationale cykelpulje gennemført den hidtil største undersøgelse af forskellige trafikanters oplevelse af cyklisters adfærd. Undersøgelsens resultater skal danne grundlag for udvikling og implementering af en række kampagnetiltag, der skal sikre en mere hensigtsmæssig adfærd og afvikling af trafikken. For både bilister, gående og cyklister selv oplever visse cyklisters adfærd som problematisk, viser undersøgelsen.

Cyklistforbundets ønskede at komme bagom de medieskabte myter og undersøge hvori problemet egentlig består og hvor stort det er. Undersøgelsen blev lavet i samarbejde med analysebureauet IS IT A BIRD og bestod af en kvantitativ del (spørgeskemaundersøgelse) og en kvalitativ del (interviews og registreringer fra udvalgte trafikanter).

Metode

Spørgeskemaet var elektronisk og data blev indsamlet af YouGov. I spørgeskemaet spurgte vi til:

  • Hvor ofte respondenterne oplever, at cyklister udviser forskellige typer uhensigtsmæssig adfærd

  • Hvor generende de forskellige typer adfærd opleves af de respektive trafikantgrupper

  • Hvor og hvornår respondenterne oplever flest problemer med cyklister

  • Hvilke af en række udtryk for vejvrede respondenterne har oplevet fra cyklister

Vi modtog i alt 2.506 besvarelser. Af disse var 49,9 % kvinder og 50,1 % mænd. Respondenterne var fra 18 -92 år gammel med en gennemsnitsalder på 45 år. Da de fleste af os repræsenterer flere trafikantgrupper kunne man sætte sit kryds i flere kategorier: 66,7 % besvarede spørgsmålene til bilisterne, 52,8 % spørgsmålene til cyklisterne og 51,3 % spørgsmålene til fodgængerne.

Derudover blev der gennemført otte individuelle dybdegående interviews (København og mindre provinsbyer), to fokusgruppeinterviews (København og Herning), samt mapping (sms’er og film med registreringer og refleksioner fra trafikken) fra ca. 12 personer. IS IT A BIRD stod for indsamling og analyse af de kvalitative data.

Resultater: Uhensigsmæssig adfærd opleves ofte

Overordnet peger resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen i retning af, at uhensigtsmæssig adfærd blandt cyklister er noget, der opleves ofte i trafikken i hele landet og at det generer medtrafikanterne. Resultaterne viser, at der er mange typer af adfærd, der af mange opleves dagligt eller hver uge.

De typer af adfærd, der opleves hyppigst, er cyklister, der lytter til musik/bruger mobil, mens de cykler, drejer/stopper uden at give tegn, cykler to eller flere ved siden af hinanden, cykler meget hurtigt, drejer til højre for rødt, og overhaler uden at orientere sig bagud først. Mellem 37 og 57 % af respondenterne oplever disse typer adfærd dagligt.

Den uhensigtsmæssige adfærd forekommer især i København og de større byer, simpelthen fordi koncentrationen af cyklister her er størst. Men også trafikanter i mindre byer og i landområderne oplever uhensigtsmæssig adfærd blandt cyklister. Så der er altså ikke kun tale om et storbyproblem.

Flest oplever cyklister uden lys som generende

Der er en tendens til, at en større andel af bilisterne oplever cyklisternes adfærd som generende.

De tre typer adfærd, som den største andel udpeger som generende, er:

  • Blandt bilisterne: Cyklister, der kører uden lys på i mørke, cykler over for rødt, og cykler på kørebanen selvom der er cykelsti.

  • Blandt cyklisterne: Cyklister, der kører uden lys på i mørke, drejer/stopper uden at give tegn, og overhaler uden at orientere sig først.

  • Blandt fodgængerne: Cyklister, der cykler på fortov/gågade, ikke holder tilbage for buspassagerer, og kører uden lys på i mørke

Hvor og hvornår er cyklisters adfærd mest problematisk

De steder og tidspunkter hvor cyklisters adfærd opleves som mest problematiske er følgende:

  • I myldretiden

  • Når det er mørkt

  • I vejkryds

  • På gader i byen uden cykelsti

Vejvrede fra cyklister

Resultaterne viser, at vejvrede, især tilråb og at ’få fingeren’, er forholdsvis udbredt. Ca. 42 % af respondenterne havde oplevet tilråb fra og 36 % at have ’fået fingeren’ af cyklister.

Især i København er problemet udbredt, hvor hele 62 % har oplevet tilråb fra cyklister. Disse resultater peger i retning af, at tiltag til at reducere problemet er tiltrængt.

Trafikantgrupperne har forskellige vilkår

  • Bilister har en fast plads på vejen, har kørekort og dermed fået formel træning i regler og bilkørsel, de er en forholdsvis homogen gruppe med forudsigelig adfærd og de skal som tunge trafikanter vise hensyn/passe på de andre.

  • Cyklister har ikke altid en fast plads i trafikken, de kan flette sig ind mellem fodgængere og bilister, kompetencerne tilegnes ved learning by doing. Cyklisterne er en mangfoldig gruppe med en uforudsigelig adfærd, de fornemmer trafikken mere end de følger regler. Modsat de andre trafikanttyper kræver det stor energi at starte og stoppe, hvorfor cyklisterne er meget motiverede for at holde flow, og som bløde trafikanter regner de med at bilisterne passer på dem.

  • Fodgængere er adskilt fra de øvrige trafikanter, farten er langsom og de har overblik og orienterer sig uden problemer; der er kun få regler og hensyn, der skal tages, og de bruger ikke kræfter på at starte og stoppe. De er opmærksomme på deres egen sårbarhed og orienterer sig for ikke at komme til skade i trafikken.

Komplekst problem – mange løsninger

Undersøgelsens resultater viser, at problemet med uhensigtsmæssig adfærd blandt cyklister er komplekst, men resultaterne viser også, at en lang række aktører kan være med til at sikre en mere hensigtsmæssig og mindre konfliktfyldt afvikling af trafikken.

  • Forskellige typer af kampagneaktiviteter kan sætte fokus på at trafikantgrupperne viser hensyn og er opmærksomme på hinanden i trafikken.

  • Kommunerne kan sikre, at infrastrukturen tilgodeser cyklisterne og fremmer forudsigeligheden og den gode adfærd.

  • Færdselsreglerne kan revideres, kommunikeres og håndhæves på en måde, der giver mening for cyklister.

Opsummering af spørgeskema-undersøgelsen

Problemets omfang: Mere end hver fjerde dansker oplever hver eneste dag, at cyklisterne bryder reglerne i krydset:

  • Drejer til højre for rødt (34%)

  • Cykler helt frem i fodgængerfeltet, selvom det er rødt (33%)

  • Cykler i fodgængerfeltet (32%)

  • Cykler ind mellem en holdende bil og kantstenen (28%)

  • Cykler over for rødt (24%)

Trafikanterne synes, det er meget generende – men i varierende grad i forhold til hvilken adfærd, der er tale om:

  • Bilister (23-66%)

  • Fodgængere (20-46%)

  • Cyklister (17-42%)

Her oplever danskerne flest problemer med cyklister:

I hele landet: I lyskryds, i gågader, på veje i byen, på veje i byen uden cykelsti, ved busstoppesteder og på cykelstierne

I landområder: På landevejen

Andre resultater fra undersøgelsen

  • 32 pct. oplever hver dag, at cyklister kører i fodgængerfeltet

  • 32 pct. oplever hver dag, at cyklister kører på fortovet eller gågaden

  • 24 pct. oplever hver dag, at cyklister kører over for rødt

  • 21 pct. oplever hver dag, at cyklister kører mod færdselsretningen

Cyklisters adfærd – udvikling og implementering af adfærdsændrende tiltag

  • Cyklistforbundet gennemførte projektet i 2014-15

  • Projektet bestod af adfærdskortlægning, fokusgrupper, spørgeskemaundersøgelser og dybdegående interview med cyklister, fodgængere og bilister.

  • Det var finansieret af Cykelpuljen 2014 / Vejdirektoratet og blev gennemført i samarbejde med analysefirmaet IS IT A BIRD.

  • Hent spørgeskemaundersøgelsen

  • Hent hele analysen

De fem spændingsfelter

IS IT A BIRD har gennem undersøgelsen identificeret fem spændingsfelter, som på én og samme tid påvirker vores adfærd. Respondenterne giver næsten samstemmende udtryk for at:

  • Selvfølgelig skal der være regler > < Jeg bryder reglerne når det giver mening

  • Vi skal jo alle sammen være her > < Flyt dig – jeg har travlt

  • Jeg placerer mig til alles bedste > < Alles bedste afhænger af transportform

  • Jeg søger øjenkontakt i trafikken > < Min transporttid er min alene-tid

  • Det er kun sure folk der råber > < Jeg råber, når jeg bliver forskrækket

Der er altså tale om en række paradokser, der peger på, at cyklister ofte trods gode intentioner bliver opfattet som uforudsigelige og dermed giver anledning til irritation og frygt hos medtrafikanterne.

Adfærd vs. struktur

På den ene side har vi cyklistens adfærd og den herskende trafikkultur: Hvor gode er trafikanterne til at give plads til hinanden, er det socialt acceptabelt at råbe af andre trafikanter, at bryde reglerne, er det en trafikkultur hvor det går stærkt, osv. På den anden side har vi cyklistens rammer, det vil sige reglerne og infrastrukturen. Formålet med de strukturelle rammer er blandt andet at gøre trafikanternes adfærd forudsigelig og derved mere sikker.

Resultaterne af den kvalitative undersøgelse peger i retning af, at der er en kløft mellem adfærden og strukturen, og at det er ved at arbejde på begge fronter, at vi mindsker problemet. På den ene side er der brug for, at cyklisterne bliver bedre til at overholde reglerne og følge infrastrukturen – på den anden side er reglerne og infrastrukturen i nogle tilfælde ikke meningsfuld for cyklister og bør ændres, så de fremmer en mere hensigtsmæssig afvikling af trafikken.

Læs også

Cykelleg: Kom godt i gang

Brug cykellege til at kickstarte cykelglæden og hjælpe børn til at blive glade og sikre børnecyklister. Er du forælder, pædagog eller lærer - vi hjælper dig godt i gang.

Kom godt i gang med cykelleg

Organisationen

Vi er en demokratisk medlemsorganisation med hovedbestyrelse, landsmøde og lokalafdelinger. Bliv klogere på os som organisation.

Klik og læs

Støt cykelsagen - og træk det fra i skat

Støt med et valgfrit beløb. Giv et medlemskab i gave. Betænk cykelsagen i dit testamente. Du kan støtte Cyklistforbundets arbejde for bedre forhold for cyklister på mange måder.

Læs mere