Nye cyklister: Sådan får vi flere op på cyklen
Cyklistforbundets undersøgelse viser, hvordan uvante cyklister oplever skiftet til cyklen. Med undersøgelsen følger gode råd til, hvordan kommuner, kampagneudbydere og andre kan få flere til at cykle. For en cyklist er ikke bare en cyklist.
30. september 2015
Cyklistforbundet har med støtte fra den nationale cykelpulje og i samarbejde med innovationsbureauet IS IT A BIRD undersøgt, hvad der kan få flere til at skifte til cykel som dagligt transportmiddel.
Projektet er udsprunget af et behov for større indsigt i nye cyklisters motiver til transportvaneskift og viden om, hvordan man fastholder de nye cyklister. En sådan viden vil være til inspiration for alle, der arbejder med at øge cyklingens andel af den samlede transport. Det gælder både private virksomheder, kommuner eller organisationer, der arbejder med cykelfremme.
Udgangspunktet for undersøgelsen har været omkring 25.000 respondenter fra Cyklistforbundets landsdækende Vi Cykler Til Arbejde-kampagne.
Læs den fulde rapport 'Nye cyklister giver mindre trængsel'.
Danskerne ser sig selv som cyklister
Undersøgelser i projektet viser, at omkring 99 % af den danske befolkning opfatter sig som rutinerede cyklister – mange af dem ser sig selv som rutinerede cyklister, uden at de dog cykler dagligt. Samtidig ser de sig også sig selv som bilister, brugere af offentlig transport og som fodgængere.
Kommunikation fra cyklist til cyklist
Det betyder, at befolkningen som helhed hverken ser sig selv som begyndere og nye cyklister eller som fanatiske cyklister, der udelukker alle andre transportformer. En kampagne skal derfor være præcis og konkret i forhold til målgruppen og tage udgangspunkt i de tænkte og reelle problemer, den valgte målgruppe står overfor. Kommunikationen kan med fordel foregå fra cyklist til cyklist, og den skal være inkluderende – ikke ekskluderende.
Vaneændringen skal støttes
Det sociale aspekt er en væsentlig motivationsfaktor i transportvaneskiftet. At være en del af et hold har i sig selv en stor betydning for at blive en mere aktiv cyklist. Det er også her, man kan hente hjælp til at overvinde de problemer, man forestiller sig og de reelle problemer, der faktisk opstår. Løbende support fra de vante cyklister til de uvante er en central faktor i vaneskiftet. Denne support er samtidig en vej til at fastholde de nye cyklister, idet den italesætter og tydeliggør de nye erfaringer og gevinster.
Cykelinfrastrukturen skal være i orden
Udover de individuelle barrierer er der også andre faktorer, der spiller ind. Først og fremmest skal cykelinfrastrukturen være i orden. I mange kommuner er særligt de store byer langt fremme med udbygning og forbedring af cykelinfrastrukturen. I de mindre byer og kommuner i landområderne er der længere afstande og færre cyklister, så her må infrastrukturudviklingen foregå på disse præmisser.
Til alle kommuner anbefaler Cyklistforbundet et tættere samarbejde mellem alle aktører, når der skal arbejdes med aktivt transport. Herunder også kommunernes forskellige forvaltninger. I landkommunerne fremhæver vi nogle eksempler på alternative initiativer: 2-1 veje, fokus på korte ture i de enkelte byområder og sammentænkning af alle typer cyklister. Disse eksempler kan være inspirerende for alle kommuner.
