Tekst og foto: Line Wagener, Alleud.dk. Artiklen er bragt i bladet CYKLISTER 2020.
- Hey - se lige der! udbryder min søn.
Vi er på vej over Lillebæltsbroen på vores cykler og hugger bremserne i.
Han peger ivrigt ned mod vandet. Mellem bølgerne har han fået øje på et marsvin. Den lille hval kommer op til overfladen et par gange, mens vi måbende står og klapper i hænderne, før vi mister den af syne igen.
Det er få timer siden, vi begyndte vores cykeltur på Østersøruten - og turens første dyreoplevelse er allerede vinget af. At der venter os mange flere næroplevelser med nysgerrige sorte egern, fasankyllinger, rådyr, harer, kæmpebiller og mange andre vildtlevende dyr, ved vi endnu ikke.
Der lever 3.000 marsvin i Lillebæltet. Alligevel føler vi os heldige over at opleve et af dem. Cykelturen har fået en god start.
Cykeltur er frihed og familietid på den store klinge. Vores telt, trangia og skiftetøj til al slags dansk sommervejr er pakket i cykeltaskerne. Vi glæder os til at opleve områder af Danmark, vi aldrig tidligere har besøgt.Line Wagener
Foran os ligger cirka 800 kilometers cykeltur. Vi har afsat hele sommerferien 2019 til at cykle den nyåbnede Østersørute igennem.
Det er sjette år i træk, vi er på cykeltur med børnene. En ferieform, der for os, er forbundet med et utal af gode minder. Cykelferie handler om nærvær, om i fællesskab at overvinde strabadser og finde løsninger sammen. Om at være udenfor 24 timer i døgnet dag efter dag. Grine af olie på benene, spise bålmad, mens solen går ned og være ligeglad med pletter på tøjet og cykelhjelmshår. At falde i søvn til fuglekvidder, vinden i trætoppene og bølgeskvulp gennem teltdugen.
Cykeltur er frihed og familietid på den store klinge. Vores telt, trangia og skiftetøj til al slags dansk sommervejr er pakket i cykeltaskerne. Vi glæder os til at opleve områder af Danmark, vi aldrig tidligere har besøgt.
- Hva’ så mor, kan du ikke følge med? Min datter griner. Hun står på bakketoppen og venter, mens jeg okser de sidste 50 meter op. Der er ingen flade strækninger på den første del af ruten på Vestfyn. Selvom vi hvert år fylder stadig mere bagage i børnenes cykeltasker (og mindre i vores egne), er jeg overrasket over børnenes høje tempo i år.
-Ja ja – jeg kommer nu. Jeg tager den bare i bjergtempo, siger jeg med et smil på læben, da jeg når op til hende. For første gang har jeg svært ved at følge dem. Børnene har rundet 10 og 13 år og er – som jeg selv – i god form. Alligevel har jeg undervurderet deres formåen i år. Situationen gentager sig en del flere gange de næste dage. Og til sidst må jeg kapitulere. Vi flytter vi et par kilo bagage fra min cykeltrailer over i min teenagesøns cykeltasker.
- Kom nu mor, nu må du da kunne følge med. Jeg skal nok lade være med at cykle fra dig, siger han omsorgsfuldt, da vi knokler op ad den næste bakke.
Cykelturen ned over den vestlige del af Fyn går over bløde bakker, forbi det ene mere charmerende bindingsværkshus efter det andet. Husene og de stråtækte tage fremstår særdeles velholdte. Hver gang vi passerer en bakketop eller runder et sving venter der os en ny imponerende udsigt over det fynske øhav. Vandkantsdanmark tager sig ud fra sin smukkeste side.
Børnene er ligeglade med de flotte udsigter. De ser det blå hav som én stor swimmingpool. Selvom vinden får flaglinerne til at klapre højlydt på flagstængerne, og teltet må fæstnes med ekstra pløkker, står der ”badetid” i børnenes øjne, når vi sidst eftermiddagen slår lejr for natten.
De første dage har ungerne blåfrosne læber efter dagens dukkert. Termometeret viser 18-20 grader, og vinden er frisk. Men bades skal der. I løbet af den næste uge slår vejret om. Temperaturen rammer 28 grader, og timerne i cykelsadlerne får sveddråber til at løbe ned over vores ansigter. Nu er nærheden til Østersøen en klar styrke ved ruten. Selv jeg, der ellers ikke er nogen vandhund, hopper i vandet for at køle kroppen af.
Om natten overnatter vi i telt eller shelter. Nogle gange på campingpladser, andre nætter på primitive telt- eller shelterpladser. Mange gange er vi heldige at have pladserne helt for os selv. Standarden og faciliteterne på telt- og shelterpladserne varierer. På det lollandske dige overnatter vi på en shelterplads, der trods manglende havudsigt får ekstra stjerner i bogen: Her er både bålplads, borde-bænke, læ, fyrretræer med sorte egern og adgang til vand og indendørs wc. Men det bedste af det hele er de store rummelige, rene shelters, som har et kraftigt myggenet monteret foran shelteråbningen. Den slags detaljer, får smilet frem. Vi lader teltet ligge i tasken og indretter os i shelteret.
- Er der mon én eneste fra Vejdirektoratet, der nogensinde har cyklet her?Line Wagener
I min verden handler cykeltur handler om ro. Da vi nogle dage senere cykler gennem Marienlyst på Østfalster er det som at få et knytnæveslag i ansigtet. Efter en nærmest larmende stilhed på Det lollandske dige cykler vi ind i turisternes højborg. Vi sætter farten op gennem turistbyen med kurs nordpå mod Corselitze-skoven. Kontrasten er slående. Her er så stille, at vi kan høre bladene hvisle.
Helt ud til kysten finder vi en teltplads. Her er ingen faciliteter overhovedet. Men til gengæld en næsten meditativ ro. Vi slår teltet op mellem bøgetræerne. Fra teltåbningen fylder havudsigten hele vores udsyn. Børnene løber ned på stranden. De har spottet et træ med et fastgjort tov. En perfekt trægynge. Imens samler jeg trangiaen, koger vand og laver en kop kaffe. - Dette er er livet, tænker jeg.
- Er der mon én eneste fra Vejdirektoratet, der nogensinde har cyklet her? udbryder jeg i arrigskab, da vi nogle dage senere har ramt Vestsjælland. De sidste fire kilometer har været et mareridt. Ruten følger en markvej med kæmpe huller og store skarpe skærver. Vi har sneglet os fremad og må bruge ekstra kræfter for at holde cyklen i balance. Cykelstyret hopper op og ned. Østersøruten har haft godt, fast asfalteret underlag langt det meste af turen. Men her er niveauet faldet til et absolut lavpunkt. Østersøruten er nyomlagt i 2017 og 2018, og hvordan denne strækning er kommet igennem nåleøjet, er mig en gåde.
Efter turen op langs Sjællands østkyst cykler vi ned over Østfyn og Ærø og tager færgen til Als. Her fortaber vi os i historiens vingesus og bruger mange timer i cykelsadlen på at tale om gendarmerne, Dybbøl Mølle og Sønderjyllands genforening med Danmark. Derefter er det nordpå med kurs mod Fredericia. Turen langs Sønderjyllands østkyst byder på endnu mere udfordrende bakker, end vi har mødt hidtil.
- Hvis jeg var væltet på vej ned af den her bakke, så var jeg død, siger min datter med vildt opspærrede øjne efter én af de sønderjyske nedkørsler.
- Hmmm! Du kunne måske overveje at bremse lidt ned af bakken, bemærker jeg tørt. Hun ser på mig, som om jeg har spist søm. - Men det er jo sjovt at køre stærkt, siger hun. Og det giver jeg hende ret i. Dog lidt tøvende.
Turen er ved at nå sin afslutning. Vi er tilbage i Fredericia. Vi giver hinanden high fives, mens vi jubler:
- Vi gjorde det. Vi er i mål. Vi cyklede hele ruten.
Sammen sætter vi sætter kurs mod iskiosken. -Den største is, man kan få, tak, siger vi og står med vores svedige cykeltrøjer og storsmiler til kioskmedarbejderen. Endnu en skøn cykelferie med børnene er veloverstået.
Østersøruten
Østersøruten er godt 800 km lang. Den snor sig som et liggende ottetal gennem Sønderjylland og over Fyn, Tåsinge, Langeland, Ærø, Lolland, Falster, Møn og Sjælland.
Ruten krydser sig selv i Svendborg og går igennem 17 forskellige kommuner. Cykelruten har også navnet nationalrute 8, og blev nyskiltet i 2017 og 2018 efter en større ruteomlægning.
I dag er den Danmarks længste nationale cykelrute. En del af ruten indgår i det europæiske cykelrutenet EuroVelo 10.
Overnatning med havudsigt: Når du overnatter i eget telt, er der et væld af muligheder. Mange telt-, shelter- og campingpladser ligger langs ruten
Variation og oplevelsesværdi: Ruten er meget varieret. Naturen og landskabet skifter ofte karakter, og ruten passerer mange steder med stor historisk og kulturel betydning. De mange broer og færger bidrager også til variation
Gode bademuligheder: Ruten er kystnær og næsten dagligt cykler du forbi lækre badestrande
Ingen hjemmeside: Selvom ruten blev åbnet med stor mediebevågenhed og ministerbesøg halter formidlingen gevaldigt. Der er endnu ingen samlet hjemmeside for ruten og intet samlet dansksproget kortmateriale
Trafiksikkerhed: Kun få strækninger er bilfrie. Flere steder følger ruten trafikerede veje. Østersøruten har ikke fra samme niveau i forhold til trafiksikkerhed, som de bedste europæiske cykelruter
Services og faciliteter til langturscyklister: Vi savnede rastepladser langs ruten, hvor man kan søg ly og læ fra sol, vind og regn og spise madpakke eller holde pause
Line Wageners familie består af to voksne og to børn på 10 og 13 år. De er erfarne langturscyklister og har tidligere cyklet sammen i Tyskland, Holland, Belgien, Schweiz, Østrig, Slovakiet og Ungarn. Line driver Alleud.dk, Danmarks største outdoorblog om aktiv ferie med børn. Her deler hun ud af erfaringer og gode råd til blandt andet cykelferie med børn.
Den velholdte cykel kører bare bedre. Brug Cyklistforbundets gør det selv-guide og gør din cykel forårsklar.
Vil du ud på en længere cykeltur med overnatning - men er i tvivl om, hvordan du kommer godt afsted? Brug Cyklistforbundets guide.
Vælg mellem et almindeligt medlemskab, et digitalt medlemskab for unge, et hustandsmedlemskab, et seniormedlemskab, et gavemedlemskab og et firmamedlemskab.
