Sådan sætter du hjelmen rigtigt
Børn og voksnes cykelhjelm skal sidde rigtigt for at virke. Vi viser dig hvordan.
Regel nr. 1 er, at barnet skal kunne lide cyklen. Børn er modebevidste, og køreglæden vokser, når de selv vælger cyklen. Tag barnet med i butikken og prøvekør cyklen. Så er du også sikker på, at størrelsen passer.
Kig efter en robust cykel, for rigtig mange børn bruger cyklen hver dag og leger – så den skal kunne holde til knubs. Cyklen skal selvfølgelig have reflekser, ringeklokke og to bremser, men derudover bør du vælge en cykel med så enkelt udstyr som muligt. Ekstraudstyr distraherer bare barnet og risikerer at gå i stykker.
Prismæssigt kan en god børnecykel koste næsten det samme som en voksencykel – der er jo det samme udstyr på. Kvalitetscykler fås dog i mange prislejer. Fravælg blot de allerbilligste, som hurtigt går i stykker og ikke kan betale sig at reparere. Eller køb en brugt cykel.
Det er vigtigt, at også den første cykel passer, og det frister måske at vælge en cykel, som barnet kan vokse med. Men i skolestartsalderen skal barnet kunne nå jorden med begge fødder, når det sidder på sadlen. Det giver god kontrol. For større børn kan det være tilstrækkeligt, hvis de kan nå med én fod.
Vær ikke bekymret for overgangen fra løbecykel til cykel med pedaler. Kommer barnet fra en løbecykel, er det Cyklistforbundets erfaring, at overgangen til en cykel med pedaler er forholdsvis problemfri, da barnet allerede har en god balance.
Børn og voksnes cykelhjelm skal sidde rigtigt for at virke. Vi viser dig hvordan.
Hvad skal du have af lygter og reflekser på din cykel? Må du sætte flag og vimpler på cyklen? Må børn sidde bagpå?
Du kan gøre meget for at hjælpe dit barn godt i gang med at cykle. Vi har samlet vores bedste råd til cykeltræning, guides og cykellege.