Vi kan cykle-familiekonkurrencen: Vinderen er fundet!

Stort tillykke til Clara på 6 år. Med sit fine cykelbillede og skønne cykelhistorie blev Clara den heldige vinder af en splinterny cykel med hjelm.

Tak til alle de familier, der har delt deres skønne cykeltræningshistorier. Hvor var det skønt at se, hvordan cyklen bringer familier sammen - og hvor var det svært at vælge. Vi har samlet de fire øvrige finalister længere nede.

Claras historie

Clara elsker at cykle rundt i vores lille landsby. Det giver hende stor glæde at cykle efter æg hos den ene nabo, efter blommer hos den anden og efter tomatplanter hos den tredje. Eller blot en cykeltur med bamsen ned til legepladsen.

En dag, da vi cyklede tur, sagde Clara: “Skal vi ikke lige holde en pause og se på verden”… !!
Så vi stoppede op og nyd udsigten, mens vi snakkede om alt det vi kunne se så langt øjet rakte.

Det er smukke ord fra en lille pige, som minder os om at stoppe op og nyde nuet og udsigten af vores smukke verden :-)

Nu er Clara 6 år. 7 år til efteråret og hendes cykel er faktisk for lille til hende nu. Så vi krydser fingre for, at hun vinder en ny cykel, så hun kan cykle videre ud i verden og se det hele :-)

Fire cykelglade finalister: Kalle, Storm & Nora, Emil og Storm

Cykelglæden starter med cykelleg

I Cyklistforbundet mener vi, at den bedste cykeltræning sker gennem ’Cykelleg’. For når børnene leger på cyklen, øver de en lang række vigtige cykelfærdigheder uden at tænke over det. De lærer at starte og stoppe, holde balancen på cyklen, cykle med én hånd på styret, dreje, kigge op og orientere sig, mens de cykler. Savner du inspiration til at krydre dit barns cykeltræning, så læs vores forælderfolder og se videoen ’Cykelleg i praksis’, hvor vi guider jer godt i gang.

Tilmeld dig nyhedsbrevet 'Børn Cykler'

Vil du gerne have inspiration til, hvordan du kan hjælpe dit barn til en masse gode cykeloplevelser og et godt og trafiksikkert cykelliv? Tilmeld dig Cyklistforbundets nyhedsbrev 'Børn Cykler', som udkommer 3-4 gange om året. Tilmeld dig nyhedsbrevet her

Vi kan cykle!

Konkurrencen var et led i Cyklistforbundet årlige børnehavekampagne Vi kan cykle!, som arrangeres med støtte fra Østifterne. Gennem kampagnen lærer børnehavebørn at cykle gennem sjove cykellege, som også kan bruges i en snæver vending til at gøre cykeltræningen derhjemme ekstra sjov. Læs mere om kampagnen på vikancykle.dk og find inspiration til hvordan du selv bruger cykelleg i vores forælderfolder.

  • Vi kan cykle! kampagnen præsenteres med støtte fra Østifterne.

Find inspiration til cykeltræningen

Cykelleg: Kom godt i gang

Brug cykellege til at kickstarte cykelglæden og hjælpe børn til at blive glade og sikre børnecyklister. Er du forælder, pædagog eller lærer - vi hjælper dig godt i gang.

Kom godt i gang med cykelleg

Gør cyklen klar med dit barn

Der skal ikke meget til at holde en børnecykel godt kørende. Vi giver fire råd til hvordan, som du og dit barn let kan gå i gang med.

Læs guiden

Sådan lærer du dit barn at cykle

Hjælp dit barn til at blive en glad og sikker børnecyklist og giv barnet gode vaner med til resten af livet.

Læs guiden