Forhøjelse af hastighedsgrænse for lastbiler mv.

Høringssvar til Transportministeriet vedr. forslag til lov om ændring af Færdselsloven vedr. forhøjelse af hastighedsgrænse for lastbiler og lette og tunge vogntog. Afgivet d. 14. januar 2019.

Cyklistforbundet har læst Bygnings-, Bolig og Transportministeriets forslag til lov om ændring af Færdselsloven vedrørende forhøjelse af hastighedsgrænsen for lastbiler og lette og tunge vogntog uden for tættere bebyggede områder og på motortrafikveje.

Lovforslaget er en del af Regeringen og Dansk Folkepartis finanslovsaftale for 2019 og fremsættes med henblik på at fremme mobiliteten og sikre bedre vilkår for transporterhvervet. Cyklistforbundet skal ikke afvise, at en forhøjelse af hastigheden vil resultere i en erhvervsøkonomisk gevinst på grund af sparet tidsforbrug, men Cyklistforbundet advarer om, at besparelsen sker på bekostning af færdselssikkerheden og miljøet på grund af den øgede udledning af CO2 og skadelige partikler.

Lovforslaget adresserer, at den højere gennemsnitshastighed for lastbiler og lette og tunge vogntog vil give en forøget ulykkesrisiko, men at det vurderes, at risikoen opvejes af den reduktion af hastighedsspredningen mellem forskellige typer køretøjer, som forhøjelsen fra 70 til 80 km/t medfører.

Cyklistforbundet undrer sig over, at lovforslaget slet ikke adresserer færdselssikkerheden for cyklister og gående, der på veje uden separat cykelsti (dvs. hvor cykelstien er adskilt fra vejbanen via en rabat) er eksponerede for de forbipasserende køretøjer og deres høje fart. Allerede i dag udgør lastbiler og andre store køretøjer en færdselssikkerhedsmæssig risiko for cyklister og gående på grund af vindtrykket ved passage og chaufførernes begrænsede udsyn. En forhøjelse af hastighedsgrænsen fra 70 til 80 km/t vil øge vindtrykket og mindske chaufførens tid til at orientere sig og få øje på bløde trafikanter.

Der nedsættes i forbindelse med lovforslaget midler til nedskiltning til 70 km/t på steder, hvor øget hastighed ikke findes forsvarligt. Det sker med en pulje på 30 mio. kr., som kommuner kan søge, samt en pulje på 1,5 mio. kr. til statsvejnettet.

Muligheden for nedskiltning er positiv, men Cyklistforbundet ser to store begrænsninger ved den nævnte løsning. Dels nævnes der ingen specifikke kriterier for nedskiltningen (dårlige oversigtsforhold, bløde trafikanters færdsel på strækningen etc.), hvorfor man kan frygte, at nedskiltningen først sker, når ulykkerne er sket. Dels vil sagsbehandlingen i forbindelse med puljen risikere at resultere i, at farlige strækninger først lang tid efter lovforslagets ikrafttræden bliver nedskiltet med risiko for, at der når at ske uheld. Cyklistforbundet skal derfor anbefale, at det, før lovforslaget træder i kraft, vurderes, hvor nedskiltning bør foretages, og at dette sker efter nogle faste færdselssikkerhedsmæssige kriterier.

Et kriterie for nedskiltning bør som minimum være, at der færdes cyklister og gående på strækningen, fordi der ikke findes separat cykelsti (adskilt med rabat eller kantsten). Et andet kriterie for nedskiltning kunne være dårlige oversigtsforhold som følge af bakket terræn og mange sving, der også mindsker risikoen for kollisionsulykker mellem forskellige køretøjer.

Cyklistforbundet appellerer således til, at der i forbindelse med implementeringen af aftalen om forhøjelse af hastigheden for lastbiler og lette og tunge vogntog uden for bebyggede områder tages hensyn til færdselssikkerheden for bløde trafikanter i langt højere grad, end det er tilfældet i nærværende lovforslag.

Bilers og lastbilers fart er i dag en medvirkende årsag til, at flere danskere føler sig utrygge ved at cykle på veje uden for bebyggede områder. Det afholder både voksne og børn fra at cykle. Hvis vi som samfund ønsker, at flere vælger cyklen på de lange afstande, og at børn uden for de store byer cykler til skole, må opgaven være at forbedre færdselssikkerheden – ikke at forringe den.

Hvis du vil vide mere: Se høringsportalen for diverse høringspapirer