En katastrofe for kommuners muligheder for at sikre moderne byrum med trafiksikker mobilitet for alle trafikanter

Cyklistforbundet har læst lovforslaget og ønsker at udtrykke den allerkraftigste kritik. Lovforslaget er i sin nuværende udformning en katastrofe for vores byer og for kommunernes arbejde med at sikre god mobilitet for alle trafikanter – herunder sund og aktiv mobilitet for cyklister, skabe sikrere skoleveje, etablere trygge, fredelige og grønne byrum, begrænse støj og luftforurening og ikke mindst sikre trafiksikkerheden.

Med lovforslaget indskrænkes kommunernes mulighed for at sænke hastigheden til 30 km/t. Muligheden for at sænke hastigheden til 40 km/t indskrænkes til kun at gælde for veje med under 4.000 bilister per dag (ÅDT). At arbejde med en så fast og centralt fastlagt grænse gør det for de største og mellemstore danske byer i praksis umuligt at føre en trafikpolitik, der opprioriterer mobilitetsformer såsom cykling. Lovforslaget er selvsagt et kæmpe tilbageslag for den idé, der har vundet indpas i mange danske byer over de seneste årtier; At byerne og særligt bymidterne tilhører mennesker fremfor biler.

Det er på samme måde dybt uhensigtsmæssigt, at man fremover ikke vil kunne sænke hastigheden på de rutenummererede veje. Der findes mange rutenummererede veje, som på deres vej gennem bykernerne får en helt anden funktion, trafik og aktivitet, end de har uden for bygrænsen. Det er en helt og aldeles utidssvarende opfattelse, at rutenummereringen skal føre store trafikmængder gennem byen. Desuden findes der mange ringgader i byerne, som vil blive ramt af lovforslaget, selvom de forløber gennem tætbebygget by og benyttes af mange krydsende børn, cyklister og fodgængere. Det er desværre et eksempel på at lovforslaget prioriterer et gammeldags system over mennesket.

Lovforslagets indhold om begrænsning af ensretning af gader og gadespærringer har desuden den konsekvens, at de i København populære ”trafikøer” ikke fremover kan etableres, ej heller de, der er på tegnebrættet i både Aarhus og Odense. Trafikøer holder gennemkørende trafik ude fra større områder gennem etablering af trafikreducerende tiltag. Det er tiltag, som i høj grad er til gavn for områdets beboere – herunder børn – og aktive trafikanter såsom cyklister. Især begrænsningen i muligheden for at lukke og spærre gader sætter en stor fed streg under lovforslagets forstokkede raison d'être; At morgendagens by skal fortsætte med at se ud som byen af i går.

1960’erne har ringet

Lovforslaget lægger op til at ville sikre en balance mellem færdselssikkerhed, mobilitet og fremkommelighed. Men de nye kriterier for hastighedsnedsættelse baseres på biltrafiktal og er dermed udelukkende fokuseret på bilers fremkommelighed fremfor trafiksikkerhed. Der er tale om uhørt voldsomme restriktioner for kommunernes selvstyre på vejområdet, hvor det er svært at tolke det anderledes end, at ambitionen fra Christiansborg er at prioritere biltrafik over alle andre hensyn i byrummet.

Konsekvensen af lovforslaget er utvetydigt, at vores byer vil blive indrettet med biler og bilisters behov som pejlemærke frem for at understøtte de senere års meget positive ambitioner om at skabe grønne og mere menneskevenlige byrum, mindske trængslen og reducere støj- og luftforurening. Det er et tilbageskridt mod 1960’ernes trafik- og bysyn. Langt størstedelen af Københavns Kommunes planlagte og udrullede hastighedssænkninger må nu trækkes tilbage, fordi loven vil prioritere bilers fremkommelighed og hastighed over menneskevenlige bymiljøer. Andre eksempler på populære tiltag, der ikke ville kunne gennemføres, hvis det tilbageskuende lovforslag vedtages, er fredeliggørelsen af Nørrebrogade i København, genurbaniseringen af Thomas B. Thriges Gade i Odense, gågader og minimering af mængden af gennemkørende trafik i boligkvarterer. Det er alarmerende, hvis så populære byforbedrende projekter ikke vil kunne gennemføres i fremtiden.

Biler står kun for lidt over halvdelen af danskernes transportture[1]. Det er sørgeligt, hvis regeringen og ministeriet ikke har øje for andet end bilers fremkommelighed og lader det gå forud for kommunale politikeres ønsker om at udvikle byer for mennesker – herunder børn, ældre og andre trafikanter end bilister.

Vi er i Cyklistforbundet helt enige med Kommunernes Landsforening, når de i en henvendelse til transportministeren og Folketingets transportudvalg kritiserer, at lovforslaget arbejder med kriterier, som næsten udelukkende forholder sig til mængden af biler. Det negligerer behovet for at kunne arbejde med at indrette vejene og brugen af den ud fra kriterier, som handler om at øge trafiksikkerheden. Vi ser det - som KL - som et væsentligt tilbageskridt i forhold til gældende regler.

Det er en rigtig og klog beslutning at fratage den lokale politikreds indflydelse på hastighedsgrænserne og i stedet lægge ansvaret hos den lokale vejmyndighed. Men det fremlagte lovforslag vil sætte Danmark bagest i bussen, når det kommer til at styrke trafiksikkerhed og revitalisering af vores byer.

Rettelse

I en tidligere version af høringssvaret stod:

"Med lovforslaget fjernes kommunernes mulighed for med nogle få undtagelser fx omkring skoler at sænke hastigheden til 30 km/t."

Dette er ændret til nedenstående, da det er mere retvisende:

"Med lovforslaget indskrænkes kommunernes mulighed for at sænke hastigheden til 30 km/t."