Forslag til revideret Fingerplan – Fingerplan 2019

Cyklistforbundets høringssvar i forbindelse med forslag til revideret Fingerplan – Fingerplan 2019. Afgivet d. 21. marts 2019.

Cyklistforbundet skal hermed kommentere på regeringens forslag til revision af Fingerplanen (Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning). Høringen ses som anledning til at kommentere på både revision af Fingerplanen såvel som de elementer fra planen, der bliver videreført.

Opsummering

Hovedformålet med udkastet til revision af Fingerplanen er at sikre et stærkt hovedstadsområde til gavn for hele landet. Det formål bifalder Cyklistforbundet og minder om, at en stærk planlægningstradition med fokus på bløde trafikanter og kollektiv trafik netop er et af de elementer, der gør, at hovedstaden i dag har en høj mobilitet sammenlignet med andre byer i Nordeuropa. Det er særligt værd at fremhæve, at

• Cyklen sikrer mindre trængsel og dermed øget mobilitet, især i kombination med en stærk offentlig transport, når det drejer sig om længere afstande.

• Over halvdelen af Storkøbenhavns familier ifølge Danmarks Statistik ikke har adgang til bil.

• Princippet om at planlægge større erhvervsbyggerier mv. i gangafstand fra stationer er helt afgørende, når det bæredygtige, effektive og sunde transportvalg skal understøttes

Cyklistforbundet frygter, at forslaget om uden videre at tillade erhvervsbyggeri i visse købstæder og Høje Taastrup op til 1.000 meter fra stationen vil medføre øget biltrafik og gøre det sværere at træffe det bæredygtige transportvalg. Cyklistforbundet kan derfor ikke støtte op om denne lempelse af stationsnærhedsprincippet. Gennemføres lempelsen bør der som minimum stilles krav om at fremme muligheden for at kombinere offentlig transport med cykling, ligesom der skal sikres gode cykelforhold på stationerne.

I forbindelse med etablering af nye cykelstier i de grønne kiler skal der sikres god fremkommelighed for cykelpendlere både langs med og på tværs af kilerne. Der bør etableres supercykelstier eller lignende højklassede cykelforbindelser langs alle større veje, og der skal investeres i god og ensartet skiltning af cykelforbindelser på samme høje niveau som den bilister oplever.

Cykelinfrastruktur bør ikke alene være en kommunal kompetence. Investeringer i cykelinfrastruktur er en af de mest rentable former for investeringer i infrastruktur, der giver markante besparelser for staten på eksempelvis sundhedsbudgettet. Derfor er det også et statsligt ansvar at sikre, at rammerne er til stede for, at borgerne kan træffe det sunde og bæredygtige transportvalg.

Udvidelse af det stationsnære kerneområde

Der lægges i forslaget op til, at det stationsnære kerneområde i forbindelse med erhvervsbyggeri i udvalgte byer kan udvides fra 600 til op til 1000 meter, uden at der (som i den nuværende version) skal redegøres for, hvordan man vil kompensere for den øgede afstand ved at fremme brugen brug af cykling, gang eller offentlig transport. Cyklistforbundet mener,

• At der ved etablering af byggeri mere end 600 meter fra en station skal stilles krav om, at virksomheden eksempelvis stiller en firmacykelordning til rådighed, eller etablerer andre former for supplerende virkemidler, der skal gøre det nemt at vælge den bæredygtige transport.

• At de stationer, der i forslaget er udpeget til at få udvidet det stationsnære kerneområde til 1000 meter i varierende grad er underbetjent af cykelinfrastruktur. Derfor bør en ændring af kerneområde-definitionen følges op med krav om ambitiøse investeringer i opgradering af disse stationers forbindelser til det omgivende cykelinfrastrukturnetværk samt højklasset cykelparkering.

• At et begrænset antal parkeringspladser til biler i kombination med sikre og tilstrækkelige cykelparkeringsmuligheder vil øge incitamentet til at tage cyklen i kombination med offentlig transport.

Såfremt stationsnærhedszone udpeges ifm. hurtige og gennemgående buslinjer med en særskilt placering på vejen (Bus Rapid Transit-linjer), bør der i forbindelse med et konkret byggeri redegøres i lokalplan og/eller kommuneplan for, hvorledes bekvem cykelmedtagning i busserne, firmacykelordning og/eller andre lignende ordninger kan gøre cyklen til et attraktivt ”last-mile”-transportmiddel ifm. offentlig transport. Dette bør også følges op med begrænsning af bilparkering.

Cyklistforbundet mener ikke, at ”institutioner med en stærk lokal forankring” såsom rådhuse uden videre kan placeres stationsfjernt, uden at dette vil føre til øget biltrafik. I den forbindelse minder Cyklistforbundet om den nylige undersøgelse fra Aalborg Universitet, der viser, at dobbelt så mange ansatte benytter sig af offentlig transport, når den pågældende virksomhed/institution ligger inden for det stationsnære kerneområde, selv når denne er velbetjent med parkering til biler.

Såfremt det besluttes at udvide definitionen af stationsnærhed, vil Cyklistforbundet opfordre til, at der i forbindelse med opførelse af nybyggeri over 600 meter fra stationen, stilles krav om, at der er gode forhold for cyklister på den pågældende station. Det være sig i form af cykelparkering af tilstrækkelig kvalitet og antal, adgang til cykelstinet og perroner, mulighed for cykelleje, cykelmedtagning på relevante tog og lignende, samt en plan for hvordan eventuelle mangler i forbindelse med dette vil blive udbedret enten af bygherre eller relevante myndighed. I den forbindelse er det vigtigt at have for øje, at de udpegede stationer har ganske forskellige vilkår for f.eks. cykelmedtagning, da det er gratis at medtage cykel på S-togsnettet (Høje Taastrup, Køge, Hillerød, Frederikssund), hvorimod det kræver cykelbillet at medtage cykel i regionaltog (Roskilde, Helsingør). Ifølge DSB har den gratis cykelmedtagning i S-toget øget antallet af pendlere, der benytter sig af kombinationen cykel-tog med 500.000 i perioden 2012-2017.

Nye cykelstier

Gode højklassede cykelforbindelser fremmer muligheden for at pendle over længere afstande, og for hver tur der tages på cykel i stedet for i bil mindskes trængslen og spildtiden ved at sidde i kø. Derfor er gode cykelforbindelser i kombination med en velfungerende offentlig transport en helt afgørende komponent i en moderne hovedstadsregion med en høj mobilitet. Cyklistforbundet er derfor enig i forslaget om,

• At der skal kunne etableres cykelstier i god kvalitet i både de indre og ydre grønne kiler, samt at disse skal tage hensyn til de grønne kilers formål. Såfremt der anlægges cykelstier i de grønne kiler med fartdæmpende foranstaltninger for at sikre den rekreative brug, bør der etableres en parallel cykelforbindelse (gerne langs eksisterende bilvej) for at give den hurtige cykelpendler et attraktivt alternativ.

• At der skal sikres gode cykelforbindelser til større arbejdspladser.

Cyklistforbundet bemærker:

• At det er positivt med nye supercykelsti-udlæg. Der mindes i den forbindelse om, at supercykelstier skal anlægges med et minimum af stop for cyklisten, samt med en ensartethed i udformning og skiltning. Der skal afsættes midler hertil, ganske som det er gældende i dag for bilmotorveje.

• At der bør udlægges supercykelstier eller lignende højklassede cykelforbindelser langs alle større veje.

• At de af kortbilag Q illustrerede ”missing links” bør udlægges med en så direkte linjeføring som muligt, samt at det indgår i planlægningen heraf, hvorledes cyklister kan skærmes mest muligt for vind og vejr.

Kompetence og finansiering

Forslagets bemærkning til § 27 om, at ”detaljeret planlægning og anlæg af stier er en kommunal kompetence”, må ikke forstås således, at finansieringen af cykelstier alene er et kommunalt anliggende. Staten bør i den sammenhæng påtage sig et langt større ansvar, end den hidtil har gjort, ikke mindst fordi investeringer i cykelinfrastruktur giver markante besparelser for staten på eksempelvis sundhedsbudgettet.

Ifølge en analyse foretaget af konsulenthuset Incentive giver supercykelstierne i hovedstadsområdet et samfundsøkonomisk årligt afkast på 11 %, hvilket er et af de højeste på listen over større infrastrukturprojekter i Danmark og væsentligt over de 4 % i årligt afkast, som Finansministeriet angiver som grænsen for, hvornår en investering er rentabel.

Hvis du vil vide mere: Se høringsportalen for diverse høringspapirer