Små motoriserede køretøjer

Høringssvar til Færdselsstyrelsen fra Cyklistforbundet vedr. udkast til bekendtgørelse om forsøgsordning for motoriserede løbehjul og udkast til bekendtgørelse om forsøgsordning for selvbalancerende køretøjer og motoriserede skateboards. Afgivet d. 6. november 2018.

Cyklistforbundet skal hermed kommentere på de to udkast til bekendtgørelser om hhv. forsøgsordning for motoriserede løbehjul og for selvbalancerende køretøjer og motoriserede skateboards.

Det er åbenlyst at såvel motoriserede løbehjul og selvbalancerende køretøjer er populære, og at deres udbredelse i transportbilledet er en realitet, som vi skal søge at skabe de mest hensigtsmæssige rammer for. De nye køretøjer kan have potentiale til at styrke mobiliteten i de danske byer, og Cyklistforbundet anerkender, at de kan være med til at nedbringe antallet af biler og mindske trængslen i de store byer. Der er tale om transportmidler, der fylder mindre, larmer mindre og er mindre forurenende end biler. Det er dog beklageligt, at de nye typer transportmidler opfordrer til en lige så fysisk inaktiv livsstil som bilismen, og vi mener grundlæggende, at vi som land bør fremme udbredelsen af transportmidler, der opfordrer til fysisk aktivitet.

Der lægges i de to udkast til bekendtgørelser op til, at såvel motoriserede løbehjul som diverse selvbalancerende køretøjer og motoriserede skateboards skal køre på cykelstien. Allerede i forbindelse med forslag til lov om ændring af færdselsloven i august 2017 (sagsnummer 2016-4348) fremførte Cyklistforbundet bekymring for, at færdselssikkerheden forringes betragteligt for cyklister og for førerne af disse transportmidler, såfremt de skal sameksistere på den i forvejen meget begrænsede plads, som cykelstien udgør mange steder og ikke mindst i byerne. Resultatet vil være øget utryghed for alle andre end de mest hårdføre cyklister. Børnefamilier, ældre medborgere og andre vil have et forståeligt argument for at fravælge cyklen som dagligt transportmiddel. Altså direkte kontraproduktivt i forhold til den store indsats som såvel stat, regioner og kommuner har gjort gennem de seneste årtier for at få flere til at cykle i hverdagen.

De to udkast til bekendtgørelser lægger op til, at de nye køretøjer må færdes på cykelstien med en maksimum-hastighed på 20 km/t. Ikke desto mindre findes der både motoriserede skateboards og løbehjul på det danske marked, der kan køre op til 50 km/t, og der er ingen grund til at tro, at førerne af disse køretøjer ikke vil benytte sig af det fristende potentiale for at komme op i fart. Vi kan godt tvivle på, i hvilken grad politiet vil prioritere og have mulighed for at sætte ind overfor fartovertrædelser på cykelstien. En hastighed på 20 km/t er i øvrigt godt 4 km/t over en almindelig hverdagscyklists gennemsnitshastighed.

Vi foreslår, at man senest i forbindelse med en eventuelt permanentgørelse af forsøgsordningen kigger på muligheden for, at det i byområder ikke er transportmidlet, men farten, der afgør, hvor på vejen man placerer sig, således at hurtigkørende tohjulede transportmidler som speed pedelecs, almindelige elcykler, motoriserede løbehjul osv. kan vælge at færdes på kørebanen fremfor på cykelstien. Vel og mærke alene på vejstrækninger hvor bilerne kun kører op til 50 km/t. Den svenske nationale cykelstrategi fra 2017 åbner netop for denne mulighed; også på strækninger, hvor der i forvejen er cykelsti. Fremtidens infrastruktur kunne måske planlægges således, at der anlægges til forskellige hastigheder; også med henvisning til udviklingen inden for robotteknologi til vareudbringning m.m.

Cyklistforbundet finder det positivt, at der stilles krav om at køretøjerne i lygtetændingstiden er forsynet med lygter og reflekser ligesom at føreren skal kunne forevise præmiekvittering for tegnet ansvarsforsikring.

Det fremgår ikke af de to udkast til bekendtgørelser, hvor lang tid forsøgsordningen løber. Cyklistforbundet finder det afgørende, at der fastsættes en tydelig frist for evaluering af forsøgsordningen på for eksempel 12 eller 18 måneder, og at evalueringen sker med inddragelse af relevante parter som Cyklistforbundet, Det kommunale cykelfagråd, Rådet for Sikker Trafik, Fodgængerforbundet, Dansk Erhverv m.fl. Evalueringen bør omfatte såvel positive som negative effekter af ordningen, analyse af forbrugs- og over-flytningsmønster, uheldsstatistik, analyse af den oplevede tryghed hos cyklister, gående og brugere af de motoriserede transportmidler, registrerede overtrædelser af hastighedsbegrænsninger, kørsel på fortovet m.v.

I forbindelse med lovliggørelsen af de små motoriserede køretøjer på cykelstien vil kommercielle deleløsninger som blandt andet amerikanske LIME endnu engang prøve at komme ind på det danske marked ved at byde sig til for de største danske kommuner. Cyklistforbundet skal i den forbindelse anbefale, at man kigger grundigt på erfaringer fra byer som eksempelvis Paris og San Fransisco, hvor deleordningerne har givet store problemer. Dels har man i flere byer oplevet ulykker og dødsfald i forbindelse med brug af elektriske løbehjul fra blandt andet LIME, og undersøgelser viser, at det blandt andet skyldes funktionsfejl i forbindelse med bremser og gashåndtag. Dels oplever byerne, at fortove og parker flyder med henkastede løbehjul, der skaber modvilje og irritation hos borgerne og ikke mindst begrænser tilgængeligheden markant for blinde og svagtseende, dårligt gående, ældre, kørestolsbrugere m.fl. Det er derfor afgørende, at kommunerne får mulighed for at regulere og kvalitetssikre løsningerne i form af udbuds-runder og krav om stativer og oprydning.

Hvis du vil vide mere: Se høringsportalen for diverse høringspapirer