Når døden kommer kørende bagfra

I 2019 var det påkørsel bagfra, der dræbte 8 ud af 31 trafikdræbte cyklister. Det var syv flere end året før.

Det kan både være bilistens og cyklistens skyld, når cyklister bliver påkørt bagfra og dræbt. Nogle ulykker sker, fordi bilisten er uopmærksom, og i andre tilfælde kører cyklisten uden om en parkeret bil eller svinger pludselig ud på vejbanen uden at se sig for.

Det viser en analyse, Vejdirektoratet har lavet af 25 påkørsler bagfra med dødelig udgang fra 2010 til 2015. Der er altså tale om ulykker, hvor bilist og cyklist kører i samme retning.

Det er karakteristisk for ulykkerne, at bilisten næsten altid er en mand, og to ud af tre cyklister er også af hankøn. Det er dog ikke nødvendigvis udtryk for, at mænd er mere uopmærksomme i trafikken end kvinder. Ulykkerne sker oftest på lige strækninger uden bebyggelse, og her cykler mænd i højere grad end kvinder - ofte på racercykel.

- Det kan være mere utrygt at cykle på landevej, men mændene gør det alligevel, og man skal også kunne cykle der, siger Marianne Steffensen, som er Vejdirektoratets talsperson inden for trafiksikkerhed.

15 af de 25 dræbte i analysen er over 62 år. Det kan hænge sammen med, at ældre har sværere ved at orientere sig i trafikken og lettere afgår ved døden, hvis de bliver kørt ned.

- De trækker måske for langt ud på vejbanen, fordi de er bange for at komme for tæt på en høj kant ud til rabatten, men det er sværere at dreje hovedet og holde balancen, når man bliver ældre, så de ser sig ikke over skulderen, siger Marianne Steffensen og påpeger, at de ældre ikke altid selv er skyld i ulykkerne.

Det allerbedste er at etablere cykelstier, men det er ikke altid økonomisk muligt.

Bilister skal ikke ræse forbi

Der er oftest ingen eller kun smalle kantbaner markeret af hvide striber på de strækninger, hvor påkørslerne sker. Belgierne kalder de smalle kantbaner for en mordstribe, fordi et spor på 10 til 80 centimeter i siden af vejen ikke efterlader megen sikkerhed til cyklister.

- Det allerbedste er at etablere cykelstier, men det er ikke altid økonomisk muligt. Alternativt kan vejmyndigheden lave brede kantbaner og sikre, at de er ryddet for ukrudt, og at huller og vandskader bliver udbedret, anbefaler Marianne Steffensen.

I dødsulykker ved påkørsel bagfra er bilisten næsten aldrig påvirket af spiritus og kører kun i få tilfælde over hastighedsgrænsen. Alligevel har bilister god grund til at være opmærksom på farten, betoner Marianne Steffensen.

- Ulykkerne er ikke kun bilisternes skyld, men de skal ikke ræse forbi cyklerne. Selv om de må køre 80 km/t, er de ikke forpligtede til at passere cyklisterne med den hastighed. Man kan godt sænke farten og vise hensyn, for det har store konsekvenser at blive ramt med selv 80 km/t. Samtidig forringer fart bilistens evne til at svinge uden om en cyklist, som pludselig kommer for langt ud på kørebanen.

(Artiklen fortsætter under grafikken)

Biler og cykler må deles om vejen

Hvert år siden 2009 har to-tre cyklister mistet livet på grund af en påkørsel bagfra. I 2019 steg det pludselig til otte dødsulykker. På den baggrund kører Transport- og Boligministeriet, Rådet for Sikker Trafik, Cyklistforbundet, Danmarks Cykle Union og FDM i øjeblikket kampagnen ”Vi deler vejen” på strækninger i Sønderjylland og på Sjælland og Møn.

- Det skal være muligt at cykle på landeveje uden at blive ramt, og derfor ønsker vi en dialog mellem bilister og cyklister. Ikke ude på vejene, men på vej derud. Derfor henvender kampagnen sig til begge parter. Mange bilister bliver frustrerede over, at der kører cykler på landevejen, men cyklister skal ikke springe for livet. De har lov til at være der, og derfor skal bilisterne sætte farten ned, når de passerer dem, og hvis der kommer en modkørende, skal de vente med at køre uden om, siger Marianne Steffensen.

Hun afviser, at Vi deler vejen-kampagnen til dels lægger ansvaret over på den svage part, nemlig cyklisten.

- Kampagnen siger i høj grad, at cyklister har lov til at være på vejen. Derfor er vi glade for, at FDM er med i kampagnen. Hvis kun cykelblade skrev om den, kunne læserne hurtigt blive enige om, at det alene er bilisternes ansvar at passe på cyklisterne, men det skal de være fælles om.

(Artiklen fortsætter under billedet.)

Otte dræbte cyklister i 2019

Stigningen til otte dræbte cyklister ved påkørsel bagfra i 2019 skete, uden at det samlede antal dødsulykker ændrede sig væsentligt.

- En stigning kan skyldes bedre sommervejr, eller at det bliver smart at køre på landevejscykel eller tage på cykelferie. Selv om tallene er små, skal vi være opmærksomme på bagendekollisioner, for ellers redder vi ikke nogle fra at blive påkørt bagfra, siger Marianne Steffensen.

(Tekst: Henrik Stanek. Grafik: Vejdirektoratet. Artiklen er fra CYKLSTER #3 2020)

6 karakteristika for dødsulykker med cyklister påkørt bagfra

  • Bilisten er næsten altid en mand. Cyklisten er i to ud af tre tilfælde en mand.
  • Bilisten er næsten aldrig spirituspåvirket og kører kun i få tilfælde over hastighedsgrænsen.
  • De fleste ulykker sker om sommeren, om morgenen eller om eftermiddagen og i dagslys.
  • Ulykkerne sker oftest på lige strækninger uden randbebyggelse i landzone.
  • Der er oftest ingen eller kun smalle kantbaner på strækningen og ingen cykelfaciliteter.
  • Manglende eller utilstrækkelig opmærksomhed er den hyppigste ulykkesfaktor knyttet til bilisten.

Kilde: Vejdirektoratets rapport ”Ulykker med cyklister påkørt bagfra”.

Kære DSB: Hvorfor så svært at få cyklen med?

DSB gør det ikke spor nemt at kombinere tog og cykel. Det mener både Cyklistforbundet og Dansk Cykelturisme.

Læs artiklen

Dorthe og Kasper vil have tvungen hjelm

På en varm sommerdag droppede Dorthe Kjellerup Jørgensen hjelmen for at køle af. På vej ned ad en bakke mistede hun bevidstheden og faldt. Det ændrede hendes liv.

Læs artiklen

Nej til tvungen hjelm

Både Cyklistforbundet og Rådet for Sikker Trafik ønsker at fortsætte ad frivillighedens vej.

Læs artiklen