”I får ikke flere til at cykle ved at sige, det er godt for klimaet”

For den grønne klimatænketank CONCITO er cykling ikke et mål i sig selv. Cyklen er en såkaldt ’enabler’. Den kan ved at afløse bilture være med til at muliggøre, at transporten bliver mere grøn.

Af Jørgen Schlosser
Artiklen er fra Magasinet CYKLISTER #1 2023.

Hvert år afholder Dansk Industri Transportens Dag i bygningen på Rådhuspladsen. Sidste år kom CONCITOS direktør Christian Ibsen med et 20 minutter langt ’klimaindspark’ til transportbranchen, der sad i salen. Han nævnte ikke cyklen. CONCITO er derfor første gæst i denne serie, hvor vi spørger en række aktører, om de husker cyklen i deres politik.

Vi taler med Søren Have. Han er programchef i CONCITO med ansvar for at fremme omstillingen til fremtidens grønne mobilitet. Hvorfor blev cyklen ikke nævnt?

”Det er et udtryk for, at de primære budskaber, vi afleverede den dag, var møntet på godstransportører og købere af godstransport og på luftfarten. Det er helt rigtigt, at vi ikke satte fokus på cyklen, for i det billede, klimamæssigt, så ville det være af mindre betydning.”

For ham er cyklen især vigtig som en såkaldt ’enabler’: Den er med til at gøre det muligt at begrænse biltrafikken.

”Vi ser ikke cykling som et mål i sig selv. Vi ser cykling som et middel til andre gode mål fx sundhed og en mere arealeffektiv transport. Man kan sige, at i en klimamæssig sammenhæng, der ser vi det største potentiale i at sætte ind overfor de rigtig store udledere af CO2 - altså bilparken - ved at have stærke alternativer i form af cykling og offentlig transport. Cykelturen i sig selv gør ikke en stor klimamæssig forskel – det gør den, når den afløser en biltur.”

Hvis du får flere til at cykle, fordi det er sundt, så er det godt for klimaet

For Søren Have er løsningen den berømte kombination af pisk og gulerod.

”Vi har foreslået, at man øger brændstofudgifterne for at reducere udledningerne fra privatbilismen, men at man samtidig giver målrettet støtte til fx elcykler, etablering af cykelinfrastruktur eller etablering af kollektiv transport. Det gør, at man kan give omstillingen et skub uden, at nogen bliver ramt uforholdsmæssigt hårdt, fordi man tilbyder dem nogle andre muligheder.”

Han peger også på, at det ikke er nok bare at bygge flere cykelstier.

”Der er mange ture, som kunne foretages på cykel, men det er ikke nok at sige til folk, at ’nu er der en cykelsti, og der er ikke så langt, så du burde kunne cykle’. Folk skal have et ekstra skub, fx at det er for dyrt at have bil nummer to.”

Klima er sidegevinst

Omstilling af ture fra bil til cykler batter altså for klimaet, men Cyklistforbundet skal ikke tro, at ret mange flere vælger cyklen pga. klima. Søren Have mener, at klimagevinsten ved at cykle mere skal ses som en slags sidegevinst.

”Du får ikke flere til at cykle, fordi det er klimavenligt. Du skal bruge de stærkeste argumenter, og det er efter min mening sundhedsgevinsten. For hver kilometer, der bliver kørt på cykel i stedet for bil, sparer samfundet otte kroner, og det er også rigtigt sundt for den enkelte. Hvis du får flere til at cykle, fordi det er sundt, så er det godt for klimaet, men du skal sælge cyklen på sundhed og på at det giver frihed, og du bliver i godt humør af det.”

Hvorfor går transportministeren ikke straks over til sin kollega sundhedsministeren og siger: ’Vil du give mig 10 milliarder til at øge folkesundheden med en cykelsatsning?"

Søren Have mener, at der bliver udarbejdet alt for få infrastrukturprojekter, hvor sundheden ved at cykle regnes ind.

”Når man regner på cykelprojekter, er der ofte rigtig god samfundsøkonomi i dem – ikke mindst på grund af sundhedsvinklen. Men det kræver jo, at man formulerer projekterne og regner på det. Hvis man aldrig får gjort det, får man ikke besluttet de der projekter. Vi har ikke regnet på det, men jeg er overbevist om, at hvis man satte sig ned og definerede projekter, kunne man finde for 10 milliarder i cykelprojekter, der ville have lige så god eller bedre samfundsøkonomi end mange af de vejprojekter, der er blevet vedtaget. Problemet er, at de projekter ikke er blevet formuleret og regnet på.”

Og hvorfor er de ikke det?

”Det er nok fordi, at der er en forkærlighed for veje fremfor cykelinfrastruktur,” siger Søren Have, der har et konkret forslag til regeringen.
”Hvorfor går transportministeren ikke straks over til sin kollega sundhedsministeren og siger: ’Vil du give mig 10 milliarder til at øge folkesundheden med en cykelsatsning?’ Det var jo oplagt, ikke?”

Omstilling til el er vigtigst

Elbiler er det store dyr i åbenbaringen, når det gælder klimaomstilling. Men en britisk forskergruppe vurderer, at cykler er ti gange bedre end elbiler, hvis byerne skal blive klimaneutrale. Når forskergruppen sammenlignede hver transportforms livscyklus og tog CO2-mængden produceret gennem produktionen af køretøjet, brændstof til bilen samt afskaffelsen, konkluderede de, at udledningen fra cykling er mere end 30 gange lavere for hver rejse end samme tur i en bil, der kører på fossile brændstoffer - og cirka 10 gange lavere end en tur i en elektrisk bil. Men indtil videre kommer vi ikke uden om bilen, mener Søren Have.

”Elbiler er ikke den fulde løsning på klimaudfordringen eller mobilitetsudfordringen generelt. Men det er omvendt en stor del af løsningen og særligt på den korte bane. Man kommer ikke langt med at begynde at drastisk fjerne biler de steder i landet, hvor man gennem mange års planlægning har gjort, at man nu ikke kan leve et liv uden at have bil. Det betyder ikke, at man ikke skal prøve at lave om på det. Det betyder bare, at man ikke kan gøre det fra den ene dag til den anden. Så der er forskel på, hvad vi skal arbejde henimod, og hvad der skal gøres her i de kommende 5-10 år.”

Søren Have er ikke blind for, at fx el-ladcykler kan overtage en del vare- og godstransport i byer.

”Vi ser de forskellige transportmidler som forskellige midler til at løse forskellige typer af behov. Der er ikke noget, der er universelt bedst eller godt. Nogle ting passer en cykel til, nogle ting passer en lille varevogn til og nogle ting passer en stor lastbil til godstransportmæssigt. Så der er ingen tvivl om, at cyklen i byerne, også til arbejdsmæssig brug som service og mindre leverancer, har kæmpe potentiale og kan løfte en meget større opgave. Men hvis vi skal kigge sådan klimamæssigt på det, og hvis vi skal kigge på, hvor vi lægger vores ressourcer i forhold til, hvor vi kan få mest klimaeffekt, så er det ved at få sat gang i omstillingen til el af de lastbiler, der kører måske 200.000 kilometer om året.”

Husker I cyklen?

CYKLISTER spørger på skift en række vigtige organisationer, om de husker at tænke cyklingen ind i deres politik. Denne gang spørger vi den grønne klimatænketank Concito. Deres mål er at omsætte relevant viden til klimahandling og derved accelerere den grønne omstilling både i Danmark og internationalt.

Næste gang er det Dansk Erhverv, der svarer på spørgsmål.

Cyklistforbundet vil have Færdselsloven skrevet om

”Det er Cyklistforbundets opfattelse, at den aktuelle færdselslov begrænser cyklisters tryghed, fremkommelighed og sikkerhed. Vi ønsker en cykelvenlig revision af loven,” siger Jens Peter Hansen, der er landsformand i Cyklistforbundet.

Læs mere

Hjælp virksomhederne med at bakke op om cykling: Fjern de skattemæssige barrierer

Flere virksomheder har fået øjnene op for de mange fordele, der er ved at flytte medarbejdere, varer, ydelser og tjenester fra bil til cykel. Men potentialet er meget større. Det kræver bare, at virksomhederne får den hjælp til at udnytte potentialet, som de har brug for - fx at fjerne beskatningen af arbejdsgiverbetalte cykler.

Læs mere

Støt cykelsagen - og træk det fra i skat

Støt med et valgfrit beløb. Giv et medlemskab i gave. Betænk cykelsagen i dit testamente. Du kan støtte Cyklistforbundets arbejde for bedre forhold for cyklister på mange måder.

Læs mere