Ladcykler er en velsignelse – så skab plads til dem!

Af Malte Emborg Vinding, næstformand Cyklistforbundet i København, og Kenneth Øhrberg Krag, direktør i Cyklistforbundet.

På kun fire år er der kommet 66 procent flere ladcykler på cykelstierne i København. Det viser tal fra Københavns Kommunes mobilitetsredegørelse fra 2023. Det er jo fantastisk! Ladcyklen er en genial opfindelse, som transporterer forældre, børn, indkøbsvarer, værktøj, gods eller en kasse øl. Og den gør det uden at forurene og ødelægge klimaet. Ladcyklerne erstatter ofte en bil, og fylder kun en fjerdedel af pladsen, når den er parkeret.

Hen over sommeren har der imidlertid kørt en heftig debat i flere medier om trængslen på cykelstierne – blandt andet i Berlingske. De mange dejlige ladcykler skaber nemlig problemer på cykelstierne, fordi de fylder ’for meget’.

Det er klart, at når der kommer mange flere ladcykler på cykelstierne kan det give udfordringer – samtidig med, at der er kommet flere konventionelle cykler. Problemet forværres af, at en masse andre køretøjer er rullet ind på cykelstierne: Speed pedelecs (elcykler der må køre 45 km/t), el-løbehjul, el-ladcykler, knallerter m.fl. Og køretøjerne kører med meget forskellig hastighed. Det gør det endnu mere uforudsigeligt. Der opstår flaskehalse og nogle gange decideret farlige situationer, bl.a. fordi der i dag (uformelt) sættes et urealistisk krav til, at cykelstien skal kunne indeholde køretøjer, der kører mellem 10 og 45 km/t.

Men det er altså ikke ladcyklerne, der er problemet; det er byens indretning. Hvis der ikke er plads nok til ladcyklerne, må vi sørge for, at der bliver plads til dem.

Det er ikke en naturlov, at alle byboere skal kunne transportere sig rundt dagligt i en ti kvadratmeter stor metalkasse. Hvorfor skal kommunen prioritere den årlige tur til sommerhuset i bilen, over børnenes mulighed for at cykle til skole? For når vi desperat forsøger at gøre plads til alles transportbehov, er det altid bilerne, der vinder førsteret til gaden, og cyklisterne der skal disciplineres på cykelstierne.

Der skal ’ryddes op’ på cykelstierne. Cyklistforbundet mener, man bør flytte nogle af køretøjerne ud på vejbanen – fx speed pedelecs. Og måske er den stærkt forurenende benzin-knallerts tid på cykelstien også forbi nu, hvor det gode alternativ, elcyklen, er opfundet.

Og vi bør kigge mod andre lande. Fx har Sverige for få år siden indført en ordning, der gør, at hurtige cyklister i byzoner må trække ud på kørebanen. Hvis vi sænker farten til 25-30 km/t på større veje, vil flere aktive trafikanter kunne cykle der – også hurtige cyklister på to hjul. Med inspiration fra Frankrig, kan vi også blive bedre til at bruge busbaner, som kan prioritere både busser og mindre transportmidler, som er for hurtige til cykelstien.

Vi må kigge på byens indretning. Trafikøer, hvor større byområder holdes fri for gennemkørende biltrafik, giver bedre plads til cykeltrafik og alle de andre former for transport på hjul, der passer i størrelsen til mennesker og trange bymiljøer. Københavns indretning ligger ikke fast, og for hver bilist, vi får over på cykel, sparer samfundet mange penge pga. mindre trængsel og bedre sundhed. København er verdensberømt som verdens måske bedste cykelby, men hvis der ikke er politisk vilje til at prioritere cykler over biler, bliver den ikke ved med at være det.

Et godt eksempel er antallet af parkeringspladser til ladcykler. Der er ifølge Københavns Kommune 40.000 ladcykler og 152 p-pladser til dem. Det skriger til himlen. Man bør etablere pladser, hvor du sikkert og nemt kan parkere din ladcykel. 152 pladser forslår jo som en skrædder i Helvede.

Det er i den sidste ende en politisk opgave at tage de rigtige beslutninger. Det vægrer nogle politikere sig ved, fordi det går ud over bilerne, og det vil uundgåeligt genere nogle mennesker. Men valget mellem biler og cykler i byen burde ikke være så svært.