Cykling og sundhed
Cykling som transport har potentiale til at forbedre folkesundheden i Danmark. Danskerne cykler 2.8 mia. km hvert år, hvilket svarer til ca. 4 % af alle kørte kilometer, og 17 % af alle ture. Få et indblik i cyklingens mange sundhedsmæssige fordele.
Af Thomas Madsen, Institut for Idræt, Syddansk Universitet
21. maj 2013
Fysisk aktivitet og sundhed
Der findes talrige studier der viser en positiv sammenhæng mellem fysisk aktivitet og lavere dødelighed. Fysisk inaktivitet defineres flere steder som mindre end 2.5 times aktivitet med moderat intensitet pr. uge og det skønnes at 30-40 % af Danmarks befolkning ifølge definitionen er inaktive. Dette har stor betydning for eksempelvis udvikling af livstilssygdomme (Andersen, 2000).
Halvdelen af danskerne efterlever ikke anbefalinger
En rapport fra Danmarks Tekniske Universitet viser at hhv. 41 % af mændene og 47 % af kvinderne hverken efterlever minimumsanbefalingen om 30 min. moderat intensiv aktivitet om dagen eller motionsanbefalingen om 2-4 timers fysisk aktivitet om ugen med moderat til hård intensitet. Det skønnes at sundhedsomkostninger relateret til fysisk inaktivitet beløber sig til ca. 3 mia. kroner.
Leveår går tabt
Fysisk inaktivitet tegner sig for 7-8 % af alle dødsfald, 50.000 tabte leveår pr. år og et fald i middellevetiden på 9-10 mdr. Danske mænd, der er inaktive, kan således risikere otte færre gode leveår end mænd, der er aktive.
For kvinder kan faldet i gode leveår blive 10 år (Sundhedsstyrelsen). Fysisk inaktive personer dør altså i gennemsnit 5-6 år tidligere end fysisk aktive når der er taget forbehold for andre faktorer. Derudover medvirker fysisk inaktivitet til, at aldersafhængige funktionsnedsættelser indtræffer tidligere, end hvis man er fysisk aktiv.
Der er altså al mulig grund til at undersøge, hvordan den fysiske aktivitet kan øges – eksempelvis gennem cykling. Alle mennesker transporterer sig fra sted til sted, altså kan sundhedsfremme tænkes ind i hverdagens gøremål.
Cykling giver sundhed
22 cyklister blev dræbt i trafikken i 2012, hvilket er for mange, men faktisk er cykling i sig selv ikke farligt, snarere tværtimod. Cykling rummer nemlig muligheden for at være fysisk aktiv, og specielt cykling som transport har potentiale til at forbedre folkesundheden i Danmark. Danskerne cykler 2.8 mia. km hvert år, hvilket svarer til ca. 4 % af alle kørte kilometer, og 17 % af alle ture. Og det er sundt!
Konditionsniveauet øges på vej til arbejde
Transportcykling har i studier, hvor forsøgspersonerne ændrer adfærd i en periode, vist sig at kunne øge konditionsniveauet signifikant, ligesom større befolkningsstudier har vist, at dødeligheden er 30 % lavere for cyklister end for andre dele af befolkningen, der benytter passiv transport (Andersen et al. 2000). Studiet havde data fra 13.375 kvinder and 17.265 mænd i alderen 20-93 år og der var samtidig taget højde for deltagelse i fritidsaktiviteter.
Ved at undersøge effekten af cykling på sundheden har man fundet at den intensitet man cykler med ved almindelig transportcykling er nok til at reducere dødeligheden. Dog er det ikke alle, der rammer den ønskede intensitet, ligesom ikke alle cykler længe nok til at opnå den ønskede effekt (de Geus et al. 2007). Der er altså et dosis-respons forhold (dvs. hvad udsætter man kroppen for, og hvordan svarer den) mellem hvor meget og hvor intensivt man cykler og sundhedseffekten. Dog er lidt bedre end ingenting.
Cyklings effekt på kroppen
Når vi cykler bruger vi store muskelgrupper i benene til at drive cyklen fremad,og energien kommer fra de fødevarer, vi spiser. Fødevarerne bliver primært forbrændt i musklerne og til denne forbrænding bruges ilt som transporteres rundt i kroppen via blodet.
Fysisk aktivitet og dermed også cykling forbedrer kroppens evne til at transportere ilt rundt i kroppen samt musklernes evne til at forbrænde fødevarerne. Man forbedrer altså både sin kondition og musklernes evne til at optage og bruge næringsstofferne. I praksis vil det betyde at hjertet arbejder bedre, blodforsyningen forbedres og musklerne får bedre arbejdsvilkår.
Forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme
Dette har stor betydning i forbindelse med livstilssygdomme, hvor både diabetes og åreforsnævring er udbredt. Fysisk aktivitet kan modvirke udviklingen af livsstilssygdomme, og i nogen grad virke som ’behandling’ af disse. Eksempelvis vil fysisk aktivitet hjælpe med til at transportere sukkeret i blodet ind i musklerne, noget som diabetikere har problemer med.
På den måde vil cykling i hverdagen kunne hjælpe folk med begyndende livsstilssygdomme samt forbedre symptomerne hos de, der allerede er syge. Der er altså adskillige gode grunde til at få flere til at vælge cyklen frem for bilen eller andre passive transportmidler.
Hvad ved vi ikke endnu?
Vi ved at fysisk aktivitet virker, og som beskrevet ovenfor er der et dosis-respons forhold mellem fysisk aktivitet og sundhedseffekterne. I øjeblikket er det dog ikke helt klart hvilken dosis der giver det bedste resultat. Skal man cykle med høj intensitet i kort tid, adskilt af pauser hvor man cykler stille og roligt? Eller skal man forsøge at cykle længere med lavere intensitet?
Intervaltræning på cykel
Studier viser at begge dele virker, men at høj intensitet kan være godt, hvis man ikke har mulighed for at cykle længere distancer. Det betyder i praksis at man kan cykle 30 sekunder med ’fuld gas’ efterfulgt af 2-3 minutter i lavere tempo, gentaget så mange gange ens tur gør det muligt.
Man bør sikre sig at forholdene er gode nok til at cykle hurtigt, samt at man nødvendigvis tager hensyn til andre trafikanter. Har man en derfor en kortere transporttid kan høj intensitet øge sundhedseffekterne betragteligt, både hvad angår kondition og musklernes evne til at bruge næringsstofferne.
Hvorfor cykle?
-
Øge det fysiske aktivitetsniveau – og dermed sundheden – hvilket vil sænke sundhedsudgifterne generelt og øge velværen hos den enkelte
-
Mindre udledning af CO2 – en grøn transportform som gavner klimaet dvs. os alle
-
Færre biler i byerne – øge trafiksikkerheden/den oplevede tryghed – samt forbedre bymiljøet og oplevelsen af at være i en levende by
-
Billig transportform der i mange tilfælde ikke er meget langsommere end andre transportmidler
Se video fra Bikeability Open Seminar
Referencer
-
Andersen LB; Schnohr P; Schroll M and Hein HO, (2000) All-cause mortality associated with physical activity during leisure time, work, sports, and cycling to work. Archives of Internal Medicine Vol 160.
-
de Geus; De Smet; Nijs; Meeusen. Determining the intensity and energy expenditure during commuter cycling Br J Sports Med 2007;41:8–12
-
DTU Fødevareinstituttet. Fysisk aktivitet i den voksne danske befolkning 2003-2006 - med fokus på anbefalingerne for fysisk aktivitet. 1. udgave, december 2009
