Udfordringer ved fremme af cyklisme
Københavns Kommune har siden 1997 haft strategier for at fremme cyklisme, både i form af kampagner og konkrete tiltag. Slogans som ’København – cyklernes by’ viser kommunens politiske vilje til at satse på cykling, hvilket har vakt opsigt verden over.
Det ser dog ud til, at kommunens overordnede visioner om at fremme antallet af cyklister til 50% møder visse udfordringer. På et politisk niveau kan transporttiltag, der tilgodeser bilisme og metro, givetvis forklare, hvorfor antallet af cyklister er faldende. I den forbindelse synes indsatserne at pege i flere retninger uden en klar strategi for, hvordan fremme af cyklisme opnås.
Hvad vi taler om når vi taler om transport
I specialet ’København, cyklernes by?’ bliver der sat spørgsmålstegn ved de politisk erklærede visioner om at fremme cyklisme. Analysen tager udgangspunkt i de mest magtfulde politiske aktører på kommunalt og landsdækkende niveau. Disse omfatter Transportministeriet, Københavns Kommune, politikere der har haft indflydelse på de trufne beslutninger, samt mediernes dækning heraf.
Fokus er på den samlede meningsdannelse af, hvilke transporttiltag der skal iværksættes for at løse presserende problematikker inden for transportområdet. Politiske dokumenter fra Københavns Kommune og Transportministeriet, og politiske aktørers udmeldinger i medierne i forbindelse med betalingsringen er blevet anvendt til at skitsere problematikkerne ud fra temaerne:
Fokus er på transportformerne cyklisme og bilisme, da disse er de mest toneangivende aktive og passive transportformer. Det interessante er, at der er forskellige forståelser af, hvorvidt bilisme- eller cykelfremmende indsatser løser disse problematikker. Der er forskellige forståelser af, hvad de trafikale problemer består i og hvilke tiltag, der skal udføres for løse de skitserede problemer.
Forskellige opfattelser og løsninger
Eksempelvis argumenterer man i Transportministeriet for, at øgede indfaldsveje kan løse trængslen. Ligeledes argumenteres der for, at tiltag som parkeringspladser og motorveje er økonomisk gavnlige og – relativt set – klimavenlige indsatser, grundet nedsat kødannelse.
Denne tilgang afspejler, at der ikke sættes spørgsmålstegn ved, hvad der har forårsaget problemet, og hvorvidt bilismefremmende tiltag ikke blot viderefører eksisterende udfordringer. Modsat argumenterer man i Københavns Kommunes Teknik- og Miljø forvaltning for, at cyklisme-tiltag kan løse de skitserede problemer, forårsaget af bilisme og andre passive transportformer.
Politisk enighed om indsatser efterspørges
Der er således forskellige tilgange til, hvori trængselsproblemerne i København består, og hvordan de kan løses. Uenighederne afspejler sig i de modsatrettede tiltag, der bliver udført inden for transportområdet. Eksempelvis bliver indfaldsvejene til København udbygget, Nordhavstunnellen er under udførelse, og nye parkeringspladser bliver etableret. Dette øger samlet set presset på Københavns trafikale kapacitet. Samtidig etableres der supercykelstier og andre infrastrukturelle tiltag for cyklisme.
Disse modsatrettede tiltag bliver udført på ’legitimt’ politisk plan. En række lands- og kommunal-politikere er med til at fastsætte den transportpolitiske dagsorden i København. Den politiske uenighed omkring, hvad bilisme og cyklisme kan indfri, kan forklare, hvorfor cyklisme er svær at fremme i København. Der er dog ét punkt, hvor der ikke er diskussioner omkring, hvad cyklisme og bilisme kan indfri; nemlig sundhed.
Cyklisme og sundhed
Aktører, som gerne vil fremme cyklisme, kan med fordel anvende koblingen af sundhed og cyklisme. Det argument er nemlig entydigt koblet til cyklisme. Sundhed prioriteres højt i det danske samfund. Derfor burde der være mulighed for at koble sundhed og cykling som et sammenhængende argument.
Transportpolitik i en brydningstid
Politiske aktører på såvel kommunalt som landsdækkende niveau står i en brydningstid i forhold til fremtidige transportinitiativer. København har været et forgangsbillede i forhold til at imødekomme en række trafikale problemstillinger forbundet med brug af passive transportformer. Men de modsatrettede politiske tiltag er udtryk for, at København i øjeblikket træder vande. Bilkulturen er dog fortsat stærk, hvilket besværliggør fremme af cyklisme.
Mulighed for at bryde med indgroede vaner
Forskellige politiske udlægninger af bilisme og cyklisme og opfattelser af problemer og løsninger synliggør de politiske spændinger og manglende vilje til at bryde med en stærk afhængighed til bilisme. Danskernes ’afhængighed’ af sundhed, kan derfor være en skelsættende kobling til cyklisme i forhold til at bryde med vores indgroede bilvaner.