Forbedret stinet giver nye cyklister
Det nytter at forbedre fx belægning, skiltning og belysning for at få folk til at vælge cyklen fremfor andre transportformer. Det giver tilmed cyklisterne en bedre oplevelse af at cykle.
Af Hans Skov-Petersen, Jette Bredahl Jacobsen og Suzanne Elisabeth Vedel, Københavns Universitet, Thomas Sick Nielsen, DTU og Simon Rask, Kræftens Bekæmpelse
30. april 2014
Med åbningen af cykelruten langs Vestvolden i oktober 2011 blev der foretaget en række forbedringer af cykelruten langs Vestvolden. Forbedringerne, der er en væsentlig del af projektet ’Københavns Befæstning’, omfatter bl.a. asfaltering og opsætning af aftenlys langs hele ruten, samt etablering af en række lokaliteter med mulighed for fysisk udfoldelse og kulturelle oplevelser.
I april 2012 blev Albertslundruten, som den første Københavnske Supercykelsti, åbnet med forbedret belægning og lysforhold, skiltning samt forbedring af forholdene ved en række kryds.
Forbedringerne af de to ruter har medført en øget cykling på 49% på Vestvolden og 42% ved en tællestation, der er placeret hvor Albertslundruten og Vestvoldsruten krydser hinanden.
Læs mere om Vestvoldsruten her
Vigtigt med kendskab til antal nye cyklister
Det er en succes for investeringen i forbedring af cykelanlæg, at der er flere cyklister, der bruger det. Hvis målsætningen for investeringen er at nedbringe forureningen, nedsætte trængslen i vejnettet og at øge folkesundheden kræver det imidlertid, at en del af de ekstra cyklister har skiftet transportmiddel fra bil til cykel.
Det er derfor vigtigt at vide, i hvor høj grad der er tale ’nye’ cykelture, om der er tale om cyklister, der tidligere har taget en anden rute, eller om det er cyklister, der nu cykler oftere end tidligere.
Centralisering af cyklister en fordel
Når det er sagt, kan der også være fordele ved at samle cyklisterne på udvalgte ruter. Fx kan det måske medføre en højere grad af oplevet trafikal sikkerhed og bedre fremkommenlighed at cykle på strækninger med mindre eller ingen biltrafik.
Oplevelsen af cykelruten væsentlig. Udover at se på mængden af cyklister og overflytningen fra andre transportformer, er det vigtigt at dokumentere om forbedringerne har påvirket cyklisternes oplevelse af dét at cykle på ruten. Dét at nogen har gode oplevelser med at cykle kan på sigt være medvirkende til at andre vil overveje at skifte til ’den tohjulede’.
Overflyttere, øget frekvens eller nye cyklister?
Af det antal cykelture der bliver taget på ruten 2 år efter åbningen kan ca 5% tilskrives nye cyklister – altså folk som ikke tidligere cyklede. Yderligere 5% foretages af folk der tager flere ture langs ruten end de gjorde tidligere. Det er disse to grupper der leder frem mod målsætningerne om reduktion af forurening, mindre trængsel og højere grad af fysisk aktiv transport. Langt størstedelen af de registrerede ture kommer dog fra overflytning fra andre ruter, nemlig godt halvdelen.
Tilfredshed
Der er en klar tendens til øget tilfredshed med forholdene langs de to forbedrede ruter. 65 % af cyklisterne på Alberstlundruten og 82% af dem på Vestvolden svarede, at de oplevede belægningen på ruten ’bedre’ eller ’meget bedre’.
Forskellen skyldes sandsynligvis, at en meget væsentlig del af forbedringen langs Vestvolden var asfaltering af den tidligere grussti, for kun 11 % af cyklisterne på Roskildevej angav en oplevelse af forbedring (der anvendes som kontrol). 63 % og 69% af respondenterne på Albertslundruten henholdsvis Vestvolden gav udtryk for at at de havde oplevet en forbedring af belysningen fra før til efter åbningen. På Roskildevej var der ingen, der oplevede noget tilsvarende.
Oplevet sikkerhed
Forbedringerne har medført en øget oplevelse af trafikal sikkerhed: 23 % (på Albertslundruten) og 26 % (på Vestvolden) udtrykte øget oplevet sikkerhed, medens 19 % henholdsvis 17 % oplevede større personlig sikkerhed (i forhold til kriminalitet). Tilsvarende udtrykte 10 % og 5 % af cyklisterne på Roskildevej øget oplevelse af trafikal og personlig sikkerhed igennem samme periode.
Rekreation og pendling
De to undersøgte ruter spiller forskellige roller. Albertslundruten opfattes primært som en pendlerrute, der leder ind mod København. Vestvolden er i højere grad en rute og et område, der tiltrækker rekreative cyklister.
Der er en tendens til at forbedringerne er med til at udviske forskellene på de to ruter. Vestvolden anvendes nu i højere grad også som pendlerrute, men fortsætter dog med at tiltrække mange cyklister for sine rekreative værdier.
![]()
![]()
Tabel 1: Hvorfor valgte du netop denne rute? Fra undersøgelsen to år efter forbedringerne hvor 250 cyklister besvarede undersøgelsen. Der var mulighed for at angive op til to årsager. Derfor summerer de ikke til 100%
Som det fremgår af tabel 1 vælger mange som forventet Albertslundruten, fordi den er hurtig. Dette viser rutens rolle som pendler- og transportrute i sammenligning med Vestvolden, hvor kun 28 % angiver det samme.
Udover de to ruter er tilføjet en kontrolrute på roskildevej som også bruges som pendlerrute og hvor hastighed også er betydende. Til gengæld står det klart, at de forbedrede ruter vælges pga. deres grønne omgivelser, og fordi forureningen og støjen er reduceret i forhold til fx Roskildevej.
Valget af Vestvolden pga. dens rekreative kvaliteter understreges yderligere af, at hele 57 % vælger den for de grønne omgivelser, hvor det tilsvarende for Albertslundruten er noget lavere (48%).
Det nytter at forbedre cykelstinettet
Ja, det har en effekt at forbedre infrastrukturen. I de konkrete tilfælde er der sket en stigning på 42-49% i antallet af cyklister, der passerer tælleapparaterne et til to år efter forbedringerne trådte i kraft.
Af det samlede antal talte cyklister – eller cykelture - kan ca. 10 % betragtes som ’nye’ ture, overflyttet fra andre transportformer (formodentlig biler) og dermed bidragende til begrænsning af forurening og trængsel, og til gavn for folkesundheden.
Samtidig har forbedringerne gjort cyklisterne mere tilfredse. En mere langsigtet effekt kan dermed på blive at flere evt. vil overveje cyklen som transportmiddel.
Det bliver interessant at se hvorledes antallet af cyklister på ruten ændres efter en lidt længere årrække, og i særdeleshed i kraft af at supercykelstierne udbyttes til et sammenhængende netværk.
Dataindsamling
For at undersøge effekterne af forbedringerne – ud over det der kunne registreres vha. tællestationerne – blev der gennemført en web-spørgeskemaundersøgelse.
Respondenterne blev kontaktet ved uddeling af ’flyers’ på den 50 m strækning hvor Vestvolden og Albertslundruten følges ad i maj 2011, 2012 og 2013. I skemaet skulle det angives hvilken af det to ruter respondenten kom langs med.
Som kontrol blev der i samme perioder uddelt flyers på Roskildevej (ved Damhussøen). I alt svarede 694 af cyklisterne ved Vestvolden/Albertslundruten, mens 633 fra Roskildevej svarede.
Den videnskabelige dokumentation på studiet kan fås ved henvendelse til forfatterne.
