Hønen eller ægget - hvorfor cykler cyklister
Mange undersøgelser peger på, at større byers kompakte udformning er med til at øge cykelandelen. Hvad der sjældent tages fuld højde for i disse undersøgelser er, at de borgere der bor i byernes centrum, ofte er forskellige fra dem der bor i mere spredte bebyggelser udenfor centrum.
Af Lars Breum Christiansen & Thomas Madsen, SDU
23. februar 2015
Valg af bopæl
Vi bosætter os ikke tilfældigt, men ofte på baggrund af økonomiske, praktiske eller sociale forudsætninger. I forskningen er det en af de væsentligste grunde til, at man har svært ved at vise en årsagssammenhæng mellem byernes udformning og cykling. Spørgsmålet er derfor: Cykler folk fordi de tilfældigvis bor et sted med gode cykelmuligheder, eller cykler de, fordi de har valgt at bo et sted, hvor det netop er muligt?
Undersøgelse af bopæl og transportvalg
Denne undersøgelse forsøger at finde svar på ovenstående spørgsmål, og er baseret på 642 spørgeskemabesvarelser fra borgere i Aarhus Kommune mellem 20 og 65 år. Deltagerne er udvalgt fra 16 områder med forskellige gennemsnitlige indkomster, og forskellige muligheder for aktiv transport. Valget er baseret på et GIS-baseret index, som er beregnet ud fra bl.a. befolkningstæthed, vejkrydstæthed og variationen i arealudnyttelse (se figur 1). I spørgeskemaet, blev deltagerne spurgt ind til deres valg af bopæl, demografiske spørgsmål, og transportvalg i den seneste uge.
![]()
Figur 1: De 16 områder i Aarhus var udvalgt på baggrund af et GIS-index for aktiv transport (walkability) og gennemsnitlig indkomst (SES). Den inderste ringvej omkranser bymidten og havnen med ca. 60.000 indbyggere. Den anden ringvej omkranser resten af byen og forbinde
Livsfasens betydning for transportvaner
En af hypoteserne i undersøgelsen var, at bopæls-præferencerne er forskellige for deltagerne i forskellige livsfaser. Deltagerne blev derfor inddelt i tre grupper: Unge under 35 år uden børn, forældre til børn under 18 år uanset alder, og endelig personer over 35 år uden børn. Det viste sig overordnet, at muligheder for cykling og gang havde næsthøjest præference, kun overgået af følelsen af tryghed i området. Der var dog også forskelle mellem deltagerne fra de tre livsfaser. De unge lagde mest vægt på lave omkostninger og gode muligheder for cykling, mens forældrene i højere grad havde præferencer for kvaliteten af skoler, fritidsmuligheder og social samhørighed (se figur 2).
![]()
Figur 2: Gennemsnitlig score af bopæls-præferencer fordelt på tre livsfaser.
Hvem cykler mest?
De efterfølgende analyser viste, at der var størst sandsynlighed for, at deltagerne havde cyklet i den forgangne uge, hvis de var fra den unge gruppe uden børn, boede i områder med gode muligheder for aktiv transport, havde præferencer for at bo billigt, havde under 5 km til arbejde eller uddannelse, og havde en længerevarende uddannelse.
Konklusioner
Undersøgelsen viser, at en del af grunden til at der cykles mere i de kompakte og varierede byområder kan relateres til den demografiske sammensætning, og beboernes aktive valg af at bo i områder med gode muligheder for gang og cykling. Byens udformning viste sig dog også, at have betydning for deltagernes sandsynlighed for cykling. Denne betydning ser ud til at være størst for forældregruppen, mens de unge ser ud til at cykle mere uanset bopæl og de midaldrende mindre uanset bopæl.
Cykelplanlægning i livsfaser
Overordnet set bekræfter undersøgelsen, at den kompakte by med mange destinationer, øger sandsynligheden for cykling. Samtidig sætter den fokus på, at forskellige borgere ikke har de samme behov, ressourcer og begrænsninger, når det gælder transport. Både i byplanlægningen og i udformningen af kampagner bør man derfor i højere grad tænke i målrettede tiltag mod specifikke målgrupper. Fx viste den midaldrende gruppe sig at cykle mindst på trods af, at de bor i områder med gode muligheder for aktiv transport, og der kan derfor være et potentiale i at sætte fokus på cykling for netop denne aldersgruppe.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen i Aarhus er del af det internationale forskningsnetværk ’International Physical Activity and the Environment Network’ (IPEN). Netværket forestår sammenlignelige undersøgelser i 14 lande, hvis resultater publiceres i videnskabelige tidsskrifter. Undersøgelsen er udført i 2011 i samarbejde med Aarhus Kommune i forbindelse med Sundhedseksperimentariet.
Reference
Kerr et al., Advancing Science and Policy Through a Coordinated International Study of Physical Activity and Built Environments: IPEN Adult Methods, Journal of Physical Activity and Health, 2013, 10, 581-601.
