Hvad kan få danskerne til at cykle mere og længere?
Danskerne elsker at cykle, og de er klar til at cykle endnu mere, hvis der er grønne omgivelser, få stop og lange cykelstier. Det viser en ny dansk undersøgelse, som er lavet blandt 3.900 cyklister i storkøbenhavn.
Af Hans Skov-Petersen, Jette Bredahl Jacobsen og Suzanne Elizabeth Vedel, alle fra Københavns Universitet
28. januar 2014
Lange cykelstier, grønne omgivelser, få stop og få sving. Det er nogle af de ting, der kan få danskerne til at cykle længere og evt. mere. Danskerne er eksempelvis villige til at cykle yderligere 1,8 kilometer i forhold til en tur på fem kilometer, hvis der er cykelsti hele vejen. Det viser en ny dansk undersøgelse, som er lavet blandt 3.700 adspurgte cyklister samt 200 cyklister, som har kørt med GPS i en uge.Tabel 1: Hvor langt er danskerne villige til at cykle yderligere i forhold til en tur på fem kilometer – belyst både ud fra en spørgeskemaundersøgelse og ved at analysere cyklisternes faktiske adfærd ved hjælp af GPS. ’NS’ betyder at der ikke kunne findes en statistisk sikker sammenhæng, ’n/a’ at forholdet ikke blev undersøgt i den givne del af analysen.
Resultaterne viser, at der er god grund til at forbedre infrastrukturen for cyklister, fordi det kan få danskerne til at cykle længere. Derudover giver resultaterne et billede af, hvilke ting cyklisterne lægger særlig vægt på, når de sidder på cyklen og hvad der kan forbedre deres oplevelse af at cykle.
Gode erfaringer med bedre infrastruktur
Tidligere projekter viser, at cyklisterne sætter stor pris på bedre infrastruktur. I 2011 blev forholdene på cykelstierne langs Vestvolden forbedret med bedre belægning, skiltning og belysning, og i 2012 åbnede Albertslundruten som den første supercykelsti i Danmark. På Albertslundruten havde man blandt andet forbedret belægningen og skiltningen og sat cykelpumper op langs ruten.
De to forskningsprojekter Bikeability og Københavns Befæstning har efterfølgende målt effekten af forbedringerne. Dette er sket ved at sætte seks automatiske tællestationer op langs de to cykelruter og ved at gennemføre tre spørgeskemaundersøgelser.Figur 1: Placering af de seks tællestationer langs Vestvolden. Albertslundruten er markeret med blåt, og ruten langs Vestvolden er markeret med grønt.
Målingerne viser, at forbedringerne af de to cykelruter har øget antallet af cyklister, som passerer de seks tællestationer, med 22-264 procent. Se tabel 2.Tabel 2: Det gennemsnitlige antal daglige cyklister før og efter forbedringerne af ruten langs Vestvolden og Albertslundruten. I parentes er angivet stigningen i procent. Opgørelsen er baseret på tællestationerne i perioden 2010-2013 og er korrigeret for sæson og vejr.
Er der tale om nye cyklister eller cyklister, der tidligere har anvendt en anden rute?
Det øgede antal af cyklister kan enten skyldes, at der er kommet nye cyklister til, at cyklisterne nu foretrækker denne rute frem for andre, eller at cyklister, der i forvejen brugte ruten, cykler mere.
Meget tyder på, at det i forbindelse med Vestvolden er et begrænset antal af nye cyklister, der er kommet til. Størstedelen af stigningen skyldes overflytning af cyklister fra andre ruter. Spørgsmålet er vigtigt at få undersøgt og vil blive belyst i et kommende videnblad.
* I spørgeskemaundersøgelsen var spørgsmålet formuleret som ”Hvis der er mange steder, du skal stoppe” mod ”Hvis der er få steder, du skal stoppe”. Som det fremgår af skemaet, vil cyklisterne kun cykle 4,6 kilometer i stedet for fem kilometer, hvis der er mange stop på ruten. I GPS-studiet bliver den acceptable afstand forkortet med 90 meter for hvert stop, der er på ruten.