Denne artikel er en del af forskningsprojektet Bikeability, hvor danske og hollandske forskere i 2010-14 undersøgte, hvordan vi skaber cykelvenlige byer. Cyklistforbundet og Kræftens Bekæmpelse var projek-tets formidlingspartnere. Meget af projektets forskning er stadig relevant, men nogle konklusioner kan være forældede. For øvrig cykelviden henvises til Det Nationale Videnscenter for Cykelfremme, hvor der findes undersøgelser, evalueringer, håndbøger og andre publikationer om emnet.

Investeringer i infrastruktur – gør det en forskel?

Som en del af Bikeability-projektet er der lavet et casestudie af tre forholdsvis nye investeringer i infrastruktur. Det viser, at danske cyklister værdsætter sikkerhed/tryghed, enkle visuelle oplevelser og hurtigere cykelstier, højt, når der skal bygges ny cykelinfrastruktur.

Af Henrik Harder og Victor Andrade, Institut for Arkitektur og Medieteknologi, Aalborg Universitet
28. januar 2014

Cykelinfrastruktur som fremmer cykling

I forskningsprojektet ”Bike Infrastructure and Design Qualities: Enhancing Cycling” har forskerne Victor Andrade, Henrik Harder og Ole B. Jensen, Aalborg Universitet, undersøgt, hvordan de danske kommuner kan designe og udvikle cykelinfrastrukturen og få flere til at tage cyklen frem for bilen.

Hovedbudskabet er, at man med fordel kan satse på at bygge cykelinfrastruktur, der sikrer enkelte visuelle oplevelser, samt skaber sikkerhed/tryghed og hurtige cykelforbindelser for cyklisterne. Der er fortsat brug for at bygge attraktiv cykelinfrastruktur, da antallet af cyklister på landsplan er faldet med 10 procent fra 1990-2012. Også selvom flere kommuner allerede har udbygget deres cykelinfrastruktur i de seneste år.

Tre ting afgør danskernes valg af cykling

Undersøgelsen er baseret på tre danske cykel-infrastrukturer, som har hver deres særpræg. Undersøgelsen af de tre cases viser, at primært tre ting er afgørende for, om danskerne vælger at tage cyklen:

1. Sikkerhed/tryghed for cyklisterne: Cyklister ønsker lige som andre trafikanter at komme sikkert frem og vil gerne have en oplevelse af, at det er trygt at cykle. Derfor er det ikke nok at lave cykelinfrastrukturer, som reducerer ulykker. Infrastrukturen skal også gøre, at cyklisterne føler sig trygge.

2. Hurtige cykelforbindelser: Cyklister vil gerne hurtigt frem og vil gerne opleve en højere grad af fremkommelighed der, hvor de cykler.

3. Enkle visuelle oplevelser: Også her spiller hurtigheden ind. Cyklisterne vil gerne have omgivelser, der er let aflæselige, enkle og visuelle. Der er derfor behov for omgivelser med høj æstetik.

Arkitekter, planlæggere og ingeniører skal derfor have fokus på disse tre faktorer, når de overvejer at implementere eller forbedre cykelinfrastrukturen.

Forskningsresultaterne ligger i forlængelse af eksisterende viden på området hentet fra Nederlandene og Danmark. Forskningsprojektet viser også, at kommunerne i Danmark ikke systematisk evaluerer effekten af de investeringer, der sker i cykelinfrastruktur.

Erfaringer og inspiration fra Nederlandene

Det kan samtidig være brugbart at se på erfaringerne fra Nederlandene. Der har man en udbredt tradition for cykling samt en stor politisk vilje til at promovere cykling. I Nederlandene cykler man mere end i Danmark, men Nederlandene har stort set de samme erfaringer med at fremme cykling via infrastruktur-investeringer, som vi har.

I både Nederlandene og Danmark lægger man vægt på øget sikkerhed/tryghed for cyklisterne, hurtige cykelforbindelser og enkle, visuelle oplevelser omkring cykelforbindelserne, men i Nederlandene har man i længere tid end i Danmark arbejdet med at skabe større sammenhængene cykelvenlige byområder.

Metode – casestudie af cykelinfrastrukturer

Forskningsprojektet er baseret på tre cases, der illustrerer forskellig cykelinfrastruktur. Det drejer sig om cykelinfrastrukturen på Vestergade Vest/Mageløs i Odense, Hans Broges Gade i Aarhus og Bryggebroen i København. Alle er mindre end fem år gamle.

1. Vestergade Vest/Mageløs (Odense)

   Gaden blev i 2010 ændret fra at være en trafikeret vej med mere end 200 passerende busser hver dag til i stedet at være en cykel- og gågade med plads til shopping og udendørsservering. Busserne er blevet henvist til en parallelgade, mens Vestergade Vest/Mageløs senere skal have en elektrisk busring.

2. Hans Broges Gade (Aarhus)

   Gaden var tidligere en trafikeret vej med meget lidt plads til cyklister, men i 2010 blev der lavet cykelsti langs vejen, som i dag er den primære cykelrute mellem de sydlige forstæder og Aarhus centrum.

3. Bryggebroen (København)

   Bryggebroen blev indviet i 2006 som den første gå- og cykelbro i København. Broen forbinder Islands Brygge og Fisketorvet.