Holdningspapiret er vedtaget af Cyklistforbundets landsmøde 2016:

Trafiksikkerhed

Cyklistforbundet mener, at vi frem mod 2020 skal halvere antallet af dræbte cyklister. Målet skal nås ved at fortsætte det gode samarbejde på tværs af interesseorganisationer, myndigheder m.fl. og ved at sikre fortsatte investeringer i tryg og sikker cykelinfrastruktur.

I Danmark kan vi bryste os af, at trafiksikkerheden for cyklister – og alle andre trafikantgrupper – er i top. I Cyklistforbundet ser vi dette som et resultat af, at vi i Danmark i mange år har været dygtige til at samarbejde på tværs af interesseorganisationer og myndigheder m.fl. Dette gode arbejde skal vi fortsætte.

For der er fortsat brug for at styrke cyklisters sikkerhed i trafikken, og i Cyklistforbundet vil vi arbejde for fortsat færre dødsulykker blandt cyklister, så vi frem mod 2020 halverer antallet af dræbte cyklister. Målet skal nås ved at fortsætte det gode samarbejde – og ved at sikre fortsatte investeringer i tryg og sikker cykelinfrastruktur.

Derudover lægger Cyklistforbundets sig op af Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan 'Hver ulykke er én for meget – et fælles ansvar'. Handlingsplanen har bl.a. fokus på:

• At der fortsat skal gøre en indsats for at bekæmpe højresvingsulykker.

• At skadestuedata bør gøres obligatoriske, systematiske og mere fyldestgørende.

• At større udbredelse af hastighedszoner i byerne kan være et effektivt tiltag i forhold til at forebygge cykelulykker.

• At kampagner kan være med til at sikre god adfærd i trafikken, brug af cykellygter mv.

I forhold til at anbefale eller fraråde specifikke infrastrukturtiltag mener vi, at lokale forhold bør give plads til forskellige løsninger, hvilket gør det vanskeligt entydigt at anbefale/fraråde bestemte infrastrukturtiltag. De danske myndigheder gør et stort stykke arbejde for at forbedre trafiksikkerheden med analyser og forsøg – et arbejde vi følger og diskuterer med stor interesse.

Færdselssikkerhedskommissionens handleplan

I maj 2013 vedtog Færdselssikkerhedskommissionen en ny handlingsplan for perioden frem mod 2020. I handlingsplanen er målet højst 120 dræbte, højst 1.000 alvorligt tilskadekomne og højst 1.000 lettere tilskadekomne trafikanter årligt ved udgangen af 2020.

Udviklingen i ulykker med cyklister ser ud som følger:

Udvikling i personskader for udvalgte transportmidler i 2014 i forhold til de seneste 10 år. Vist som indeks for summen af de seneste fire kvartaler, hvor 4. kvartal 2004 er sat til 100. Kilde: Vejdirektoratet 2015.

Skadestueregistrering

De fleste cyklistulykker, som behandles på skadestuer og sygehuse, er ikke med i politiets statistik, da denne kun indeholder ulykker, hvor politiet tilkaldes. Cyklisternes andel af de politiindberettede ulykker udgør 21 pct., mens cyklistulykkerne i Landspatientregisteret udgør den største gruppe med 45 pct. af samtlige skadebehandlinger.

Opgørelserne viser, at der ikke er stringens i data, og at der alt andet lige er et langt større antal cyklistulykker. Der er således et meget stort antal cyklistulykker, som ikke bruges i det forebyggende trafiksikkerhedsarbejde.

Samfundsøkonomisk og menneskeligt er der meget at hente ved at skaffe os en større viden om færdselsulykker, herunder såkaldte sortpletter på landkortet. Transportministeriet opererer med følgende ulykkesomkostninger ved brug af Transportministeriets 2014-enhedspriser for politirapporterede ulykker og personskader:

• Pr. dræbt / personrelaterede omkostninger inkl. velfærdstab: 19.454.976 kr.

• Pr. alvorlig skade / personrelaterede omkostninger inkl. velfærdstab: 3.333.130 kr.

• Pr. let skade / personrelaterede omkostninger inkl. velfærdstab: 502.071 kr.

• Pr. personskade / personrelaterede omkostninger inkl. velfærdstab: 2.695.096 kr.

• Pr. ulykke / materielrelaterede omkostninger: 725.324 kr.

• Pr. ulykke / alle ulykkesrelaterede omkostninger: 1.991.646 kr.

Case: Hastighedszoner

Gladsaxe Kommune har arbejdet målrettet med 30 km/t- og 40 km/t-zoner, hvilket har medført 77 pct. færre personskadeulykker. Desuden er andelen af borgere, der vælger cyklen som deres primære transportmiddel steget fra 20 pct. til 25 pct. siden indførelsen af hastighedszonerne i 2000. Hastighedszonerne og de tilhørende vejbump har kostet mindre end 10 millioner kroner at etablere – og med det lavere antal personskadeulykker har kommunen opnået en besparelse på næsten 10 millioner kroner om året.

Case: Strategi mod højresvingsulykker

I 2014 udgav Rigspolitiet, Trafikstyrelsen og Vejdirektoratet "Strategi for forebyggelse af højresvingsulykker". Efterfølgende er der afsat midler til etablering af cykelbokse (en cykelboks er et ekstra venteareal til cykler, som er placeret foran bilernes stoplinje), en undervisningspakke til chaufføruddannelsen, en kampagne målrettet cyklister, deling af viden mellem Vejdirektoratet og kommunerne samt sikring af kryds i åbent land.

Holdningspapiret er vedtaget af Cyklistforbundets landsmøde 2016.