Julen er cyklernes fest

Cyklistforbundet lancerer for første gang en julekalender. ”Cykeljul” er en lågekalender med rabatkoder, og ikke mindst mulighed for at vinde flotte præmier. Kalenderen skal både sprede juleglæde og samle penge ind til Cyklistforbundets arbejde.

For første gang vil den flotte og dekorative julekalender – Cykeljul – kunne pryde de danske hjem i december måned. Julekalenderen er fyldt med præmier og rabatter fra udvalgte virksomheder til at gøre julen endnu sjovere. Undervejs i december samler man desuden lodder til en række større præmier – fx en elcykel og gavekort til Brugsen på 25.000 kroner.

Samler frie midler til Cyklistforbundet

Helt overordnet er formålet med julekalenderen at samle penge ind til Cyklistforbundet og arbejdet med cykelfremme i Danmark. ”Cyklistforbundets økonomi har i en årrække været meget øremærket til projekter. Derfor sætter vi initiativer i gang, der kan give flere såkaldt frie midler, som ikke er bundne, vi kan bruge til det, vi finder vigtigt,” fortæller direktør Kenneth Øhrberg Krag.

Foto: Otto og Ann viser kalenderen frem.

Vores medlemmer og frivillige kan hjælpe, hvis de kender fodboldklubber eller skoleklasser, der skal samle ind til fx en lejrskole. De kan få et bidrag, og den, der modtager eller køber julekalenderen, kan glæde sig over at have støttet en god sag.Kenneth Øhrberg Krag, direktør i Cyklistforbundet

Med julekalenderen læner Cyklistforbundet sig op ad organisationer som Danske Hospitalsklove og Børns Vilkår, der har haft succes med at generere midler til deres arbejde gennem lotterier. ”I mange organisationer ved man, at julen er den tid på året, hvor der gives flest donationer, og hvor der støttes mest op om velgørende formål og civilsamfundsorganisationer. Det er derfor helt oplagt at udnytte den mulighed,” siger Kenneth Øhrberg Krag.

Et Kinder-æg af juleglæde

Ud over Cyklistforbundet er der yderligere to parter, der får noget godt ud af julekalenderen. Kenneth Øhrberg Krag sammenligner det med et godt gammeldags Kinderæg, da kalenderen vil sprede juleglæde hos både køberen, sælgeren og Cyklistforbundet. Kalenderen bliver solgt af foreninger, skoleklasser og andre frivillige, som kan tjene penge til en udflugt, nye træningsdragter, et stævne eller noget helt fjerde. For hver solgt kalender tjener man 25-35 kroner, og der er derfor pæn fortjeneste ved at sælge kalenderen.

”Vores medlemmer og frivillige kan hjælpe, hvis de kender fodboldklubber eller skoleklasser, der skal samle ind til fx en lejrskole. De kan få et bidrag, og den, der modtager eller køber julekalenderen, kan glæde sig over at have støttet en god sag.”

Det er allerede nu muligt at købe og sælge kalenderen.

Fakta om Cykeljul

Pris pr. kalender: 100 kr. Samlet antal lodder: 25.000 stk.

Præmier: Man kan bl.a. vinde et gavekort til Brugsen på 25.000 kr., en elcykel fra henholdsvis Kalkhoff, og Kildemoes, et gavekort til Small Danish Hotels på 10.000 kr. og Hövding og ABUS cykelhjelme.

Hvem kan sælge? Foreninger, skoleklasser, frivillige og private

Hvornår kan de sælges? Fra 15. september til 24. december

Vil du vide mere? Find mere information om kalenderen og mulighederne for salg på www.cykeljul.dk

Læs også

Danmark fortjener en cykelrevolution

Det forekommer sjældent, at effektive løsninger på store samfundsproblemer får lov at ligge ubenyttede hen i ret lang tid. Men det gælder ikke cyklen. Den bliver overset.

Læs mere

Køb det rigtige regntøj

Regntøj fås i alle prisklasser og kvaliteter, og de fleste cyklister ved det: Regntøj er ikke altid vandtæt - og sjældent behageligt at have på. Her er en guide til, hvad du skal se efter, når du køber regntøj til at cykle i.

Læs guiden

Meld dig ind i Cyklistforbundet

Vælg mellem et almindeligt medlemskab, et digitalt medlemskab for unge, et hustandsmedlemskab, et seniormedlemskab, et gavemedlemskab og et firmamedlemskab.

Meld dig ind