Cykelkonference på Christiansborg. Fra venstre er det formand for Folketingets transportudvalg, Rasmus Prehn, direktør i Cyklistforbundet, Kenneth Øhrberg Krag, enhedschef i Sundhedsstyrelsen, Niels Sandø Pedersen, og landechef for Novo Nordisk Danmark, Jeppe Theisen.

Danmark fortjener en cykelrevolution

Det forekommer sjældent, at effektive løsninger på store samfundsproblemer får lov at ligge ubenyttede hen i ret lang tid. Men det gælder ikke cyklen. Den bliver overset.

Af Rasmus Prehn (S), formand for Folketingets transportudvalg og Kenneth Øhrberg Krag, direktør i Cyklistforbundet. Kronik bragt i Politiken i anledning af cykelkonference på Christiansborg.

Det forekommer sjældent, at effektive løsninger på store samfundsproblemer får lov at ligge ubenyttede hen i ret lang tid. Mangler der arbejdskraft hæves pensionsalderen, skatten sættes ned, og helligdage afskaffes. Når det er usundt at ryge, forbydes rygning mange steder, og der sættes massivt ind med kampagner. Og sker der for mange uheld i trafikken, indføres der krav om sikkerhedssele, promillegrænse for alkohol, og hastigheden sættes ned.

Alligevel har vi en løsning, der øger folkesundheden og reducerer antallet af borgere, der får kræft, diabetes 2 og hjerte-kar-sygdomme. En løsning, der kan nedbringe antallet af sygedage, spare både samfundet og det private erhvervsliv mange penge og i øvrigt øge arbejdsudbuddet. En løsning, der kan reducere trængslen på vejene mærkbart. En løsning, der kan nedbringe partikeludledningen og luftforureningen i byerne. Og en løsning, der vil give et mærkbart bidrag til nedbringelsen af CO2: Løsningen er mere cykling. Alligevel indføres der ingen effektive tiltag for at øge antallet af cyklede kilometer i Danmark. Og når der vedtages investeringsplaner for fremtidens infrastruktur og transport, er det ikke ligefrem offensivt, hvad der gøres for at fremme cyklismen. Til trods for, at 31 private og offentlige aktører i 2022 på Cykeltopmødet i København skrev under på ’cykeldeklarationen’, der forpligter til 20 procents vækst i cykling frem mod 2030.

Derfor siger vi: Danmark fortjener en cykelrevolution. Og det kan faktisk kun gå for langsomt. 26. september afholder Cyklistforbundet sammen med Folketingets Transportudvalg en stor Cykelpolitisk konference på Christiansborg, hvor diverse eksperter, aktører og politikere på området samles for at tænke nyt og visionært. Som optakt til konferencen vil vi gerne fremlægge en række fakta, der fortæller, hvor vigtig og relevant cykling er, hvis nogle af tidens allerstørste samfundsproblemer skal løses hurtigt og effektivt. Ligesom vi gerne vil skitsere nogle konkrete ideer til at fremme cyklismen.

Forskningen viser, at motion i hverdagen giver et bedre helbred, forebygger sygdomme og betyder færre sygedage. Men hele 58 procent af danskerne bevæger sig ikke så meget som verdenssundhedsorganisationen WHO anbefaler. En 30 årig kvinde, der ikke rører sig i hverdagen, kan leve 4-5 år længere, hvis hun begynder at bevæge sig blot 30 minutter om dagen. Er man fysisk aktiv hele sit liv, ser man frem til 8-10 års længere levetid.

Folkesundhedsforsker Bente Klarlund har dokumenteret, at en halv times motion om dagen vil nedbringe risikoen for en række kræftsygdomme, diabetes 2 og hjerte-kar-sygdomme med op mod 45 procent. Dansk Industri har regnet sig frem til, at hvis der blev cyklet ti procent flere kilometer i Danmark, så vil antallet af sygedage i det offentlige falde med 34.000 og for privatansatte med 68.000 dage.

Når vi tænker på de voldsomt accelererede udgifter til medicin i Danmark, kan vi ikke lade være at tænke på, at nogle af disse udgifter ville være lavere, hvis flere rørte sig mere – fx cyklede. Det skal selvfølgelig understreges, at vi på alle måder ønsker, at alle kan få den medicin, de har brug for.

Cykler vi flere kilometer, er der ikke alene klare gevinster for danskernes helbred og velbefindende. Der er også penge at spare. Beregninger viser, at samfundet tjener mere end syv kroner per cyklet kilometer. Det er alligevel noget!

De fleste kender oplevelsen af at sidde i sin bil og bide i rattet i frustration over igen at holde i en lang dræbende kø. Vi danskere spilder timevis hver måned på at holde i kø, og bilerne bruger unødigt energi, ligesom benzin og dieselbilerne udleder unødig forurening. Som samfund taber vi massivt på disse trængselsproblemer. Ifølge Vejdirektoratets publikation, Statsvejnettet 2022, oplever danske trafikanter på en gennemsnitlig hverdag en forsinkelse på i alt 365.000 køretøjstimer. Det svarer til 84 mio. køretøjstimer om året og et samfundsøkonomisk tab på hele 28 mia. kroner Det er helt håbløst.!

Dele af problemet, kan løses med at flere cykler. Cykler fylder nu en gang meget mindre end biler. Derfor er mere cykling noget af det bedste, man kan gøre, for at nedbringe trængslen og det afsindige økonomiske tab, den giver. Vi ved selvfølgelig godt, at cyklen kan være langsommere end bilen, hvorfor man ikke automatisk kan sige, at tidsbesparelsen er en-til-en med mere cyklisme. Men mange steder i de største byer, er det i dag langt hurtigere at cykle end at køre i bil. Desuden kan borgere, der cykler mere, spare tid til anden motion. Tid, hvor de kan hygge sig med familien, læse eller elske. Altså mere livskvalitet.

Luftforurening bidrager hvert år til, at tusindvis af danskere dør for tidligt eller får en kronisk sygdom som astma eller KOL. Desuden koster luftforurening årligt det danske samfund et milliardbeløb i sundhedsomkostninger, tabt arbejdsevne og for tidlige dødsfald. Kan vi reducere antallet af forurenende biler bare en lille smule, er der både sundhed og penge at finde. Jo flere, der cykler i stedet for at køre i bil, des mere kan vi nedbringe luftforureningen og dermed de sundhedsskadelige påvirkninger.

Vi ved fra undersøgelser, at overraskende mange danskere kører i bil, selvom de måske kun har fem kilometer eller mindre, hvor de let kunne cykle i stedet. I en tid, hvor alle taler om at nedbringe CO-2 udslippet, er det totalt håbløst, at så mange vælger at tage en bil, motorcykel eller knallert på de korte strækninger. For uanset hvilket drivmiddel, det motoriserede køretøj anvender, så er der stor sandsynlighed for, at det belaster vores klima. Vi har endnu ikke grøn strøm nok til at alle. Og er bilerne med benzin og diesel, som mange stadig er, er klimabelastningen større. Derfor er mere cyklisme også vigtig klimapolitik.

Alt i alt er mere cyklisme lidt af et columbusæg, der kan bidrage til at løse en lang række af de allervigtigste problemer, vi står over for i dag. Derfor er det næsten ikke til at fatte, at der ikke tages initiativer til for alvor at rykke i retning af mere cyklisme. Danmark har brug for en cykelrevolution. Og vi har brug for den nu. I det følgende, vil vi skitsere nogle initiativer, som kan bidrage til at få endnu flere til at cykle. Ideerne skal diskuteres, forbedres og udvikles på cykelkonferencen og andre steder - ligesom vi ønsker os endnu flere gode ideer. Og vi håber inderligt, at et politisk flertal på Christiansborg hurtigt vil sikre, at diskussionerne også fører til konkret handling i retning af at få flere til at cykle mere.

I stort set alle andre sammenhænge bruger vi som samfund økonomien til at fremme det, vi ønsker mere af - og til at begrænse det, vi ønsker mindre af. Men på cykelområdet må vi stadigvæk se meget langt efter økonomiske incitamenter, der for alvor batter. Tværtimod er der eksempler på, at cykelfremme nærmest modarbejdes.

Ønsker en arbejdsgiver fx at fremme grøn og sund transport ved at indkøbe firmacykler, så medarbejderne kan køre ud til møder mm. på cykel. Ja, så mødes medarbejderne af en stenhård beskatning på værdien af cyklen, hvis hun eller han tillader sig at parkere cyklen derhjemme, fordi det er tættere på næste stop dagen efter – og det endda selv om medarbejdere slet ikke bruger cyklen privat. Det er tåbeligt og direkte kontraproduktivt. Lad os lave reglerne om, så en arbejdsgiver kan stille cykler eller elcykler til rådighed for sine medarbejdere uden, at de skal beskattes af det – og det uanset hvad cyklen bruges til. Bruger medarbejderen cyklen privat i stedet for bilen, er dette jo også et gode for samfundet og skal fremmes – ikke begrænses som i dag.

På samme måde skal der være mulighed for at købe, leje eller lease en ny cykel eller elcykel ud af sin bruttoløn. Vi kender allerede ordningen fra mobiltelefoner, avisabonnementer og fitnessmedlemsskaber. Og vi husker, at Nyrup-regeringen åbnede for bruttolønskøb af nye computere i 1990erne, hvilket i dag betragtes som en af hovedårsagerne til, at Danmark nu er verdensførende inden for digitalisering. At vi ikke gør det samme for cykler, er ikke til at forstå.

Skal flere anspores til at cykle, skal det være mere trygt at cykle. Vi skal have flere, bredere og bedre cykelstier. Det skal være til at komme frem uden at blive generet af biler, knallerter, løbehjul og andre cykler. Det bør også overvejes helt at sætte en stopper for andre slags køretøjer på cykelstierne end rent faktisk cykler. At man fx i dag må køre på elektrisk løbehjul er for det første super farligt og utrygt. For det andet er det at fremme en passiv transportform. Lad os forbyde knallerter og mekaniserede løbehjul på vores cykelstier og i det hele taget rydde op i reglerne.

Og det skal være lettere og mere sikkert at parkere sin cykel. Alt for mange cykler stjæles eller forsvinder i et virvar af efterladte cykler. Faciliteterne skal være bedre, og det skal være lettere for cyklister at parkere cyklen trygt, overdækket og aflåst. Til gengæld skal cyklisterne anspores meget mere effektivt til faktisk at parkere deres cykler ordentligt og hensynsfuldt. Alt for mange parkeringskældre står i dag ubenyttede hen, mens cykler står nærmest smidt eller henkastet meget tæt på en tog- eller metrostation. Hvis vi får indført et digitalt stelnummer til cykler, bliver det nemt at slå op, om cyklen er stjålet.

Arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner skal anspores til, at det bliver lettere at skifte tøj og måske tage et bad, når man kommer frem efter en cykeltur. Ligesom der skal være ordentlige muligheder for at pumpe, selv at reparere sin cykel eller sende bud efter en, der kan.

Der bør også kigges på, om arbejdsgivere, der fx motiverer deres medarbejdere til at cykle til og fra arbejde, og mens de er på arbejde, skal belønnes økonomisk - fx ved direkte tilskud eller fradrag. Flere arbejdsgivere burde indføre firmabetalte cykler, eller give en form for bonus for medarbejdere, der cykler. Måske kunne løn eller delvis løn for den tid man bruger på at cykle til eller fra arbejde overvejes. Arbejdsgiveren ville i øvrigt få mere oplagte og glade medarbejdere med meget færre sygedage.

I skoler og andre offentlige institutioner, bør der være en klar cykelpolitik. Skoler kan fx med fordel lokalt beslutte sig for, at forældrene som udgangspunkt ikke længere må aflevere deres børn i bil. De skal cykle eller gå. Og hvis børnene absolut skal afleveres i bil, skal de afleveres et sted, hvor bilen ikke generer dem, der går eller cykler. Ekskursioner og ture kunne også med fordel lægges op til primært at foregå med cykel som transportmiddel. Selvfølgelig kan der være skoler og situationer, hvor bilen er uundgåelig. Derfor bør disse cykelpolitikker være nogle, der vedtages lokalt.

Som nævnt er der alt for mange eksempler på, at bilister kører i bil, selvom de kun skal køre få kilometer. Tendensen er, at har man først en bil, så bruger man den, også selvom det kun er for at hente morgenbrød om søndagen hos en bager to kilometer væk. Derfor bør vi hurtigt vedtage en form for roadpricing, der beskatter bilisme de steder, hvor det er absolut unødvendigt fx i centrum af København. Det behøver ikke være et dyrt og højteknologisk system til at starte med, men et klistermærke eller en vignette i forruden, hvor man betaler for at køre ind i bykernen på de største byer.

Kommunernes manglende lovhjemmel til at indføre afgifter for bilister, får dem visse steder til i stedet at gøre det sværere og dyrere at parkere. Det er ikke nødvendigvis en særlig smart ide. Det får mange bilister til at køre unødigt rundt for at lede efter parkering, de ikke kan finde. Vi siger, lad os i stedet gøre det langt lettere at parkere bilen – men de rigtige steder. Lad os fx lave flere parkeringscentre, hvor man tæt på kollektiv trafik og gode cykelparkerings- og bycykelmuligheder kan parkere bilen billigt eller gratis, mens man cykler, går eller tager kollektiv trafik ind til byen.

Skal cykelrevolutionen lykkes, skal alle vi cyklister tage os gevaldigt sammen og opføre os bedre. Vi skal alle være gode ambassadører for cyklismen. Derfor skal vi tage hensyn til hinanden i trafikken. Holde tilbage og give plads til andre. Stoppe med at råbe ad hinanden. Vi skal stoppe med at cykle på fortovet og i lyskrydset. Og vi skal sørge for at parkere vores cykler – ikke mindst vores ladcykel – reglementeret og hensynsfuldt. Slut med at smide cyklen lige foran opgangen eller på hjørnet af metrostationen. Vi skal vise, at vi bærer cykelrevolutionen i os. Andre skal også have lyst og plads til at cykle. Lad cykelrevolutionen starte nu!