En national cykelstrategi skal gi’ til både samfund og cyklister

Cyklisterne i Danmark fik en tidlig julegave, da transportminister Thomas Danielsen (V) forleden fortalte, at han sætter gang i arbejdet med en ny national cykelstrategi. I Cyklistforbundet letter vi på nissehuen over den udmelding. En national cykelstrategi er tiltrængt – den forrige er fra 2014.

Men inden julestemningen løber helt af med os, så lad os se på, om vi som cyklister og samfund får den gave, som vi ønsker os. Det er nemlig nu, at kommissoriet for arbejdet med strategien bliver skrevet – det vil sige rammerne for, hvad strategien kan og skal indeholde. Det er utrolig vigtigt, at vi får et kommissorium, der ikke er for snævert, men gør det muligt at fremme cykling i en grad, så vi kan høste de store fordele, som mere cykling giver os som samfund.

Vi vil derfor komme med en klar opfordring til transportministeren: Tænk strategien bred, ambitiøs og tværsektoriel – gør den til meget mere end blot en udmøntningsplan af de resterende cykelpenge i infrastrukturplan 2035.

Tænk på tværs af ministerierne

Inddrag sundhedsministeriet, så vi til gavn for sundheden investerer midler fra sundhedsområdet til mere cykling. Som transportministeren selv skriver, kan det måles ret præcist, at cykling er sundt. Der er en samfundsmæssig gevinst ved at erstatte en kilometer i bil med en kilometer på cykel på 8,39 kroner. For elcykler er beløbet 5,36 kroner. Det skyldes først og fremmest, at fysisk aktivitet fører til færre sygedage. Lad os se cykling som en forebyggende sundhedsindsats, der skal investeres i, frem for noget, der kun hører til transportområdet.

Lad skatteministeren fortælle, hvordan hans ministerium vil ændre de uheldige skatteregler, der er på cykelområdet. Det er for skørt, at fx social- og sundhedshjælpere ikke kan tage deres arbejdscykel hjem til bopælen uden at blive beskattet af det. På den store cykelkonference på Christiansborg, som vi i september afholdt sammen med Folketingets Transportudvalg, redegjorde en repræsentant fra Aarhus Kommune klart og tydeligt, hvordan de nuværende skatteregler spænder ben for deres ambition om at flytte medarbejdere fra bil til cykel.

Og lad justitsministeriet sætte gang i de nødvendige lovændringer, så det ikke er den lokale politikreds, der med vetoret bestemmer fartgrænserne i byerne - men kommunerne, der ikke bare ønsker bilers hastighedsgrænser sat ned i byområder for at sikre større tryghed og trafiksikkerhed for cyklister, men også har fagligheden til at arbejde med transport, mobilitet og cykelfremme.

I Cyklistforbundet hører vi igen og igen fra kommuner, der er frustrerede over, at de i egen kommune får politiets nej til fartnedsættelser, som de vurderer som nødvendige, mens kommuner andre steder i landet får politiets ja.

Giv cykeldanmark mere end en udmøntningsplan

Transportministeren vil bruge den nye nationale cykelstrategi til at udmønte de resterende 2,6 milliarder kroner fra infrastrukturplan 2035 – penge, som skal bruges fra 2025 og frem. Det er helt rigtigt at tænke de penge ind i en større sammenhæng i stedet for at fordele dem efter lidt ’tilfældige’ politiske ønsker.

Men når strategien i bund og grund er tænkt mest som en udmøntningsplan for de allerede afsatte penge, er det med til at gøre strategien for snæver. Og vi er nødt til at sige, at det altså ikke er ret mange penge. Til sammenligning har Holland sat 3,7 milliarder af i deres cykelstrategi – om året!

Det er ganske enkelt ikke ambitiøst nok at spise cykelområdet af med 1,86% af midlerne i infrastrukturplanen - og slet ikke, når man betænker, hvor stor potentialet for mere cykling ifølge SDU og Det nationale Videnscenter for Cykelfremmes cykelkort er. Knapt 30% af personer over 15 år bor inden for 15 km af deres arbejde eller uddannelse. Det er knapt 700.000 danskere, der kunne cykle på en almindelig cykel (dem som bor under 5 km fra uddannelse eller job) eller på en el-cykel (dem som bor under 15 km fra uddannelse eller job).

Cykling skal værdisættes

Til gengæld er vi enige i behovet for mere viden. Vi mangler viden om de samfundsmæssige gevinster ved investeringer i cykelinfrastruktur. Det er ikke nok at værdsætte cykling. Cykling skal værdisættes. Vi skal opgøre og inddrage den samfundsøkonomiske effekt i beslutningerne – akkurat som man gør, når der bygges infrastruktur til biler eller arbejdes med kollektiv trafik. Der er med andre ord brug for at skabe bedre datagrundlag at tage beslutninger på fx transportmodeller, der medtager cykling uden for hovedstaden.

Vi er også enige med ministeren i, at strategien skal føre til mere cykling. En ny national cykelstrategi bør have som sit hovedmål at nå målet om 20 % stigning i cykling i 2030, som det blev vedtaget af blandt andet den daværende transportminister, KL, Danske Regioner, DE, DI, Cyklistforbundet m.fl. på Cykeltopmødet i København juni 2022.

Vi ser dermed tre afgørende målsætninger med en ny national cykelstrategi:

• Mål om mindst 20 % stigning i antallet af cyklede ture i 2030 sammenlignet med 2022.

• Cyklen gøres i investeringer, transportplanlægning, infrastruktur og arealanvendelse til et centralt og ligeværdigt transportmiddel på linje med privatbilisme og kollektiv transport.

• Beslutninger tages med udgangspunkt i landsdækkende trafikmodeller, der inkluderer cyklisme, og i samfundsøkonomiske beregninger, hvor de samfundsmæssige gevinster ved fx sundhed ved mere cykling værdisættes.

I en tid, hvor der generelt hen over årene cykles stadig mindre, hvor børn cykler mindre, og hvor bilparken vokser, og der køres stadig mere i bil, er der brug for en ambitiøs og konkret strategi til at skabe varige ændringer i vores transportvaner – ændringer, som vil være til gavn for sundhed, miljø, klima, trængsel og samfundsøkonomi.

Thomas Danielsen lover, at det bliver en grundig proces med masser af inddragelse. Vi glæder os til at deltage i arbejdet.

Indlægget blev bragt som Synspunkt i Mobility Tech den 8. december 2023.
Se Cyklistforbundets øvrige 'Synspunkter' i Mobility Tech.