En national cykelstrategi skal gi’ til både samfund og cyklister
Cyklisterne i Danmark fik en tidlig julegave, da transportminister Thomas Danielsen (V) forleden fortalte, at han sætter gang i arbejdet med en ny national cykelstrategi. I Cyklistforbundet letter vi på nissehuen over den udmelding. En national cykelstrategi er tiltrængt – den forrige er fra 2014.
Men inden julestemningen løber helt af med os, så lad os se på, om vi som cyklister og samfund får den gave, som vi ønsker os. Det er nemlig nu, at kommissoriet for arbejdet med strategien bliver skrevet – det vil sige rammerne for, hvad strategien kan og skal indeholde. Det er utrolig vigtigt, at vi får et kommissorium, der ikke er for snævert, men gør det muligt at fremme cykling i en grad, så vi kan høste de store fordele, som mere cykling giver os som samfund.
Vi vil derfor komme med en klar opfordring til transportministeren: Tænk strategien bred, ambitiøs og tværsektoriel – gør den til meget mere end blot en udmøntningsplan af de resterende cykelpenge i infrastrukturplan 2035.
Tænk på tværs af ministerierne
Inddrag sundhedsministeriet, så vi til gavn for sundheden investerer midler fra sundhedsområdet til mere cykling. Som transportministeren selv skriver, kan det måles ret præcist, at cykling er sundt. Der er en samfundsmæssig gevinst ved at erstatte en kilometer i bil med en kilometer på cykel på 8,39 kroner. For elcykler er beløbet 5,36 kroner. Det skyldes først og fremmest, at fysisk aktivitet fører til færre sygedage. Lad os se cykling som en forebyggende sundhedsindsats, der skal investeres i, frem for noget, der kun hører til transportområdet.
Lad skatteministeren fortælle, hvordan hans ministerium vil ændre de uheldige skatteregler, der er på cykelområdet. Det er for skørt, at fx social- og sundhedshjælpere ikke kan tage deres arbejdscykel hjem til bopælen uden at blive beskattet af det. På den store cykelkonference på Christiansborg, som vi i september afholdt sammen med Folketingets Transportudvalg, redegjorde en repræsentant fra Aarhus Kommune klart og tydeligt, hvordan de nuværende skatteregler spænder ben for deres ambition om at flytte medarbejdere fra bil til cykel.
Og lad justitsministeriet sætte gang i de nødvendige lovændringer, så det ikke er den lokale politikreds, der med vetoret bestemmer fartgrænserne i byerne - men kommunerne, der ikke bare ønsker bilers hastighedsgrænser sat ned i byområder for at sikre større tryghed og trafiksikkerhed for cyklister, men også har fagligheden til at arbejde med transport, mobilitet og cykelfremme.
I Cyklistforbundet hører vi igen og igen fra kommuner, der er frustrerede over, at de i egen kommune får politiets nej til fartnedsættelser, som de vurderer som nødvendige, mens kommuner andre steder i landet får politiets ja.