Sundhed for samfundet: Mere velfærd og kortere ventetider

Et samfund er aldrig sundere end sine borgere. Og især i et velfærdssamfund som vores i Danmark, er den fælles husholdningsøkonomi meget afhængig af den generelle sundhedstilstand. Det handler jo nemlig i den sidste ende om, hvor mange penge vi som samfund bruger af skattekronerne til fx sundhedsvæsen, sociale omkostninger og arbejdsmarkedsudgifter afledt af den almene sundhedstilstand.

Når den enkelte bliver sundere, og virksomhederne bliver sundere, så bliver samfundet det også. For det hele hænger sammen. Bedre økonomi for virksomhederne er også godt for samfundet. Og færre sygedage og bedre livsstil for borgerne, betyder færre udgifter for samfundet. Det er god økonomi for alle at være sund, og der er en betydelig samfundsøkonomisk gevinst ved at forbedre borgernes sundhed.

Kortere ventetider og færre offentlige udgifter

For eksempel er det beregnet, at antallet af sygedage for de offentligt ansatte i Danmark vil falde med 38.000, mens det for de privatansatte vil falde med 74.000, hvis der blot cykles 10% flere kilometer. Det vil svare til en samlet lønbesparelse på det offentlige og private arbejdsmarked på knap 208 mio. kr. om året. Den private sektor står for de 141 mio. kr., mens den offentlige sektor står for 67 mio. kr. Desuden vil der blive opnået en samfundsøkonomisk gevinst på 1.137 mio. kroner om året, når alle andre faktorer også regnes med. Fx besparelser i sundhedsvæsenet og forlænget levetid. Måler man på den biologiske alder (kroppens tilstand), viser det sig, at cyklister i gennemsnit er lige så sunde som personer, der er ti år yngre. På den måde hjælper cyklister med at reducere ressourceforbruget i sundhedsvæsenet og dermed også ventetiderne på hospitalerne.

Bedre folkesundhed

Cykling har som transportmiddel således et stort potentiale til at forbedre folkesundheden i Danmark. Danskerne cykler til sammen 2.8 mia. km hvert år, hvilket svarer til ca. 4 % af alle kørte kilometer, og 17 % af alle ture i det hele taget. Hver gang en borger cykler 1 kilometer, sparer samfundet 6,35 kroner, fordi sundhedseffekterne er så store. En undersøgelse har opgjort fysisk inaktivitet til at øge sundvæsenets nettoomkostninger med 2,883 mia. kr. om året i Danmark, mens produktionstabet er opgjort til 7,540 mia. kr. om året.

Omfanget af borgere med livsstilssygdomme på grund af øget inaktivitet skønnes at vokse i fremtiden (sammen med øvrige sundhedsskadelige faktorer såsom kost, rygning og alkohol), og det vil komme til at udgøre en større og større del af vores fælles udgifter i samfundet, hvis ikke tendensen vendes. Det er derfor heller ikke uden grund, at der i de senere år er kommet en øget bevågenhed på cyklings samfundsmæssige rolle for at kunne afhjælpe de folkesundhedsmæssige udfordringer forbundet med fysisk inaktivitet.

Kilder